Renten på boliglån i banken brager ned i juni

Af

-

21:54 - 7. juli

Bankernes priskrig på boliglån fortsatte i højeste gear i juni, der bød på det største rentefald i mange år. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – faldt med 0,9 procentpoint i juni til 5,2 pct. Det er det største rentefald i statistikkens historie, der går tilbage til 2019, og dobbelt så stort som den tidligere rekord fra maj måned.

”Det er en vild udvikling, vi har set de sidste to måneder, og særligt her i juni. Rentefaldet ligger langt over Nationalbankens rentenedsættelse i juni på 0,25 procentpoint, og det viser bankernes store appetit på at tiltrække nye kunder,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Nogle af de laveste renter, bankerne tilbyder Mybankers brugere, ligger endda under 4,5 pct. Dermed kan nogle boligkøbere opleve at betale en lavere rente på deres boliglån i banken end renten på realkreditlånet inkl. bidragssats, hvis de for eksempel optager et fastforrentet lån eller lån med kort rentebinding.

”Det er meget usædvanligt, at renten på de yderste 15 pct. af boligfinansieringen i nogle tilfælde er lavere end de 80 pct. realkreditfinansiering, for risikoen er størst på banklånet. Men bankerne er villige til at gå langt for at tiltrække de stærkeste kunder, for her er risikoen jo også mindst,” siger Jens Hjarsbech.

Andelsboligrenten er faldet siden november

Priskrigen har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, men bankerne tilbyder også lavere og lavere renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i juni, lå på 4,8 pct., hvilket er et fald på 0,2 procentpoint fra maj måned – også det største fald i rentestatistikkens historie.

”Selvom bankernes priskrig hovedsageligt er på boliglån, går andelsboligejerne ikke helt glip af bevægelserne. Andelsboligrenten er trods alt faldet hver måned siden november sidste år,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg tror desuden ikke, vi har set den fulde effekt af bankernes priskrig og Nationalbankens rentenedsættelse endnu. Derfor forventer jeg yderligere rentefald i juli måned – både på andelsboliglån og boliglån,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg forventer endda at se yderligere fald i juni, for priskrigen har haft en dominoeffekt, hvor flere og flere banker løbende har meldt sig ind i kampen gennem hele maj måned. Derfor har vi slet ikke set den fulde effekt i vores data for maj. Læg dertil en mulig effekt af, at ECB med stor sandsynlighed sænker renten på torsdag, hvilket kan få de resterende banker til at følge med ned i juni,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Bankernes priskrig har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, og derfor bød maj kun på et begrænset fald i de tilbudte renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i maj, lå på 5 pct.

”Andelsboligrenten er faldet svagt hver måned det seneste halve år, men samlet set mindre end det fald, vi så i boliglånsrenten i maj. Jeg forventer dog også fortsat fald i andelsboligrenten i juni, selvom priskrigen ikke har raset i særlig stort omfang på andelsboliglån, da en rentesænkning fra ECB’s side bør have en effekt,” siger Jens Hjarsbech.

Rekordhøj forskel på laveste og højeste tilbudte rente

Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter, Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I gennemsnit var der en forskel på 1,7 procentpoint for boliglån og 0,4 procentpoint for andelsboliglån på de renter, bankerne tilbød Mybankers brugere i juni. For boliglån er det det højeste gennemsnitlige spænd i statistikkens historie.

Nogle brugere har endda oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på omkring 4,5 procentpoint.

”Bankerne har gradvist meldt sig ind i priskrigen på boliglån, og derudover har nogle banker kun sænket renten for nye boligkøbere og ikke eksisterende boligejere. Derfor er det ikke overraskende, at der er særligt store forskelle på de tilbudte renter i juni. Det viser jo, at man som bankkunde skal huske at indhente tilbud fra mere end en bank, for der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig om. Særligt lige nu, hvor der er store bevægelser i markedet,” siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder den gennemsnitlige forskel på 1,7 procentpoint en mulig besparelse på ca. 10.000 kr. årligt i lånets første år.

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til en af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.

Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.

Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.

Renten er opgjort som den effektive årlige rente.

Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).

Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.

Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer som udgangspunkt 2. hverdag efter månedsafslutning.

Klimaatlas viser fremtidens brandfarlige vejr

Af

Andreas Andreassen

-

20:07 - 7. juli

0

Et varmere klima vil ændre sommerens nedbørmønster og bringe flere dage med brandfarligt vejr til Danmark. Det viser seneste opdatering af Klimaatlas, der nu indeholder ny viden om fremtidens brandfare og tørre perioder.

Danmarks klima bliver varmere, og med varmen følger ændringer i det daglige vejr. Den nyeste opdatering af Klimaatlas viser ændringer i perioder med blandt andet risiko for brandfare.

Hen mod slutningen af århundredet vil Danmark, i et scenarie med mellemhøj global CO2-udledning, opleve, at den gennemsnitlige brandfare om sommeren stiger med otte procent. Det gennemsnit dækker dog over en større stigning i hyppigheden af dage, hvor brandfaren er særligt høj. Vi kan forvente 10 procent flere dage med ’meget høj brandfare’ og 28 procent flere døgn med ’ekstrem brandfare’.

DMI’s Klimaatlas er et nøgleværktøj i myndighedernes bestræbelser på at tilpasse Danmark til et forandret klima, f.eks. hvor meget nedbør kloakkerne skal kunne håndtere, eller hvor hyppige og hvor høje stormfloder vi skal ruste os til.

– En højere temperatur og et nyt nedbørmønster giver anledning til at undersøge, hvordan klimaændringerne vil øge brandfaren i fremtidens Danmark. Derfor har vi nu analyseret og indarbejdet nye data, som viser, at vi hyppigere kommer til at opleve sommerdage med høj brandfare i fremtiden, siger klimaforsker Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning, DMI.

Brandfare	Sommer	Reference (1981-2010)	Lav udledning (2071-2100)	Mellemhøj udledning (2071-2100)
Gennemsnitligt brandfareindeks	7,0	7,3 Ændring +4 %	8 Ændring +8 %	8,9 Ændring +28%
Dage med meget høj brandfare	8,1 døgn	9 døgn Ændring +12 %	10 døgn Ændring +10 %	13 døgn Ændring +52 %
Dage med ekstrem brandfare	1,6 døgn	1,9 døgn Ændring +21 %	2,7 døgn Ændring +28 %	3,2 døgn Ændring +103 %

Billedtekst (tabel): Fremskrivning af risiko for brandfare i Danmark i slutningen af århundredet hentet fra Klimaatlas.

Fakta | Udvidelser i Klimaatlas

Første halvår 2024 udvides Klimaatlas med:

Gennemsnitlig brandfare.
Gennemsnit af brandfareindekset over sommerperioden (juni-juli-august).
Dage med ’meget høj’ brandfare. Antal af dage med ’meget højt’ brandfareindeks (> 18,5).
Dage med ’ekstrem’ brandfare. Antal af dage med ’ekstremt’ brandfareindeks (> 29,5).
Tørre perioder, bemærk væsentlig usikkerhed.
- Andel af år/årstider som er ’tørre’. Definitionen er, at den samlede nedbør i løbet af året/årstiden vil være blandt de fem laveste år/årstider for referenceperioden.
- Tørre perioder på minimum 5 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.
- Tørre perioder på minimum 10 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.

Læs mere om fare for brand i naturen på brandfare.dk

Fakta | DMI’s Klimaatlas

DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater. Det er en udstilling af tal, grafer og figurer, der viser konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden, baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – et højt, mellemhøjt eller et lavt udledningsscenarie – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.

Med opdateringen i maj/juni 2024 tilbyder Klimaatlas nye valgmuligheder for at få beskrevet et fremtidigt Danmark i perioder uden regn, tørre somre og vejr, der giver øget brandfare.

Politi efterforsker dødsfald

Af

Andreas Andreassen

-

19:13 - 7. juli

0

En 21-årig kvinde blev fundet livløs søndag i Lustrup ved Ribe.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup uden for Ribe. Den 21-årige kvinde deltog lørdag aften i en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus. Kvinden er fra lokalområdet.

Politiet er til stede i området og vil være det i mange timer endnu. Et område er afspærret, og politiet arbejder intensivt med sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser. Politiet efterforsker bredt for at få klarlagt omstændighederne omkring dødsfaldet, herunder om der er tale om en ulykke eller en strafbar handling.

Efterforskningen er på et tidligt stadie, og politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket. De pårørende er underrettet.

Red Barnet sender rekordmange børn og forældre på ferielejr

Af

Andreas Andreassen

-

09:22 - 7. juli

0

Den 28. juni 2023 var vi på besøg, da Vejen lokalforening var på ferielejr i Børkop. Der blev sejlet i en hjemmebygget katamaran, kajak, stand up paddleboards, tegnet på sten, bygget med lego og hygget.

Aldrig før er så mange børn og familier i udsatte positioner på ferielejr med Red Barnet, som forventer at sende 1.300 børn og forældre afsted i år. For første gang arrangerer Red Barnets frivillige også særlige lejre for børn og familier på flugt fra Ukraine.

Det er langtfra alle børn i Danmark, der har mulighed for at tage i sommerhus, på campingtur eller rejse sydpå med familien, når det er vinter-, sommer- eller efterårsferie. De har ingenting at fortælle deres venner, når de er tilbage i klasseværelset efter ferien. De føler sig anderledes og udenfor fællesskabet.

Derfor arrangerer Red Barnets frivillige i år ferielejre for 1.300 børn, unge og deres forældre på tværs af landet. Det er første gang nogensinde, at Red Barnet kan sende så mange børn og familier afsted på ferielejr.

– Det er bekymrende, at efterspørgslen på feriehjælp er så stor. For det viser jo, at der er alt for mange familier herhjemme, som har det så svært, at de ikke har mulighed for at holde ferie med deres børn. I år er vi allerede siden januar blevet kontaktet af både private og fagpersoner som f.eks. socialrådgivere. Familier ringer eller skriver til os direkte flere gange om ugen for at høre, om de kan få plads til deres børn på en ferielejr, og vi bliver også ringet op af alt fra asylcentre til plejeforældre, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Ferielejre kan give frirum fra krig

Red Barnet forventer i år at afholde 48 ferielejre på tværs af landet. Nogle af lejrene er kun for børn og unge, mens andre er for både børn og deres forældre. Fællesnævneren er, at alle får nogle unikke oplevelser, som de ellers ikke ville få.

Nærværet med trygge voksne og venskaberne mellem børnene er det, som det hele handler om. Børnene laver mad over bål, bader i havet, bygger drager, går på opdagelse i naturen osv. På den måde har de også noget at fortælle deres klassekammerater, når det igen ringer ind til skole efter ferien. Ferielejrene giver adgang til fællesskaberne og styrker børns udvikling og tro på sig selv. 86 procent af børnene fik nye venner på Red Barnets ferielejre sidste år, viser organisationens rundspørge fra 2023.

For første gang arrangerer Red Barnets frivillige i år også to ferielejre udelukkende for børn og familier på flugt fra Ukraine – og flere andre lejre har også børn og familier fra Ukraine med i år. Flere steder i landet afholder Red Barnet allerede både madklubber, udflugter og andre sociale aktiviteter for børn og familier på flugt. Og det er to af disse klubber, der i år tager på ferielejr.

Idéen er at hjælpe børn og familier med flugterfaring ind i trygge fællesskaber i deres nye hverdag ved at skabe gode oplevelser og samvær familierne imellem.

– Vi har rigtig mange børn og familier på flugt fra Ukraine i vores madklubber og familieklubber rundt i landet, som efterspørger at komme på ferielejr. Mange af familierne er mærket af den krig, de er flygtet fra, og har brug for et mentalt pusterum sammen med deres børn. Ferielejrene kan skabe et frirum, og familierne kommer for en stund væk fra en hverdag, som konstant minder dem om krigen, tabet og bekymringerne – og en hverdag, hvor de skal navigere i et sprog og et system, som er ukendt for dem, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som håber, at Red Barnet kan afholde endnu flere lejre for børn og familier på flugt til næste år.

FAKTABOKS:

Red Barnet arrangerer i år 48 ferielejre i hele landet for børn og familier i udsatte positioner. Langt de fleste lejre ligger i sommerferieperioden, mens flere afholdes i andre af skolernes ferier.
Red Barnet forventer at sende i alt 1.300 børn, unge og forældre på årets ferielejre. Det er rekordmange deltagere. Omkring 400 frivillige er med.
Det er gratis for børn og familier at komme med på Red Barnets ferielejre. Børnene får bl.a. tilbuddet via kommunens socialfaglige personale (socialrådgivere, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker osv.). Det er fagpersonerne, der inviterer børnene med på ferielejr, og Red Barnets frivillige overtager herefter kontakten og aktiviteterne.
Det velfærdsgode, som flest børn manglede i 2021, var at komme på en uges ferie (29 procent). Andelen er steget siden 2017, hvor 10 procent måtte undvære at komme på en uges ferie, viser den seneste rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Siden 1949 har Dronningen fejret jubilæum i Fredericia

Af

Andreas Andreassen

-

07:12 - 7. juli

0

4 1974 B706786 — Foto: Museum Fredericia

I 1949 blev 100 års jubilæet for Slaget om Fredericia fejret i byen, og det var med deltagelse af Dronning Margrethe som barn. I 1974 skulle der igen holdes jubilæum, nu 125 år, og Dronningen var helt ny regent for Danmark. 25 år senere, i 1999, nåede vi til 150 års jubilæet, og Dronningen var atter tilstede. Nytårsaften 2023 meddelte hun, at hun ville træde tilbage, hvorfor Danmark skulle have en ny konge. Men ved sommertid i 2024 fik hun sluttet en ring ved at deltage i 175 års jubilæet.

På billedet ovenover ses Kong Frederik d. 9 sammen med den kommende Dronning Margrethe i 1949. På dette tidspunkt var hun ikke tronfølger. Først i 1953 blev det en realitet, da en folkeafstemning og en ny grundlov gjorde det muligt for piger at arve den danske trone. I 1972 døde hendes far, Kongen, og dermed kunne hun blive Danmarks Dronning.

Således besøgte hun som Dronning Fredericia i 1974, hvor Slaget om Fredericia atter blev markeret under 6. juli festlighederne og med et jubilæums styrke og energi. På billedet nedenunder ses hun sammen med Prins Henrik, stående på Meldahls Rådhus for at vinke til de fremmødte Fredericianere.

Fredericia har i generationer haft traditionsrige fester i anledning af Slaget om Fredericia, og kongehuset har bakket op om byens nationale fejring, samt ikke mindst den betydning sejren havde for den danske nationalfølelse. I 2024 var dette ingen undtagelse. På billedet nedenunder ses også Danmarks ny konge, Frederik d. 10., der vinker til fredericianerne under fejringen i 1974.

Også fredericianerne har trofast holdt fast i 6. juli festen, der også er en byfest i sig selv. Fredericia Kommune har løbende støttet aktiviteterne omkring fejringen, i samarbejde med det danske forsvar, hvilket giver en helt særlig kombination af nationalisme, lokalpatriotisme og historie.

I 1999, året før årtusindeskiftet, havde Dronning Margrethe forlængst indskrevet sig i historiebøgerne som en meget populær regent. Fredericia lagde alt ind på at give Dronningen en smuk fremvisning af byen.

Det sidste jubilæum i Dronning Margrethes levetid blev så 6. juli 2024, hvor hun markerede de 175 år for Slaget om Fredericia. Dermed sluttede hun en ring fra 1949 og frem til 2024.

Dronningen fejrede 6. juli og 175 års jubilæum

Af

Patrick Viborg Andersen

-

19:48 - 6. juli

0

Det var en helt særlig situation, da den nu afgåede for første gang uden at være regent besøgte Fredericia. Hun sluttede en ring, da hun derved har deltaget i de store jubilæer siden 1949.

Viceborgmester Susanne Eilersen (O) fik æren af at tage imod Dronning Margrethe, der i anledning af 175 års jubilæet for Slaget ved Fredericia i 1849, besøgte byen og deltog i en mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke. Efter gudstjenesten fulgte borgmester Christian Bro Dronningen til Meldahls Rådhus, men de fremmødte kunne vinke til hende.

På pladsen var der Garderhusarregimentet imponerende heste parat til at indgyde pompt og pagt. Grev Ingolf deltog også i mindegudstjenesten og senere ved Krigergraven. Den traditionelle procession afgik fra Meldahls Rådhus i nogenlunde tørvejr, men undervejs kom der et par byger. Fredericianerne var alligevel mødt frem for at se optoget, der traditionen tro blev fulgt med stor opmærksomhed i gaderne.

Byrådsmedlem Karsten Byrgersen, der også er major og har tjent Danmark som udsendt, var i fuld uniform i anledning af dagen. Det samme var adskillige andre tidligere militærfolk, samtidig med at garnisionsbyen fremviste det bedste ved den store opbakning til fejringen og traditionerne.

Ved Krigergraven blev der holdt tale af Biskop Marianne Christansen, der hæftede sig ved soldaternes indsats og tab af liv, samt hvorfor de bør æres og mindes. De mange deltagere fra forsvaret, markerede deres deltagelse, mens flagene vejrede i sommervinden. Borgmester Christian Bro (A) gik også med i processionen, der sluttede ved Landsoldaten. Han takkede senere på dagen Erik Schwensen, formand for 6. juli komiteen, og Oberst Henrik Graven Nielsen, for deres store planlægning af festlighederne:

– Jeg har jo overtaget den her planlægning fra min forgænger uden selv at deltage i denne, så jeg er lettet over, at jeg har gennemført det hele, sagde han humoristisk og med anerkendelse til den store indsats fra Schwensen og Nielsen for at få 175 års jubilæet til at blive storslået.

Lad os få en kommunalreform

Af

Sune Nørgaard Jakobsen

-

10:00 - 6. juli

0

Det er på tide, at Fredericia Kommune tager et modigt og nødvendigt skridt mod selvstændighed og løsrivelse fra Kommunernes Landsforening (KL). Vores by står over for udfordringer, der kræver målrettet og lokal fokuseret ledelse, som KL’s centrale og ofte bureaukratiske tilgang ikke kan imødekomme. Derfor foreslår jeg en kommunalreform, der vil styrke vores lokale selvstyre og sætte en ny standard for, hvordan vi driver vores by.

Når vi taler om kernevelfærd, så hører vi gang på gang fra forvaltningen og mange af de folkevalgte, at vi er mere eller mindre magtesløse. Enten er det KL, eller også er det lovgivningen. I sidste ende Christiansborg. Men lokalstyre bør være meget mere end blot en uddelegeret pligt til at gennemføre landsdækkende politik. Der bør være mulighed for at tage hensyn til lokale interesser, minimum på varetagelsen af den vigtige del af velfærden. Men vores kommunallovgivning virker forældet. Man har oprettet kæmpe kommuner med milliardbudgetter, men lader fortsat fritidspolitikere stå i spidsen for det hele.

Derfor trænger vi til en stor reform, der moderniserer det lokale selvstyre. De folkevalgte skal have mulighed for at føre kontrol med forvaltningen, ganske som vi ser det i landspolitik.

Der er altså et stort og presserende behov for fuldtidspolitikere i Fredericia. Ved at have politikere, der kan dedikere deres fulde opmærksomhed og tid til kommunens affærer, sikrer vi en mere effektiv og ansvarlig ledelse. Det vil også svække borgmestermagten, der har tendens til at være en form for bykonge, både med hof og nar. Borgmesteren er nemlig den eneste, der beskæftiger sig med politik på fuld tid. Deltidspolitikere har ofte begrænsede ressourcer og tid, hvilket kan føre til suboptimal beslutningstagning og manglende overblik. Fuldtidspolitikere vil kunne arbejde mere intensivt med de komplekse problemstillinger, der præger vores kommune, og sikre, at borgernes stemmer bliver hørt og handlet på hurtigt og effektivt.

En anden central del af reformen bør være en skarpere overvågning af forvaltningen. Forvaltningen er hjertet af kommunens daglige drift, og det er afgørende, at der er gennemsigtighed og ansvarlighed i alle processer. Ved at indføre mere stringent kontrol og evaluering af forvaltningens arbejde, kan vi reducere spild, ineffektivitet og korruption. Dette vil ikke kun forbedre borgernes tillid til kommunen, men også sikre, at offentlige midler bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde. Det sker ikke i dag, fordi der mangler et politisk overblik, egne ressourcer og mere tid. Konsekvensen er forvaltningsstyre, og det har aldrig været hensigten. Hvilket de vanvittige lønninger til chefer, frynsegoder og fråserier er eksemplet på.

Endelig skal vi øge vores investeringer på vigtige områder som skoler, plejehjem og handicapområdet. Uddannelse er grundstenen i vores fremtid, og ved at prioritere ressourcer til skolerne sikrer vi, at vores børn får den bedst mulige start i livet.

Plejehjemmene skal tilbyde værdig og omsorgsfuld behandling til vores ældre medborgere, og handicapområdet skal have de nødvendige midler til at tilbyde lige muligheder for alle borgere. Ved at fokusere på disse kerneområder, kan vi bygge en stærkere og mere sammenhængende kommune, hvor alle borgere føler sig set, hørt og værdsat.

Fredericia har potentialet til at være en model for andre kommuner, men det kræver, at vi tager kontrol over vores egen skæbne og træffer de nødvendige beslutninger for vores bys fremtid. Jeg opfordrer derfor mine medborgere og lokalpolitikerne til at støtte en løsrivelse fra KL og et politisk pres på at vi får en kommunalreform, der vil bringe Fredericia ind i en ny æra af ansvarlighed, effektivitet og omsorg. I dag deler Socialdemokratiet og Venstre mange kommuner mellem sig. Derfor har de ikke nogen interesse i at lave om på noget. Men det er grundtanken i demokratiet, der er på spil. At vi kan være med til at påvirke vores hverdag, især på de nære områder. Derfor skal vi begynde at tale om det. Nu.

Kroos og Ronaldo går på pension: EM Kvartfinalernes første vindere fundet

Af

Andreas Andreassen

-

23:58 - 5. juli

0

I dag er de første kvartfinaler spillet, og vinderne er klar til semifinalerne. Frankrig og Spanien står som de triumferende hold efter en dag fyldt med drama, nervøsitet og store øjeblikke på fodboldbanen.

Fredagen bød på to intense kvartfinaler i EM, med kampe der viste både tempo og dramatik. Først på programmet var opgøret mellem Spanien og Tyskland klokken 18.00 i Stuttgart. Senere på aftenen mødtes Frankrig og Portugal i Hamborg til en mere nervøs og chancefattig kamp.

Tysk nedtur: Spanien nedlagde værterne efter kæmpe drama

Spanien er klar til EM-semifinalen efter en dramatisk kamp mod Tyskland, som blev afgjort efter 120 minutters dramatisk fodbold. Spanien stillede uændret op, mens værterne fra Tyskland havde lavet to ændringer. Real Madrid-veteranen gik alt for hårdt til Pedri, som hurtigt måtte lade sig udskifte til fordel for Dani Olmo.

Resten af første halvleg bød på fine chancer til begge hold, men skarpheden manglede. Dommer Anthony Taylor måtte tre gange i lommen de første 45 minutter, og ingen mål kom der i første halvleg.

Teenager med ny assist

Efter seks minutter af anden halvleg lagde 16-årige Lamine Yamal bolden til rette for Dani Olmo, der sendte bolden i mål med en flad afslutning. Målet resulterede i spansk ekstase, mens værterne pludselig fik travlt. Den tyske landstræner Julian Nagelsmann reagerede ved at sætte Maximilian Mittelstädt og Niclas Füllkrug på banen, men den ønskede effekt udeblev.

Specielt med et kvarter igen var de tæt på. Indskiftede Füllkrüg kom først på et fladt indlæg, men spanierne blev reddet af nærmeste stolpe. Tyskerne satsede til sidst alt, men ingen af deres offensive ændringer gav pote.

Mere drama

Florian Wirtz udlignede til 1-1 kort før tid, og kampen gik i forlænget spilletid. Ingen af holdene turde satse det hele, men Tyskland var tættest på. Wirtz var igen på spil, men afslutningen sneg sig forbi fjerneste stolpe. Tyskerne ville have straffe efter en spansk hånd på bolden, men dommer Anthony Taylor så det ikke på samme måde, og fløjten forblev tavs.

Spanien afgjorde kampen efter 120 minutter, da indskiftede Mikel Merino steg til vejrs og stangede Spanien foran. Tyskerne havde næsten ikke tid til at reagere, men Füllkrügs afslutning røg forbi mål, og dermed røg værterne ud af EM. Spanien fik Dani Carvajal udvist til allersidst, men de er klar til semifinalen mod Frankrig. Kampen var samtidig sidste punktum for Toni Kroos’ karriere, da han nu officielt er gået på fodboldpension.

Frankrig lægger stærkt fra land

Ud af starthullerne satte Frankrig sig på kvartfinalen og viste initiativ, mens portugiserne kæmpede i defensiven for at holde Kylian Mbappé og co. væk fra de helt store muligheder. Portugiserne formåede dog med Pepe i front at holde stand, mens franskmændene forsøgte at finde en vej igennem.

Første halvleg bød på meget nervøsitet og få store muligheder, hvor det mest sindsoprivende var Cristiano Ronaldo, der lod Bruno Fernandes tage et frispark til alles overraskelse, hvilket Fernandes skød et stykke over mål.

Andre boller på suppen

Anden halvleg var straks mere spændende fra sidelinjen. Begge hold var sultne efter åbningsmålet, men skarpheden manglede. PSG’s Vitinha var tæt på at åbne den portugisiske jubel, men et skud fra tæt hold blev taget af en knivskarp Mike Maignan i det franske mål. Randal Kolo Muani havde også muligheden for at blive helten for Frankrig, men hans skud blev afrettet af en flyvende Ruben Dias.

0-0 endte kampen efter 90 minutter, og derefter stod den på trætte ben i den forlængede spilletid. Portugal var især tæt på at bringe publikum op i de høje frekvenser, da en indskiftet Joao Felix havde fundet vej til den bagerste stolpe, men hans hovedstød ramte sidenettet.

En træt Mbappé blev overraskende skiftet ud halvvejs gennem de 30 minutters ekstra spilletid og var derfor heller ikke til rådighed, da kvartfinalen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence. Joao Felix brændte som eneste mand, hvilket betød, at Frankrig vandt og dermed er klar til semifinalen mod Spanien, der spilles tirsdag i München. Cristiano Ronaldo og Portugal er dermed ude af EM.

Danskerne frygter cyberangreb mod samfundskritiske it-systemer

Af

Andreas Andreassen

-

21:47 - 5. juli

0

Det ændrede sikkerhedsbillede i Europa får et stort flertal til at frygte for angreb mod den digitale infrastruktur

Frygten for at fremmede magter orkestrerer cyberangreb mod eksempelvis det danske mobilnet eller forsyningssektoren ligger i den høje ende. Det viser en befolkningsundersøgelse med svar fra godt 2.000 danskere lavet af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA.

Syv ud af ti af de medvirkende svarer, at de enten i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er bekymrede for at det kan ramme vores internet- og mobilforbindelser, og at forsyningssikkerheden af varme og strøm kan være i fare.

IDAs ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg kan godt følge befolknings bekymringer, da både elnettet og netforbindelser vil være oplagte områder, som statsstøttede hackergrupper vil forsøge at svække.

”Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og derfor vil flere dele af vores kritiske infrastruktur være oplagte mål. Det indebærer, at vi hele tiden skal være et skridt foran hackerne, og at vi er tvunget til at sikre os bedre end tilfældet er i dag,” siger han.

Konsekvenserne ved at bliver ramt af et såkaldt destruktivt angreb, kan ifølge IDAs it-sikkerhedsekspert få alvorlige konsekvenser.

”Modsat de angreb, hvor de kriminelle vil tjene penge på den ene eller anden måde, så har de destruktive angreb kun til formål at ødelægge. Eksempelvis kan data eller software være målet, og værre endnu kan de destruktive angreb gå efter at udrette betydelig skade på fysiske objekter eller i ekstreme til fælde forsøge at lave personskade,” siger han.

Jørn Guldberg understreger, at uregelmæssigheder i vand-, varme- og elforsyningen kan medføre store gener for alle, og at stort set alt i vores hverdag er afhængigt af en netforbindelse.

”Hvis internettet bliver ramt, vil det få store konsekvenser for os alle. Det vil kunne lamme et digitaliseret land som Danmark hårdt, og skabe mere eller mindre kaos i de flestes hverdag,” siger han.

Den 4. juni i år blev truslen for destruktive cyberangreb mod Danmark hævet fra lav til middel.

I hvilken grad er du i forlængelse af situationen i Ukraine blevet mere bekymret for følgende dele af den hjemlige infrastruktur?

Digital infrastruktur (stabilt internet, mobilnet, hackerangreb, cyberkriminalitet mm.	I meget høj grad	10%
	I høj grad	21%
	I nogen grad	38%
	I lav grad	18%
	Slet ikke	7%
	Ved ikke	4%
	Total	100%

Energi forsyningssikkerhed med strøm og varme	I meget høj grad	10%
	I høj grad	20%
	I nogen grad	41%
	I lav grad	17%
	Slet ikke	8%
	Ved ikke	4%
	Total	100%

Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. 2.048 danskere mellem 18-70 år har svaret.

6. Juli fejring og jubilæum i byens gader

Af

Patrick Viborg Andersen

-

14:08 - 5. juli

0

Årets festligheder er nu kommet i gang, og på trods af et meget ustadigt vejr, var der et pænt fremmøde på pladsen ved Landsoldaten. Her kunne man se uniformer og heste på første række.

Det var Garderhusarregimentes Hesteeskadron, der kom ud på pladsen ved Landsoldaten, mens borgmester Christian Bro tog imod. Overalt var der soldater i udklædt uniform, blomster og flag.

Glæden var stor hos de fremmødte børn og familier, der både fik de smukke heste og soldater at se, samtidig at der blev slået på trommerne. I år er det 175 års jubilæum for Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, og det markeres af Fredericia Kommune, der udover dagene har masser af tilbud til gæster og fredericianere. Se hele programmet her.