23.2 C
Copenhagen
torsdag 4. september 2025

Byrgesen: Jeg kommer ikke til at lave en lokalliste

0
Foto: AVISEN

Nye Borgerlige er fortid, og det betyder, at regions- og byrådsmedlemmet i Fredericia, Karsten Byrgesen, skal finde ud af, hvad der skal ske. Byrgesen slår fast, at han agter at fortsætte i politik, og at han ikke kommer til at stille op til næste regions- og kommunalvalg som løsgænger.

Det kom som en overraskelse for Karsten Byrgesen, at Pernille Vermund har valgt at opløse Nye Borgerlige. Byrgesen havde ingen indikationer på, at det ville ske, og hans første indskydelse var: Er Vermund blevet hacket? Men det var ikke tilfældet. Den var god nok, efter at Karsten Byrgesen kom i kontakt med partikontoret hos Nye Borgerlige.

– Vi har haft gode værdier, der er vigtige for danskerne, og vi har løftet sager, som ingen har villet røre ved før, og italesat integrations- og indvandrerpolitikken. Jeg har taget kampen for ganske almindelige mennesker, og jeg har været medlem af et parti, hvor jeg har haft min egen blå tråd med de værdier, jeg har. Det kommer det her ikke til at ændre på. Jeg er her for politikkens skyld, og så vil jeg se, om min politik kan føres videre i et andet parti.

Hvor passer du ind henne?

– Jeg kommer ikke til at pege på partinavne endnu, men der er steder, hvor jeg kan passe ind, men spørgsmålet er, om de har plads til mig. Jeg siger ting, som de er, og jeg mener det, jeg siger. Der er nogle partier, der siger noget, og gør noget andet. Jeg er også en person, som fylder meget, og det kommer jeg heller ikke til at ændre på, siger Karsten Byrgesen.

I 2025 venter et regions- og kommunalvalg, hvor Karsten Byrgesen sidder på et mandat i Region Syddanmark og Fredericia Byråd. Han understreger, at han ikke kommer til at stille op som løsgænger.

– Jeg kommer ikke til at lave min egen lokalliste. Det er helt sikkert, siger Byrgesen.

Det nu forhenværende medlem af Nye Borgerlige fortæller, at han møder stor opbakning for sit arbejde i byrådet og Region Syddanmark. Flere af hans støtter har fortalt, at de støtter ham som person, og ikke partiet.

– Der er en stor flok mennesker, der er trygge ved mig og mine værdier. Mine værdier ændrer sig ikke. Jeg kan få en anden reference, og -sådan er det. Kigger man på de forskellige partier, er der ikke langt imellem dem, og det er også, hvad Pernille Vermund har meldt ud. Jeg har fået støtte af folk, der ikke nødvendigvis ville stemme Nye Borgerlige normalt, men som kunne se sig selv i mine værdier. Jeg håber, at de fortsat vil støtte mig, forklarer Karsten Byrgesen.

Byrgesen har onsdag formiddag haft fat i sit lokale bagland, hvor han har vendt situationen med den nu forhenværende partiforening i Nye Borgerliges Fredericia-afdeling.

– Jeg har talt med Bent Troelsen (tidligere formand for Nye Borgerlige i Fredericia, red.), og vi er selvfølgelig begge overraskede over, hvad der er sket. Vi mangler et ståsted, men personen Karsten Byrgesen har ikke ændret sig. Det har aldrig været Nye Borgerlige, der gjorde mig til den, jeg er, og min karakter ændrer sig derfor ikke, siger Karsten Byrgesen.

Situationen med at være løsgænger er ikke ny for Karsten Byrgesen. Han prøvede det tilbage i 2017, da han meldte sig ud af Dansk Folkeparti efter kommunalvalget, hvor han blev valgt til byrådet i Fredericia for første gang. Derefter endte han med at melde sig ind i Nye Borgerlige, hvor Byrgesen var medlem indtil partiet opløste sig selv i dag.

– Da jeg var løsgænger, var det egentlig fint, da det gav et frit liv. Det betyder, at vejskiltene og midterstriberne er væk, så jeg kan gå hen, hvor jeg vil være, og sige det, der ligger mig på sinde. Det har været med til at gøre, at jeg står stærkt i regionen og Fredericia, siger Byrgesen.

Med to forestående valg i november 2025, så vil det være nærliggende, at Karsten Byrgesen vil afsøge de andre partimuligheder hurtigt for at få styr på fremtiden.

– Jeg har ikke sat nogen deadline, men det er klart, at jeg skal tage et valg på et tidspunkt. Jeg har personlige sonderinger, hvor jeg ser mig selv i. Jeg har ikke en facitliste, da jeg ikke har forberedt mig på situationen. En af mine styrker er, at jeg tænker mig om, og det vil jeg gøre, slutter Karsten Byrgesen.

Moderat inflation og fald i Danmarks kerneinflation i december 2023

0

I den seneste økonomiske opdatering fra Danmarks Statistik fremgår det, at forbrugerprisindekset i december 2023 oplevede en stigning på 0,7 procent i forhold til samme måned året før. Dette markerer en marginal stigning fra november, hvor inflationen var 0,6 procent. Denne lette opadgående tendens i inflationen tilskrives primært prisudsving inden for elektricitet og brændstof.

Interessant nok er der en bemærkelsesværdig forskel, når det kommer til varer og tjenester. Mens prisen på varer i gennemsnit faldt med 2,7 procent over det forgangne år, hovedsageligt på grund af nedsatte priser på elektricitet, oplevede tjenester en gennemsnitlig prisstigning på 4,2 procent, primært ansporet af højere huslejer samt omkostninger ved restaurant- og cafebesøg.

Et nøgleelement i denne statistiske rapport er kerneinflationen, som ekskluderer volatile elementer såsom energi og ikke-forarbejdede fødevarer. December måned vidnede om et fald i kerneinflationen til 2,6 procent fra 3,0 procent i november, drevet nedad af prisændringer på specifikke varer som radio/TV-udstyr og nye biler.

Den største indflydelse på det samlede forbrugerprisindeks i denne periode kom fra boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, som isoleret set bidrog med et negativt tryk på 0,9 procentpoint af den årlige stigning. Dette skyldes primært lavere priser på elektricitet og gas.

Yderligere detaljer afslører, at fødevarer, brændstof og charterrejser var primære drivkræfter bag det samlede indeks’ fald fra november til december, mens møbler og boligudstyr, restaurant- og cafebesøg samt elektricitet bidrog positivt.

Internationalt set skilte Danmark sig ud med en af de laveste EU-harmoniserede inflationsrater i november, kun overgået af Belgien og Italien. Denne EU-harmoniserede tilgang til måling af inflation sikrer sammenlignelighed på tværs af medlemslandene og udelader udgifter til ejerboliger fra beregningen.

Vermund opløser Nye Borgerlige som parti

0
Foto: AVISEN

I en opsigtsvækkende opdatering på Facebook har Pernille Vermund, leder af det danske politiske parti Nye Borgerlige, annonceret en radikal beslutning: Partiets folketingsgruppe vil blive nedlagt, og partiet selv vil blive opløst.

Nye Borgerlige, et parti kendt for sin konservative og stramme udlændingepolitik, blev stiftet for otte år siden af Vermund og Peter Seier Christensen. Formålet var at tilbyde et nyt borgerligt alternativ i dansk politik. Men den seneste tid har været præget af interne udfordringer. Efter at Seier blev sygemeldt med stress og senere kræft, stod partiet over for vanskeligheder, som ifølge Vermund nødvendiggjorde en alvorlig overvejelse af partiets fremtid.

Karsten Byrgesen og Pernille Vermund. Arkivfoto: AVISEN

I sin erklæring påpeger Vermund, at der i dag er syv borgerlige partier i Danmark, op fra fire, da Nye Borgerlige blev stiftet. Denne opsplitning af borgerlige stemmer har, ifølge Vermund, risikoen for at underminere muligheden for et borgerligt flertal og dermed en borgerlig statsminister. Efter en grundig overvejelse og diskussion med partifællen Kim Edberg Andersen, besluttede de, at det mest ansvarlige skridt ville være at nedlægge partiets folketingsgruppe og opløse partiet.

Denne beslutning, som er blevet godkendt af partiets hovedbestyrelse, sigter mod at styrke det borgerlige Danmark ved at reducere antallet af borgerlige partier og dermed mindske risikoen for stemmespild. Vermund og Andersen ønsker at bruge deres politiske ild mere konstruktivt fremadrettet, selvom de anerkender, at det ikke har været en let beslutning.

Udvalg vil undersøge medarbejdernes kompetencer på bosted

0

Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune mødtes tirsdag for at blive orienteret og efterfølgende debattere de alvorlige forhold på bostedet, Kobbelgården 3. I marts vil forvaltningen præsenterer udvalgsmedlemmerne for en handlingsplan. Det meddeler kommunen i en pressemeddelelse tirsdag aften.

I dag var Kobbelgården på dagsorden, da udvalgsmedlemmerne fra Senior- og Socialudvalget mødtes. Mødet fandt sted efter kritik fra medarbejdere og pårørende, samt med baggrund i det skærpede påbud, som bostedet fik tilbage i december og den efterfølgende medieomtale.

Læs også Kobbelgården politianmeldt af pårørende

Søren Larsen. Arkivfoto.

Beretninger og tilsynets påbud har gjort indtryk på hele Senior- og Socialudvalget, der ifølge pressemeddelelsen fra Fredericia Kommune alle er bevidste om kommunens ansvar i sagen. Derfor har udvalget besluttet, at der hurtigst muligt skal rettes op på de kritisable forhold, som er beskrevet.

– Vi skal have igangsat en tilfredshedsundersøgelse, som skal være færdig til april, og så skal vi have gang i vores analyse af det specialiserede voksenområde hurtigst muligt. Jeg vil gerne have analysen klar hurtigst muligt, men det er også vigtigt, at kvaliteten er i orden, og vi forventer, at analysen er klar omkring sommerferien, siger udvalgsformand Søren Larsen (A).

En anden ting, som Senior- og Socialudvalget vil have under lup, er medarbejdernes kompetencer på Kobbelgården.

– Vi skal ind og kigge på hver enkelt medarbejder på Kobbelgården. Vi skal se deres uddannelsesmæssige baggrund, og hvad de har af kompetencer. Hvis det er nødvendigt, så skal vi se på efteruddannelse af personalet, så de er klædt bedre på til opgaven, forklarer Søren Larsen.

Med på mødet var koncernchef for Social- og Handicap, Henriette Korf Graversen. Hun havde fremlagt en status på, hvordan det står til på Kobbelgården.

– Det var vigtigt for os at få en orientering om, hvordan det ser ud på Kobbelgården. Henriette havde forberedt en grundig præsentation til udvalget, som nu har fået et indblik i stedet, siger Søren Larsen.

Får påbudet konsekvenser?

Susanne Eilersen (tv). Arkivfoto.

Susanne Eilersen (O) var blandt udvalgsmedlemmerne, der i dag deltog i et timelangt møde. Hun fortæller, at orientering og debat om Kobbelgården tog næsten 2,5 time. Udvalget er optaget af, at der kommer styr på bostedet, siger hun.

– Der kommer løbende til at ske tiltag, og der vil komme møder senere på ugen. Hvad det ender ud i, ved vi endnu ikke, siger Eilersen.

Kan episoderne på Kobbelgården få konsekvenser for ledelsen på stedet?

– Det er endnu for tidligt at sige, slår Susanne Eilersen fast.

Eilersen har fulgt med i sagerne, der har floreret i medierne i den seneste tid. Blandt andet med Christina Herss, der blev tjenestefri i fredags efter at have sagt sin mening om episoder på Kobbelgården.

– Det er uheldigt, at man ikke har brugt bekymringerne konstruktivt, og i stedet har prikket til en medarbejder, der har gjort opmærksom på kritisable forhold. Jeg er skuffet. Det fremmer ikke arbejdsglæden på stedet, at man ikke kan sige sin mening om alvorlige episoder, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Siden sagen kom frem, har jeg også selv fået henvendelser fra pårørende, der har fortalt mig forskellige ting. Det er ting, som vi har taget med i arbejdet, og som vi tager alvorligt. Vi skal sørge for, at medarbejderne på Kobbelgården får det bedst mulige arbejdsmiljø, og dermed har de de bedste forudsætninger for at pleje beboerne på bedst mulig vis.

Ifølge pressemeddelelsen, som Fredericia Kommune har udsendt efter mødet, har Senior- og Socialudvalget truffet en beslutning om at intensivere fokus på samarbejdet med de pårørende og har lagt vægt på at analysere kvaliteten af kommunens bosteder, med et særligt blik på Kobbelgården.

Dette initiativ inkluderer en grundig vurdering af, hvorvidt beboersammensætningen på Kobbelgården er passende i forhold til de eksisterende fysiske rammer.

I marts vil forvaltningen præsentere en opdateret handlingsplan for udvalget, som omfatter udviklingen på Kobbelgården. Denne plan vil også indeholde en evaluering af behovet for yderligere opkvalificering af medarbejdere og ledere for at sikre, at de kan imødekomme de aktuelle og fremtidige krav.

Rasmus Jarlov sygemeldt fra Folketinget

0
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Det konservative folketingsmedlem, Rasmus Jarlov, har annonceret sin sygemelding, hvilket fører til en midlertidig orlov fra hans pligter i Folketinget. Dette skridt har åbnet døren for Merete Scheelsbeck, der nu vil træde ind og overtage Jarlovs plads på Christiansborg under hans fravær.

Nyheden blev først offentliggjort af Scheelsbeck selv på det sociale medie LinkedIn, hvor hun udtrykte sin beredskab til at påtage sig de nye ansvarsområder.

– Jeg er i dag blevet godkendt som midlertidigt medlem af Folketinget, da Rasmus Jarlov desværre er blevet sygemeldt for en periode. Det er altid spændende at være en del af den lovgivende magt, og jeg glæder mig naturligvis til arbejdet, skriver Merete Scheelsbeck blandt andet i LinkedIn-opslaget.

Detaljerne omkring Jarlovs helbredstilstand er ikke blevet offentliggjort, men kolleger og medlemmer af Folketinget har sendt deres bedste ønsker og håber på en hurtig bedring. I mellemtiden forbereder Merete Scheelsbeck sig til at påtage sig denne nye udfordring og bidrage aktivt til partiets arbejde på Christiansborg.

DI: OECD-anbefalinger kalder på flere reformer

0
Administrerende direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen

OECD anbefaler lavere skat på arbejde, øget international arbejdskraft og bedre vilkår for iværksætteri og forskning og udvikling, og derfor må regeringen ikke sænke reformtempoet, lyder det fra Dansk Industri

– Selvom regeringen på alle områder allerede har gennemført reformer, så er manglen på arbejdskraft tilstrækkelig stor til, at OECD anbefaler yderligere reformer. Det er anbefalinger, vi støtter til fulde, siger vicedirektør Morten Granzau Nielsen

OECD’s vicegeneralsekretær Ulrik Vestergaard Knudsen har præsenteret OECD’s landerapport for Danmark. Rapporten vækker genlyd i Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).

– OECD er altid garant for høj faglighed. Derfor mener vi, at man skal tage deres anbefalinger alvorligt og handle på dem. Når OECD anser fortsatte reformer som helt centrale for, at vi som land skal kunne levere svarene på morgendagens udfordringer og ikke se ind i en længere periode med lavvækst, så kan vi kun være enige, siger vicedirektør Morten Granzau Nielsen, politisk-økonomisk chef i Dansk Industri.

Den internationale konkurrence og rammevilkårene er under forandring, hvilket ifølge OECD kræver handling, hvis Danmarks langsigtetde vækstpotentiale skal løftes. Fx er Danmark forholdsvis dårlige til at skabe nye iværksættere, mens incitamenterne til investering i forskning og udvikling er ringere end i andre lande.

– Regeringen bør med sit iværksætterudspil derfor få skabt væsentlig bedre incitamenter for iværksætteri, og den bør så hurtigt som muligt få løftet fradraget for investeringer i forskning og udvikling for at understøtte virksomhedernes investeringer i de løsninger, der skal skabe fremtidens vækst og velfærd. Det har været undervejs længe, og nu understreger OECD også vigtigheden af den beslutning, siger Morten Granzau Nielsen.

Den massive mangel på arbejdskraft, øger ifølge OECD risikoen for inflationspres og hæmmer væksten – både på den korte og den lidt længere bane.

– Derfor er det værd at lytte til, når OECD anbefaler, at man fortsætter med at øge arbejdsudbuddet via lavere beskatning af arbejdsindkomst, lempeligere regler for international arbejdskraft og reformer, der får de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Selvom regeringen på alle områder allerede har gennemført reformer, så er manglen på arbejdskraft tilstrækkelig stor til, at OECD anbefaler yderligere reformer. Det er anbefalinger, vi støtter til fulde, for virksomhederne forventer problemer med mangel på arbejdskraft i mange år frem, siger DI-vicedirektøren.

DF’er: Chokerende man skal gå til Socialtilsynet for at få håndteret forhold

0
Foto: AVISEN

Sune Nørgaard Jakobsen fra Dansk Folkeparti har fuldt sagen om bostedet Kobbelgården 3 tæt. Han har noteret sig, at flere og flere foruroligende fortællinger dukke op efter det skærpede påbud.

Sune Nørgaard Jakobsen har via sit civilarbejde indsigt i systemet på bosteder, og han har indenfor de seneste år noteret sig en klar tendens med, at området nedprioriteres.

– I de seneste år har der været en stigende bekymring om forholdene på socialpsykiatriske bosteder, hvor forråelse af personale truer den grundlæggende omsorg, som beboerne så desperat har brug for. Denne udvikling har haft alvorlige konsekvenser for beboerne, der lider under manglende støtte og forståelse, hvilket underminerer formålet med disse institutioner, siger han og fortsætter:

– En af de mest bekymrende tendenser er nedskæringer på personale og manglen på ordentlig uddannelse. Dette har skabt et miljø, hvor personalet ofte overvældes af arbejdsbyrden, og hvor det bliver svært at opretholde en tilstrækkelig kvalitet i plejen. Borgere der kæmper med psykiske eller fysiske udfordringer, er i særlig grad afhængige af stabile og erfarne omsorgspersoner, men desværre bliver dette behov ofte ignoreret i budgetterne.

Nørgaard peger på, at forråelse ikke af personale ikke kun påvirker kvaliteter, men også relationsdannelsen og kontakten mellem personalet og beboere. Det gør, at beboerne i sidste ende kan føle sig overset, isoleret og uden støtte.

– Den manglende træning og støtte til personalet medføre, at de reagerer uhensigtsmæssigt i pressede situationer. Konsekvensen kan være øget stress og angst hos beboerne, som har brug for tryghed og forudsigelighed. Når personalet ikke er i stand til at håndtere udfordringerne professionelt, lider beboerne under uforudsigelige og potentielt traumatiske situationer, forklarer Sune Nørgaard Jakobsen, der peger på flere ressourcer til området som en af løsningsmodellerne.

Kigger man nærmere på Kobbelgården har Nørgaard noteret sig formand for pårørenderådet, Kurt Hansens, udtalelser til AVISEN.

– Det er med stor bekymring, atj eg læser om de om larmerende forhold på Kobbelgården 3, som er kommet frem gennem Kurt Hansen. Det er ikke blot de uhyggelige episoder af krænkende handlinger og omsorgssvigt, der vækker bekymring, men også den påfaldende mangel på ansvar, åbenhed og etisk forsvarlig behandling af de sårbare borgere på stedet, siger Nørgaard.

Kurt Hansen rettede i udtalelsen blandt andet kritik af Socialtilsyn Syds tilsynsrapporter.

– Den påstand rejser spørgsmål om troværdigheden af tilsynsprocessen, der er afgørende for at sikre, at institutioner som Kobbelgården opfylder de nødvendige standarder for pleje og omsorg. Hvis tilsynsrapporter ikke er en korrekt afspejling af virkeligheden, er det en alvorlig fejl i systemet, der kræver en grundig gennemgang, siger Sune Nørgaard Jakobsen og fortsætter:

– Det er chokerende at høre, at pårørende og endda medarbejdere føler sig nødsaget til at klage til Socialtilsynet for at få håndteret de forhold, der åbenbart plager Kobbelgården. Dette indikerer en manglende vilje til at tage ansvar internt og rette op på fejl og mangler, hvilket er uacceptabelt i en institution, der er ansvarlig for velfærden af sårbare borgere.

Nørgaard har også noteret sig koncernchef for social og handicap, Henriette Korf Graversens udtalelser. Han mener ikke, at det er nok at lave handleplaner og “kigge nærmere på sagen”.

– Spørgsmålet, der hænger i luften, er, hvordan det overhovedet kunne komme så vidt. Hvordan kan en institution, der er ansvarlig for de mest sårbare borgere, nå til dette punkt af forfald og tilsyneladende mangel på basale etiske principper? Det er ikke blot nødvendigt at lave handleplaner og mødes med arbejdsmiljørepræsentanter. Det er påkrævet at foretage en grundig revision af institutionens ledelse, kultur og arbejdsgange. Det er påkrævet at genopbygge tilliden, både internt og eksternt, og sikre, at lignende forhold ikke kan opstå igen, siger Sune Nørgaard Jakobsen og slutter:

– Kobbelgården har brug for mere end blot et løfte om at gøre det bedre. Den kræver handling og gennemsigtighed til at levere den kvalitet af pleje, som alle beboerne derude fortjener, uanset deres situation.

Region Syddanmark fik flest nye elbiler i 2023

0

I 2023 overgik Region Syddanmark alle andre regioner, når det kom til nye elbiler. Elbilsalget blev mere end fordoblet og det samlede personbilsalg havde også en flot fremgang på 14,4 procent.

I 2023 blev der registreret 29.553 nye biler i Region Syddanmark, hvilket er 3.709 flere nye biler end i 2022. Det tilsvarer en vækst på 14,4 procent. Sammenlignet med de øvrige regioner var fremgangen dog mindre i Region Syddanmark, da resultatet var 2,1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet, som for 2023 var en fremgang 16,5 procent.

– Bilsalget i Region Syddanmark er vokset markant i 2023. Regionen udmærker sig ved at have den største fremgang i salget af elbiler. Ved årsskiftet sidste år var vi nervøse for, hvad året ville bringe. Vi kan dog konstatere, at samtlige regioner havde fremgang i 2023, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

De 3 mest populære mærker i Region Syddanmark i 2023 var henholdsvis Tesla, Toyota og Mercedes-Benz.

Største regionale fremgang blandt elbiler

I 2023 blev der indregistreret 11.457 nye elbiler i Region Syddanmark. Det var 6.149 flere end i 2022, hvor antallet var 5.308. Det svarer til en stigning på 115,8 procent, hvilket er den højeste procentvise stigning blandt regionerne. Året 2023 har budt på stor fremgang til elbilerne hver måned. Største fremgang var at finde i april, hvor elbilssalget voksede med 165,8 procent i forhold til april 2022.

– Den store stigning i antallet af nye elbiler i 2023 vidner om, at borgerne i Region Syddanmark er blevet glade for elbiler. Vi forventer, at dette vil fortsætte ind i 2024, hvor op mod halvdelen af de solgte biler vil være elbiler, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Plug-in hybridsalget blev mindre

I løbet af 2023 faldt salget af nye plug-in hybrider. Der blev i 2023 indregistreret 3.485 nye plug-in hybrider, hvilket er 1.050 færre end i 2022, hvor der blev indregistreret 4.535. Det svarer i procent til en tilbagegang på 23,2 procent. Selvom der var tale om et markant fald på 23,2 procent, havde Region Syddanmark det mindste fald i nye plug-in hybrider blandt regionerne. Tilbagegangen var gennemgående hele året, hvor samtlige måneder havde et faldende salg i forhold til samme måned året forinden. Den faldende interesse for plug-in hybrider hos forbrugerne kan blandt andet tilskrives, at tidligere favorable afgiftsfritagelser for plug-in hybriderne er under udfasning.

Drivmiddelfordelingen

2023 var på mange måder forandringernes år, og det ses tydeligt i drivmiddelfordelingen for året, hvor der var større forskydinger. Elbilernes markedsandel voksede markant og var samtidig også det eneste drivmiddel, der vandt markedsandele, når man sammenligner året 2023 med 2022. Elbilernes andel voksede fra 20,5 procent til 38,7 procent, hvilket svarer en fremgang på 18,2 procentpoint.

Samtlige andre drivmidler gik tilbage i perioden. Den største tilbagegang var blandt plug-in hybriderne, som, grundet et faldende salg, gik makant tilbage med 8,3 procentpoint. Det efterlod plug-in hybriderne med en markedsandel på 11,8 procent i 2023 mod 20,1 procent i 2022. En anden stor tilbagegang var blandt benzinbilerne, som fra 2022 til 2023 gik tilbage med 5 procentpoint til at udgøre 28,9 procent af bilsalget i Region Syddanmark. De resterende drivmidler, fuldhybrider, diesel og mildhybrider, gik i perioden tilbage med hhv. 1,9, 1,7 og 1,3 procentpoint.

De opladelige biler, som indbefatter plug-in hybridbilerne og elbilerne, udgjorde 50,5 procent af salget i 2023. Det var en stor forøgelse fra niveauet i 2022, hvor de opladelige biler udgjorde 40,6 procent.

Segmentfordeling

Der var i 2023 en række forskydninger i segmentfordelingen i Region Syddanmark. Der var 3 større forskydninger og en række mindre. De to største fremgange var til segmenterne D: Stor og J: SUV, som gik frem med hhv. 1,9 og 1,6 procentpoint. Det skete primært på bekostning af et fald blandt segmentet B: Lille på 2,2 procentpoint. De resterende forskydninger var mindre og var alle på mellem 0,1 og 0,7 procentpoint. Det mest populære segment i Region Syddanmark i 2023 blev SUV’erne, som, med fremgangen i 2023, tegnede sig for 55,9 procent af markedet.

Internt i SUV-segmentet var der også forskydninger. Den største fremgang var til de store SUV’er, som gik frem med hele 13,7 procentpoint, hvilket bragte deres andel op på 32,8 procent. Der var to store tilbagegange til de små og mellemstore SUV’er, som gik tilbage med hhv. 9,8 og 3,4 procentpoint. Derudover var der også en tilbagegang til offroad SUV’erne på 1,2 procentpoint. Det mest populære SUV-segment var, på trods af tilbagegangen, de mellemstore SUV’er, som i 2023 udgjorde 44,4 procent af salget.

Fordeling mellem leasing og køb

Leasingandelen steg i løbet af 2023 i Region Syddanmark. I januar udgjorde leasingandelen 46,7 procent af anskaffelserne. Ved udgangen af 2023 var leasingandelen vokset til 52,9 procent.

Erhvervsleasing udgjorde størstedelen af den samlede leasingandel med 33,5 procent i forhold til privatleasing, der udgjorde 19,4 procent ved udgangen af 2023. Privatleasingandelen er dog steget betydeligt ift. tidligere år. Gennemsnittet for 2023 landede på en samlet leasing på 45,5 procent, hvor erhvervsleasingen og privatleasingen udgjorde hhv. 29,8 og 15,7 procent.

Erhvervsanskaffelserne udgjorde i 2023 37,6 procent af nyregistreringerne, og det er dermed de private anskaffelser, der, med 62,4 procent, fylder mest i Region Syddanmark.

Christina sagde sin mening om udskældt bosted

0

Christina Herss var indtil i fredags tilknyttet bostedet Kobbelgården 3 i Fredericia. Hun har gennem længere tid råbt op om problemer på bostedet, der for nyligt fik et skærpet påbud, men nu har ledelsen på stedet meddelt hende, at hun har fået tjenestefri.

Kobbelgården 3 har i den seneste tid været i et stort søgelys grundet et skærpet påbud, efter Socialtilsyn Syd havde aflagt dem et besøg, men problemerne har været der i længere tid, selvom det skærpede påbud først kom i december. Det fortæller Christina Herss.

Christina nåede at være ansat på Kobbelgården 3 i over 9,5 år. Nu er det slut. Hun er ikke længere er velkommen på stedet, der har været hendes arbejde og en stor del af hendes identitet. Ved udgangen af januar ophører hendes ansættelse helt. Hun er blevet meddelt, at hun har fået tjenestefri. I fredags blev hun bedt om ikke at møde på arbejde mere.

– Jeg fik en mundtlig meddelelse om ikke at komme på arbejde mere. Jeg spurgte, hvorfor? Ledelsen sagde, at mine kollegaer på dag/aften var utrygge ved, at jeg var der, fordi jeg var ukollegial. Jeg skrev til en af lederne, at jeg blev nødt til at få på skrift, hvorfor jeg ikke skal komme, så jeg ikke noteres for at udeblive. Jeg fik samme svar. De var utrygge og jeg var ukollegial, siger Christina.

Den nu tjenestefri Christina har ikke fået uddybet, hvad der er skyld i, hvad det vil sige, at hun har skabt utryghed og været ukollegial. Hun har dog en formodning, som hun nu deler med AVISENs læsere.

– Min helt egen gisning er, at det skyldes en kommentar jeg har lavet på Facebook, hvor jeg skrev noget i retning af, at når man får en fuck-finger fra ledelsen, så må man tage skeen i den anden hånd og gå til Socialtilsynet, siger Christina Herss.

Hun understreger, at det ikke er hende, der har anmeldt Kobbelgården til Socialtilsynet og var skyld i tilsynet, der endte med at give bostedet et skærpet påbud.

– Det er jeg ret sikker på, at ledelsen og mine nu tidligere kollegaer tror, men det er ikke mig. Nogle af de episoder, der har været på Kobbelgården, har jeg talt højt om, men jeg har ikke meldt det videre til tilsynet, siger Christina.

Beretningerne fra Kobbelgården går på en meget skiftende personalegruppe, og nu skal der skiftes yderligere ud med afskedigelsen af Christina.

– Jeg har aldrig været på en arbejdsplads, der har haft så stor udskiftning, konstaterer hun.

Grunden til den store udskiftning mener Christina er, at man ikke føler sig tryg som personale på stedet.

– Jeg synes ikke, at ledelsen er synlig, og jeg tror ikke, at personalet føler sig trygge. Derfor flytter mange fra Kobbelgården 3. Hvis man ikke ved, hvordan man skal agere i en given situation, så har man ikke lyst til at være der, siger Christina.

Til februar skal Christina til at studere, og derfor var hun stoppet til den tid af naturlige årsager. Hun havde dog gerne været episoden med at få tjenestefri foruden.

– Jeg ville gerne have haft min sidste arbejdsdag, da jeg har det godt med mine kollegaer. Jeg er harm over måden, jeg skal stoppe på. Det virker som om, at der skal ryddes op fra ledelsens side over for dem, der tør sige noget og ikke er enige med ledelsens måde at håndtere episoder på.

Hvordan bliver Kobbelgården bedre?

Med 9,5 år som medarbejder på Kobbelgården har Christina et indblik i, hvordan den er som arbejdsplads, og hvordan stedet er for beboerne. Hun peger på en ting, som hun synes vil hjælpe på stedet.

– Der skal en ny ledelse til, siger hun uden tøven.

Et andet aspekt i det er, hvordan Kobbelgården er opbygget som bosted.

– Matriklen er slet ikke tilrettet den beboergruppe, som er derude. Der er mange forskellige diagnoser på stedet. Og der er ét stort fællesareal, og det er ikke godt med så mange forskellige diagnoser samlet på ét sted, siger Christina.

Christina har igennem årene sagt tingene, som de er, hvis der har været episoder, som hun mener skulle adresseres til ledelsen, men hun mener ikke, der blev lyttet til hende.

– De personer, der peger en finger i min retning, ved reelt set ikke, i hvilket omfang jeg er blevet udstillet. Hvis de kendte omfanget, så ville de pege en anden vej. Jeg er ikke blevet taget seriøst af ledelsen, men jeg har prøvet at råbe op flere gange. Jeg er blevet kigget skævt på af kollegaer, selvom jeg har gjort opmærksom på problemer, og det synes jeg ikke er okay, slutter Christina Herss.

Diabetesforeningen: Medicintilskudsnævnets anbefalinger er en mavepuster til 93.000 mennesker med diabetes

0

Medicintilskudsnævnet vil i nye anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen fjerne det generelle tilskud til diabetesmedicin, der ikke er insulin. Diabetesforeningen mener, at nævnet dermed har valgt at overhøre en stor patientgruppe, der nu skal deltage i et historisk stort eksperiment med alvorligt syge menneskers behandling.

Fremover skal lægen søge om enkelttilskud på vegne af de 93.000 mennesker med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger som eksempelvis Ozempic, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem.

Det har Medicintilskudsnævnet netop anbefalet til Lægemiddelstyrelsen i et nyt forslag til tilskudsændringer for diabetesmedicin, der ikke er insulin.

– Det er en utrolig skuffende afgørelse, og det mener vi på vegne af de 93.000 mennesker, som anbefalingerne kommer til at ramme som en mavepuster. Medicintilskudsnævnet har simpelthen valgt at overhøre en stor patientgruppe, som nu kan se frem til at skulle deltage i et historisk stort eksperiment med deres behandling, siger forskningschef Tanja Thybo i Diabetesforeningen.

Ifølge Tanja Thybo tages de mange mennesker med diabetes som gidsler i et tovtrækkeri om prisen på GLP-1-analoger mellem myndigheder, lægemiddelindustri og parallelimportører.

– Og det er ganske enkelt tarveligt. Diabetesforeningen opfordrer derfor parterne til at finde en løsning, hvor så stor en gruppe menneskers behandling ikke sættes på spil, siger Tanja Thybo.

Massivt og unødigt pres på almen praksis
Med de nye anbefalinger skal de praktiserende læger på ny gennemgå behandlingen af alle de personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger. Det har både Diabetesforeningen og de praktiserende læger advaret imod.

– Hvis de nye anbefalinger bliver fulgt, vil lægge et massivt og unødigt bureaukratisk pres på vores læger med genansøgning af 93.000 menneskers tilskud – i et sundhedsvæsen, hvor alt for mange allerede nu ikke kan komme til lægen. Og beslutningen risikerer også at skabe ulighed i sundhed, fordi der kan kræves gebyr for genansøgning af tilskud. Vi bakker fuldt op om, at samfundets midler bliver brugt, hvor de skaber mest værdi, men netop derfor mener vi, at der ikke bør bruges en masse værdifulde ressourcer på at skrive og behandle ansøgninger om enkelttilskud, når en læge allerede har vurderet, at behandlingen er den bedste for patienten, siger forskningschef Tanja Thybo.

Af de 93.000 danskere, der i dag tager GLP-1-analoger, behandles over 51.000 samtidigt med enten insulin eller SGLT-2-hæmmer. Det vil sige, at mindst halvdelen må vurderes at være indenfor målgruppen for at modtage enkelttilskud. Hertil kommer alle de, der har afprøvet andre lægemidler inden opstart af GLP-1-analoger eller har andre samtidige sygdomme eller følgesygdomme eller meget forhøjet blodsukker.

Med det store antal patienter, der lever op til kravene for enkelttilskud, må det forventes, at de administrative omkostninger vil være store, uden at der medfølger en økonomisk besparelse i udgifter til medicin.

Behold tilskud til nuværende patienter
Lægemiddelstyrelsen skal nu, på baggrund af Medicintilskuddets anbefalinger, træffe den endelige beslutning om, hvorvidt tilskuddet til GLP-1-analoger automatisk skal væk.

Diabetesforeningens mener, at alle med type 2-diabetes, der allerede behandles med en GLP-1-analoger i dag, skal have lov til at beholde medicinen med tilskud.

– Vi opfordrer Lægemiddelstyrelsen at rette op på Medicintilskudsnævnets manglende evne til at lytte og nævnets valg i forhold til at ignorere mennesker med diabetes, uligheden i sundhed og den bureaukratiske byrde, det lægger på almen praksis. Vi har fuld tillid til, at lægerne med guidelines fra faglige selskaber, er de bedste til at vurdere den enkeltes behandlingsmæssige behov. Derfor skal tilskuddet bibeholdes for personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem, siger Tanja Thybo.

Efterspørger stadig en grundig analyse
Medicintilskudsnævnets nye anbefalinger er blandt andet blevet til på baggrund af data fra recepter tilbage fra 2022, der sætter spørgsmålstegn ved, om for mange får GLP1-analoger uden, at anden medicin er afprøvet først.

Her vurderes det, at 11 procent i 2022 har fået tildelt GLP1-analoger uden at have prøvet anden medicin inden – og det er den eneste data, som ligger til grund for indstillingen trods adskillige opfordringer fra blandt andet Diabetesforeningen om at tilvejebringe et mere grundigt datagrundlag.

Eksempelvis har en tredjedel, der får konstateret type 2-diabetes allerede udviklet følgesygdomme ved diagnosetidspunktet, og GLP1-præparater har positiv effekt på både sænkelse langtidsblodsukker og følgesygdomme.

Diabetesforeningen efterspørger derfor stadig, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse, hvor det undersøges nærmere, hvem der tager lægemidlerne i dag, og inddrager informationer om langtidsblodsukker, følgesygdomme og risiko for sygdomme for at kunne komme med anbefalinger på et oplyst grundlag.