Kæmpe potentiale for bosætningen i Fredericia

0

Fredericia har altid været en by med historien i centrum, og det har enormt potentiale de kommende år, og det skal foldes ud.

I 2016 flyttede erhvervsdirektør for Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer til Fredericia. Siden da er han blevet en markant figur i byen, og for sin indsats er han også blevet kåret som årets fredericianer. Drejer ser stort potentiale for Fredericia, særligt på bosætningsområdet, hvor han mener, at virksomheder skal spille en central rolle i fremtiden.

– Fredericia var allerede i 2016 en diamant, men i de ni år, jeg har været her, er det gået op for mig, at vi har så mange unikke ting, som vi ikke får fortalt folk udefra, og endda også vores egne borgere. Vi har en ekstraordinær flot natur omkring vandet fra Trelde Næs og hele vejen rundt inklusiv en bystrand, det er helt unikt. Vi har lækre caféer, restauranter og tilbud, der virkelig er gode for Fredericias byliv, siger Kristian Bendix Drejer.

Men også byens erhvervsliv kan spille en rolle i byens bosætning i Fredericia. Det er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om.

– Generelt er Fredericia bare fantastisk. Ser vi på erhvervsjorden, fortæller det sin egen historie med de mange virksomheder, der er flyttet til byen, både med filialer og domicil. Det er vigtigt, men vi skal blive endnu bedre til at få dem til at vælge Fredericia som bopæl også. Vores nabobyer formår at fortælle, hvor fantastiske de er, og det skal vi også blive dygtigere til via film, oplevelser og events. Vi skal vise tingene, og vi skal være placeret de rigtige steder, siger han.

De kommende år ser lyse ud for Fredericia, ifølge Drejer.

– Fredericia er blevet kendt igen. Fredericia er på manges læber, hvad enten det er sportsresultater eller teater, men jeg tror virkelig på, at et kommende fæstningscenter vil løfte byen, både når det kommer til antallet af turister, men også når det kommer til bosætning. Vi ser allerede nu, at vi har fremgang i erhvervsturismen, og her har vi målrettet sat ind for at tiltrække, både via Experience Fredericia, Destination Trekantområdet, men også via det image og den branding, vi er fælles om at lave for byen. Her spiller Fredericia Kommune også en central rolle, siger han.

Noget af det som Kristian Bendix Drejer har bemærket på sine løbe- og gåture i Fredericia er den unikke geografi kombineret med, hvordan historien skriver sin egen historie meter for meter, når man bevæger sig rundt i Fredericia. Det giver Fredericia et kæmpe potentiale, slår han fast.

– Ser jeg på udviklingen siden, jeg selv flyttede til byen i 2016, fornægter Fredericias geografi sig ikke, og det gjorde den heller ikke dengang. Den er unik og fuld af små lommer, der gør byen interessant at opleve og bo i. Særligt historiens vingesus mærker man overalt. Fredericia er bare en god historie.

Når et fæstningscenter ser dagens lys vil historie som salgsargument for Fredericia også sætte sine spor i bosætningstallet, der er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om, men det kræver et fokus.

– Derfor skal vi også fortælle den historie endnu bedre, og det kan vi gøre som Business Fredericia over for virksomheder, når det kommer til dem, der pendler ind, dem der flytter deres virksomhed hertil, og så skal vores ansatte bredt set – både hos os, virksomhederne og kommunen – være klar på at være ambassadører for byen. Vi er godt i gang med arbejdet.

Der skal derfor også arbejdes på et bredt samarbejde, både med kommune, erhvervsliv og borgere, på den måde kan Fredericia senere høste store gevinster.

Kristian Bendix Drejer. Foto: AVISEN

– I Experience Fredericia er samarbejdet med byen også godt i gang. Når ejendomsmæglere beder om materiale, er det udtryk for et vigtigt samarbejde. Generelt skal det samarbejde koordineres endnu mere. Fredericia er et lækkert sted. Jeg har set de andre byer køre kampagner i vores baghave for at flytte dertil, og det er konkurrence, sådan er det. Vi skal også med på beatet, og det er vi klar til, så vi får flere til, men det bliver ikke en let opgave. Vi skal arbejde hårdt, siger Bendix Drejer og tilføjer:

– Det er enormt vigtigt, at vi i en tidlig fase får oprettet en god kontakt til virksomhedernes ledelse, får aftalt besøg, rundvisninger og en vedholdende indsats. Det er processer, så det skal håndholdes fremadrettet. De kommende år vil der ske meget i Fredericia. Se også Energinet, der ansætter massivt. Det vil være en god ting løbende at holde en dialog med HR og ledelse, så vi får vist, hvad Fredericia kan. Det skal vi have mere af. Mange virksomheder har bekendtgjort, at de kommer hertil, men fra at bygge til at være her, er der procestid, så vi skal reagere tidligt, slutter Kristian Bendix Drejer.

Med en klar vision for byens fremtid og et stærkt fokus på at styrke bosætning gennem erhvervslivet, arbejder Kristian Bendix Drejer og Business Fredericia målrettet på at gøre Fredericia til en attraktiv destination for både virksomheder og borgere.

Ny tømrerafdeling på EUC Lillebælt indvies

0

EUC Lillebælt fejrer en betydelig udvidelse af deres tømrerafdeling med en ny, imponerende bygning. Indvielsen afholdes fredag den 21. juni 2024, fra kl. 14 til 16, med efterfølgende åbent hus.

I maj 2023 tog tømreruddannelsen på EUC Lillebælt de første skridt mod dette nye kapitel, da det første spadestik blev taget. Nu, lidt over et år senere, står den nye bygning færdig og er allerede begyndt at blive taget i brug.

Den nye bygning er på hele 1350 kvadratmeter og betyder, at tømreruddannelsen nu kan tage imod op til 260 tømrerlærlinge. Denne udvidelse vil ikke kun forbedre de fysiske rammer, men også skabe flere muligheder for de mange elever, der vælger en karriere inden for tømrerfaget.

Programmet for indvielsen er som følger:

21. juni 2024 kl. 14 – 16

Teknikervej 9, Erritsø, 7000 Fredericia

Kl. 14 til 15: Indvielse med korte taler af:

  • Næstformand Kirsten Bøjler Dall (EUC Lillebælt).
  • Borgmester Johannes Lundsfryd (Middelfart).
  • Repræsentant fra Fredericia Kommune.
  • Taler fra andre med tilknytning til byggeriet eller uddannelsen.

Kl. 15 – 16: Åbent hus.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i indvielsen og få en rundvisning i de nye faciliteter. Det er en enestående mulighed for at se de moderne rammer, hvor fremtidens tømrere vil blive uddannet.

EUC Lillebælt ser frem til at byde alle velkommen til denne festlige begivenhed og vise, hvordan de med den nye bygning fortsætter med at styrke og udvikle deres uddannelsestilbud.

SF kræver lukning af havbrug i Lillebælt og strengere kontrol med fiskeriet

0

SF vil have lukket de to havbrug, der ligger i Lillebælt. Partiets kandidat til Europaparlamentsvalget, Rasmus Nordqvist, mener, at havbrug i en maritim nationalpark er uacceptabelt, og han vil arbejde for at få dem lukket.

Havbrugene i Børup Sande Havbrug i Fredericia Kommune og Flækøjet Havbrug i Kolding Kommune har tidligere været i søgelyset, nu vil EU-kandidat have dem lukket.

– Der skal selvfølgelig ikke ligge havbrug i en maritim nationalpark. Vi må se på, hvordan vi får dem lukket, siger Rasmus Nordqvist.

Havbrug er ifølge SF en miljømæssig belastning. De beskrives som husdyrbrug i havet, hvor antibiotika, kemikalier og foderrester ender direkte i vandmiljøet. SF foreslår, at fiskeopdræt i stedet skal foregå på land, hvor spildevandet kan renses.

Udover at lukke havbrug vil SF også have større kontrol med fiskerierhvervene i EU og flere sanktionsmuligheder over for både fiskere, der bryder loven, og de lande, der ser gennem fingrene med det. Fiskeriet skal kameraovervåges, og bundtrawlfiskeri skal forbydes på en stor del af EU’s havareal.

Det er desværre nødvendigt, hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, siger Rasmus Nordqvist.

Baggrunden for Nordqvists udtalelser er rapporter, der viser, at fiskerne registrerer langt større bifangster, når de bliver kameraovervåget. Ifølge Nordqvist er den eneste forklaring, at fiskere smider bifangst overbord, når de ikke overvåges, for at få plads til mere værdifulde fisk inden for deres kvote. Denne praksis er ulovlig og skader fiskebestandene, da de udsmidte fisk sjældent overlever og derfor ikke kan bidrage til reproduktionen.

– Fiskerierhvervet skyder sig selv i foden med den adfærd, for fiskebestandene er jo ved at kollapse. For nylig har fiskeriet på Bornholm måttet dreje nøglen om, fordi der ikke er flere fisk i Østersøen. Hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, må vi gå drastisk til værks for at sikre, at overfiskeri og udsmid bliver stoppet, ligesom der selvfølgelig skal sættes ind på landbrug og kemi, siger Rasmus Nordqvist.

SF ønsker også mere kontrol og flere sanktionsmuligheder på naturområdet generelt og foreslår blandt andet udnævnelse af en naturkommissær.

– Vi vil have en EU-kommissær for natur, der kan slå i bordet over for de lande, der sjofler naturen i modstrid med det, vi har aftalt. Det skal have økonomiske konsekvenser for de lande, der løber fra de aftaler og den lovgivning, som vi har aftalt for vores natur, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist understreger, at effektiv regulering af fiskeriet og forurening fra landbrug og industri kun kan opnås på EU-niveau. Han påpeger, at den seneste skandale omkring Cheminova tydeligt viser, at nationale regeringer ofte beskytter erhvervsinteresser frem for miljøet.

– Vores have gisper efter vejret, og fiskene flygter. Og vi må bare konstatere, at her er EU en afgørende arena for kampen for at beskytte vores havmiljø. Vores og andre landes regeringer er ikke villige nok til at træffe de svære beslutninger, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist var som medlem af Folketinget med til at indføre reglerne om kamerakontrol af fiskeriet. Han påpeger, at de første kameraovervågninger viser sig som et effektivt redskab mod ulovligt udsmid af døde fisk, men ministeren foreslår nu at gøre ordningen frivillig.

– Vi har i årevis prøvet massevis af frivillige ordninger for at løse en alen lang række af grønne udfordringer. De virker ikke. Hvis vi skal redde vores natur, vores miljø og vores klima, skal der lovgivning og sanktioner til, siger Rasmus Nordqvist. Han vil også arbejde for, at fiskeri med bundslæbende redskaber bliver forbudt på en stor del af EU’s havareal.

– Når vi igen og igen slæber over vores havbund, er det en vanvittig destruktiv form for fiskeri, som både ødelægger fiskenes levesteder og dræber de bunddyr, der udgør et vigtigt element i fødekæden. Ifølge Aarhus Universitet bliver der f.eks. slået mellem 200 og 300 kilo bunddyr ihjel af trawlet, for hver gang fiskerne fanger et kilogram jomfruhummer med bundtrawl, slutter Rasmus Nordqvist.

En cykelbutik i verdensklasse med en 94-årig historie bag sig

0

AVISEN har været på besøg hos Børkop Cykler, hvor Sten Andersen står for Indkøb & Marketing og samtidig er teamleder på værkstedet. Det blev til en spændende samtale og rundvisning i butikken og værkstedet. Sten fortæller om, hvordan butikken opstod, og hvordan den har udviklet sig til i dag. Vi hører om, hvordan det går Børkop Cykler i dag med de ca. 25 ansatte, hvad trenden er lige nu i overgangen til sommerperioden, og Sten fortæller om Børkop Cyklers meget brede sortiment, herunder både specialopbygning til kunder og det store udvalg af el-cykler, børnecykler, racercykler og mountainbikes. Sten Andersen viser rundt i butikken og fortæller om de mange forskellige cykeltilbud. Vi får et indblik – backstage – på værkstedet, hvor man fornemmer den travle og koncentrerede arbejdsindsats for kunderne.

Afslutningsvis taler vi om Børkop Cyklers fremtid og kundeservice. Børkop Cyklers største værdi er at levere en ordentlig kundeservice. Om 5-10 år håber Sten Andersen, at Børkop Cykler stadig står et godt sted, som de gør nu, og at de bibeholder den gode kundeservice.

Se og lyt til hele interviewet og turen rundt i butikken og ude på værkstedet nedenfor.

Nationalbanken sætter renterne ned

0

Med virkning fra den 7. juni 2024 nedsætter Nationalbanken sine vigtigste rentesatser med 0,25 procentpoint. Ændringerne omfatter foliorenten, renten på indskudsbeviser, udlånsrenten og diskontoen.

Denne rentenedsættelse er et direkte resultat af Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om at reducere sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med samme procentdel. På denne måde opretholdes det pengepolitiske rentespænd mellem Nationalbanken og ECB uændret.

De nye rentesatser hos Nationalbanken er som følger:

  • Foliorenten: 3,35 procent p.a.
  • Renten på indskudsbeviser: 3,35 procent p.a.
  • Udlånsrenten: 3,50 procent p.a.
  • Diskontoen: 3,35 procent p.a.

Denne justering af rentesatserne reflekterer en tilpasning til de aktuelle økonomiske forhold og sikrer fortsat stabilitet i det danske pengemarked.

Første rentesænkning siden 2016 er en realitet

0

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag besluttet at sænke renterne med 25 basispoint på sit junimøde, hvilket var bredt forventet af analytikere.

ECB har reduceret sin primære refinansieringsrente til 4,25%, marginale udlånsrente til 4,50%, og indlånsrente til 3,75%, med virkning fra 12. juni 2024. Dette er den første sænkning siden marts 2016 for både den primære refinansieringsrente og marginale udlånsrente, mens indlånsrenten sidst blev sænket i september 2019.

– Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre nøgle-ECB-renter med 25 basispoint. Baseret på en opdateret vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitiktransmissionen er det nu passende at moderere graden af pengepolitisk restriktion efter ni måneder med stabile renter, udtaler ECB i en pressemeddelelse.

Hvorfor sænkede ECB renterne?

Den samlede stigning på 450 basispoint, som Frankfurt implementerede mellem juli 2022 og september 2023, har bidraget til at reducere inflationsraten i eurozonen fra en top på 10,6% i oktober 2022 til 2,6% i maj 2024.

ECB’s præsident Christine Lagarde antydede i marts, at der ville være mere klarhed og tilstrækkelige data tilgængelige i juni. Det ser ud til, at dette øjeblik er nået. Selvom inflationen endnu ikke helt har mødt målet på 2%, signalerer dets betydelige fald en fortsat nedadgående tendens, der forventes at fortsætte i de kommende måneder.

Ifølge de seneste ECB-prognoser fra marts 2024 forventes den gennemsnitlige inflationsrate at falde til 2% i 2025 og 1,9% i 2026. Hvad angår kerneinflation, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, forventes den at ligge på 2,1% i 2025 og 2,0% i 2026. Sænkningen på 25 basispoint vil også fortsat opretholde positive realrenter, da nominelle renter forbliver over den aktuelle inflationsrate. Det indikerer således en reduktion i graden af pengepolitisk restriktion snarere end en bredere normalisering.

De stigende og høje låneomkostninger har skabt en afmatning i blokkenes økonomiske vækst og dæmpet efterspørgslen for at bremse prispresset.Selvom eurozonens økonomi voksede med 0,3% i første kvartal af 2024, var de foregående to kvartaler begge præget af 0,1% kontraktioner. Andet kvartal af 2023 oplevede en lille vækst på 0,1%, og første kvartal af 2023 og sidste kvartal af 2022 så stagnation.

De seneste udtalelser fra ECB-embedsmænd tyder på, at der ikke vil være nogen forpligtelse til yderligere rentenedsættelser efter juni. Dette betyder, at en yderligere rentenedsættelse i juli forbliver usikker, da ECB sigter mod at bevare fleksibilitet i sine beslutninger og fortsætte med at overvåge økonomiske data.

Inflationen i eurozonen steg en smule i maj og nåede 2,6%, over den forventede 2,5%, mens kerneinflationen steg til 2,9% fra 2,7% i april.

De nye økonomiske prognoser for juni kan antyde en lille opjustering af den økonomiske vækst og inflationen for 2024, mens inflationsprognosen for 2025 forbliver uændret på 2%.

ECB står over for udfordringen med at balancere risikoen ved at sænke renterne for meget mod risikoen ved at sænke dem for lidt. Hvis Frankfurt lemper pengepolitikken for hurtigt og markant, vil det sandsynligvis øge forbrugerforbruget og investeringer. Dette kunne dog også risikere at genoplive inflationspres, før målet på 2% er fuldt ud nået. ECB ville udsætte sig for usikkerheder relateret til energipriser og geopolitiske spændinger med reducerede buffere, hvilket potentielt kunne føre til uønskede effekter på prisdynamikken.

USTC donerer 50 millioner til borgerne i Ølst gennem lokal støtteforening

0

Januar 2024 annoncerede USTC-koncernen intentionen om at etablere en klimafond. Et særskilt formål for fonden var at donere 50 millioner kroner til borgerne i Ølst. Det bliver nu en realitet.

De berørte naboer og områder omkring Ølst, der uforskyldt har været ramt af jordskreddet ved Nordic Waste, skal have en økonomisk håndsrækning uddelt i tæt dialog med borgerne. Det besluttede USTC-koncernen i kølvandet på den ulykkelige situation i Ølst.

USTC og Ølst Borgerforening har nu i fællesskab fundet en model for, hvordan USTC kan donere de 50 millioner kroner. Donationen sker til en nyoprettet støtteforening under Ølst Borgerforening, som vil beslutte, hvordan midlerne bedst kommer til gavn for borgerne i Ølst.

Formand for borgerforeningen, Jan K. Jensen, er lettet over, at borgerne nu for første gang kan mærke, at der er støtte på vej.

– Den nye støtteforening kommer til at have en stor betydning for os som borgere i Ølst og for vores familier både nu på kort sigt og i årene fremover. Vi har oplevet stor interesse fra omverdenen, siden vi fik vendt vores dagligdag og familieliv på hovedet. Der har indtil nu været lidt handling og konkret hjælp, men med udsigten til en donation på dette niveau er der nu lys i horisonten.

Borgerne bestemmer

Repræsentanter fra USTC og Ølst Borgerforening har de seneste måneder været i dialog om, hvordan en donation bedst hjælper borgerne i Ølst.

– Jordskreddet i Ølst har berørt mange borgere, som har stået i en rigtig svær situation de seneste måneder. Derfor er jeg glad for, at vi i USTC nu har mulighed for at gøre en reel forskel for de mennesker. Dialogen med borgerne i Ølst har været åben og tillidsfuld, og vi er enige om, at det i sidste ende er borgerne, der bedst ved, hvordan denne frivillige donation gør størst gavn for byens fremtid, siger Nina Østergaard Borris, CEO og medejer af USTC.

Borgerne i Ølst har udtrykt ønske om at kunne trække på USTC-koncernens ressourcer inden for juridisk og økonomisk rådgivning, hvis behovet opstår. Det er et ønske, som USTC vil imødekomme for at hjælpe støtteforeningen godt i gang.

Jan K. Jensen og resten af bestyrelsen i Borgerforeningen ser frem til at få donationen på de 50 millioner kroner ud at leve, så projekterne kan blive en ny start for lokalsamfundet.

– Det bliver vigtigt, at vi kigger på muligheden for økonomisk at støtte de klemte husejere i Ølst. Herefter forestiller jeg mig, at vi kommer til at se på almennyttige formål og aktiviteter for Ølst by – måske vi langt om længe kan etablere et forsamlingshus med fællesarealer, legeplads eller lignende. Men det er vigtigt at understrege, at det er os, som borgere i Ølst og medlemmer af foreningen, der definerer, hvordan støtten skal bruges. Det er ikke noget, USTC har indflydelse på.

Medlemmerne i Ølst Borgerforening indkaldes snarligt til en stiftende generalforsamling for støtteforeningen. Derfra skal bestyrelsen i foreningen samles og forberede det videre arbejde, før de 50 millioner kroner fra USTC endeligt frigives.

Arbejdet med etableringen af en klimafond er stadig i gang og fortsætter i et uafhængigt spor.

Vil spille om medaljer

0
Jesper Jensen har sit OL-hold klar. Foto: Dejan Obretkovic

Landstræner Jesper Jensen har torsdag offentliggjort de spillere, som bliver en del af Håndboldkvindernes OL-trup til legene i Paris. Se truppen her.

14 spillere plus 3 reserver. Der er hvad landstræner Jesper Jensen har at gøre godt med til sommerens OL i Paris, hvor Danmark skal kæmpe med om medaljerne.

Den mindre trup sammenlignet med EM- og VM-slutrunder har gjort det ekstra svært for landstræneren at finde frem til dem, der skal udgøre holdet.

– Det har været spændende over tid, men det har også været vildt. Vildt med så mange følelser i spil hos spillerne, som har kæmpet for at komme med. Vi har gået efter at sætte det bedst mulige hold, som kan få succes til OL, og i den proces kommer man til at skuffe nogle spillere. Det har været hårdt. Vi har været omhyggelige og seriøse, men det har været den sværeste opgave i min tid som træner, siger Jesper Jensen.

Her er landstrænernes 14 udvalgte:

Målvogtere
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Sandra Toft, Györ ETO KC

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Metz Handball
Line Haugsted, Györ ETO KC
Mette Tranborg Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Metz Handball
Louise Vinter Burgaard, Metz Handball
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Mie Højlund, Odense Håndbold

Stregspillere
Sarah Iversen, Ikast Håndbold
Rikke Iversen, Team Esbjerg
Katrine Heindahl, Team Esbjerg

Fløjspillere
Trine Østergaard, CMS Bucuresti
Emma Friis, Ikast Håndbold

De tre reserver
Michala Møller, Team Esbjerg
Helena Elver, Odense Håndbold
Anna Kristensen, Team Esbjerg

Derudover har Jesper Jensen udtaget yderligere 3 spillere, som skal være med til træningssamlingen i Vejle fra den 24. juni til den 2. juli, men som altså ikke bliver en del af OL-truppen. De tre er: Andrea Aagot Hansen og Elma Halilcevic fra Odense Håndbold og Kaja Kamp fra Team Esbjerg.

Tranborg som forsvarsspiller

Det er måske en overraskelse for nogen, at Jesper Jensen har fundet plads til Mette Tranborg, som i snart et år har været ude med en korsbåndsskade. Men der er en god forklaring på, hvorfor Tranborg er på OL-kortet.

– Mette Tranborg er ikke udtaget som højre back. Hun er udtaget som forsvarsspiller. Det er i forsvaret, hun kan bidrage og gøre en positiv forskel. Det er vigtigt at understrege. Samtidig kan hun gardere en smule på højre fløj, hvis Trine Østergaard får brug for en kort pause. Hvis Tranborg fortsætter den udvikling og formopbygning, hun er i gang med, så kommer hun til at være helt klar til OL. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Jesper Jensen.

En anden spiller, som også har været ude i lang tid med en skade, er Katrine Heindahl. Hun er dog vendt tilbage til håndboldbanen, hvor hun i slutningen af sæsonen har fået spilleminutter. Derfor er hun også udtaget til OL.

– Vi tror på, at hun er klar. Hun spillede en halvleg ved Final4, og er en af de absolutte grundpiller på landsholdet. Hun er med fordi, vi ved, at hun kommer til at bidrage væsentligt til holdet, forklarer landstræneren.

Vil spille om medaljer

Jesper Jensen og assistent Lars Jørgensen har valgt at udtage OL-truppen allerede nu, så alle kender deres roller. På den måde får holdet tid til at fokusere på at blive klar til turneringen.

– Vi udtager truppen allerede nu, så vi og spillerne kan fokusere på at få medaljer til OL fremfor at blive udtaget til OL. Vi ved, at vores gruppe præsterer bedst, når der er psykologisk tryghed. Det giver vi dem nu, så vi får den bedst mulige forberedelse, siger Jesper Jensen.

Landstræneren er klar over at OL er en helt speciel oplevelse for spillerne, men understreger samtidig, at han forventer, at spillerne kan adskille oplevelsen fra drømmen.

– Vi tager derned med en drøm om at vinde. Vi skal selvfølgelig suge til os af oplevelsen, men ikke så meget at det tager fokus fra kampene. Den trup vi har, har så meget slutrunde- og Champions League-erfaring, så vi tror på, at de kan håndtere den opmærksomhed og det cirkus, der er omkring OL, slutter Jesper Jensen.

Grundlovsdag i Fredericia: Et brudt ekkokammer 

0

Fredericia havde i år en noget anderledes fejring af Grundlovsdag på Bülows Kaserne, hvor Rød Stue havde inviteret til grundlovs arrangement med fokus på EU. Liberal Alliance deltog som det eneste blå parti, og det blev tydeligt, hvor ærgerligt det er, at flere af de blå partier ikke var repræsenteret.

Liberal Alliance gjorde sit for at bringe den blå stemme til bords.

Traditionen med de røde og blå partier, afholder separate grundlovsmøder, gør vi mangler den nødvendige brede demokratiske debat og de forskellige perspektiver, der gør dagen til en fest for demokratiet. Taler man kun til egen vælgere bliver det et ekko kammer for de nærmeste venner og ikke en demokratisk debat der rammer bredt og skaber den interesse, der kan involvere borgerne mere i politik, herunder EU hvor en stor del af dansk lovgivning nu kommer fra.

Bülovs Kaserne er en fremragende ramme for et større, mere inkluderende arrangement. Her er rigelig plads til, at næste års fejring kunne udformes som et lokalt folkemøde, hvor politiske partier, uanset farve, kunne mødes, debattere og fejre grundloven sammen. At skabe et forum, hvor politiske budskaber kan nå bredere ud, er afgørende for et levende demokrati.

Det er ufatteligt, at byens traditionelle medier ikke deltog i arrangementet. Med tanke på den mediestøtte de modtager som en del af public service, de  burde skamme sig. Deres fravær betyder, at en vigtig demokratisk begivenhed ikke dækkes tilstrækkeligt bredt, og det bidrager til den ekkokammer-effekt, hvor kun de allerede enige får deres stemme hørt. Det blev til interviews med de digitale medier absolut ingen fra de traditionelle.

For fremtiden kunne vi gøre dette kultursted til et samlingspunkt for politik, gøgl og musik på Grundlovsdag. Forestil jer en dag, hvor taler fra politikere blandes med optrædener fra lokale musikere og gøglere, hvor folk fra alle samfundslag kan mødes, diskutere og nyde en dag i demokratiets tegn.

Det er på tide, at vi ryster posen og gør noget nyt og inkluderende. Lad os håbe, at næste års Grundlovsdag i Fredericia kan blive startskuddet til et nyt lokalt folkemøde, hvor vi kan fejre vores demokrati på tværs af politiske skel. 

Det kræver vilje til samarbejde, men belønningen vil være en rigere og mere levende demokratisk kultur. Så næste år, lad os invitere alle farver og stemmer og gør Grundlovsdag til den fest for den brede befolkning, som den bør være!

Poul Rand. Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat

Forvent festivaltrafik ved Lillebælt i weekenden

0
Foto: AVISEN

Trafikanter på E20 og Den Nye Lillebæltsbro kan opleve ekstra rejsetid, når der i weekenden bliver afholdt Rock under Broen i Middelfart.

Fredag 7. juni og lørdag 8. juni mødes tusindvis af musik- og festglade mennesker under Den Nye Lillebæltsbro på Strandvejen i Middelfart, hvor der bliver afholdt Rock under Broen.

Todagesfestivalen har for vane at påvirke trafikken i lokalområdet, herunder også på E20 og Den Nye Lillebæltsbro. Det gælder især fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00. Der er desuden øget risiko for kø på alle motorvejsfrakørsler til Middelfart.

Vejdirektoratet opfordrer gæster til Rock under Broen og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og til at følge vores trafikråd på dagen.

Gode råd til trafikanter

For koncertgæster: 

  • Kør hjemmefra i god tid, og forvent ekstra rejsetid med risiko for kødannelser. 
  • Trafikken vil være påvirket fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00.  
  • Overvej om det er muligt at cykle, da det vil være den hurtigste transportform. 
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter: 

  • Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil være påvirket.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.