Kolding Byråd har vedtaget en sundhedspolitik, der skal gøre det nemmere for alle at leve et sundt liv så længe som muligt og med trivsel i alle livsfaser.
Traditionelt bliver sundhed set som en modsætning til sygdom. Man holder sig sund for ikke at blive syg.
Men i Kolding Kommune er der fokus på, at sundhed har mange flere ansigter. Det er set i det lys, byrådet vedtog kommunens nye sundhedspolitik den 28. maj.
– Sundhed er meningsfulde fællesskaber, bevægelse, rehabilitering, selvværd, en god ven at tale med, glæde ved livet, kost, der giver energi og meget andet. For os er sundhed det samme som at opleve sig i fysisk, mental og social balance. Derfor kalder vi også Kolding Kommunes nye sundhedspolitik ‘Sammen om et sundt liv i balance’, forklarer Birgitte Kragh, der er formand for udvalget Sundhed og Fritid.
Vi er fælles om sundhed
En af de grundlæggende idéer i sundhedspolitikken er, at man vil integrere sundhed og trivsel i alle relevante aspekter af samfundet.
– For os er sundhed noget, vi er sammen om i fællesskab. Derfor forpligter vi os som kommune til at arbejde sammen med relevante aktører. Vi vil gerne indfri vores politiske ambitioner i tæt samspil med borgere, kommunale medarbejdere med forskellige fagligheder, civilsamfund, institutioner, virksomheder og det øvrige sundhedsvæsen, pointerer Birgitte Kragh.
Udfordringerne er komplekse Politikken har fire specifikke fokusområder:
Vi fremmer sundhed og trivsel
Vi fremmer lighed i sundhed
Vi fremmer børn og unges mentale trivsel
Vi fremmer muligheden for at kunne selv
De fire fokusområder er store samfundsudbredte problemstillinger. Netop derfor er det vigtigt at have en politik, så man kan have det nødvendige, tværfaglige fokus på udfordringerne, mener Birgitte Kragh:
– Det er alle sammen temaer, der er komplekse, og som ingen kan løse alene. Heller ikke kommunen. For eksempel er børn og unges mentale trivsel en udfordring, vi ikke for alvor får gjort op med ved alene at se på børnene og de unge og deres forældre. Det er en udfordring, der har tråde ud i rigtig mange grene af samfundet. Derfor er det nødvendigt at få andre aktører i civilsamfundet, som for eksempel relevante foreninger, til at være med, forklarer Birgitte Kragh.
Sundhedspolitikken anlægger et langsigtet perspektiv og gælder for perioden 2024-2032. Ambitionen med den tværgående sundhedspolitik er at have en fælles retning for hele kommunen, som med tiden skal realiseres gennem beslutninger og tiltag, der fremmer sundhed og trivsel, enten direkte eller indirekte.
De kommende år omdannes en afdeling af det tidligere sindssygehospital i Middelfart til det nye museum MIND, der har fokus på psykisk sygdom og mental trivsel. Omdannelsen af de historiske rammer i Teglgårdsparken 17 har været i udbud, og C. F. Møller Danmark A/S er valgt til at stå for totalrådgivningen af projektets byggedel.
I prækvalifikationsrunden var der 13 totalrådgivergrupper, der udtrykte interesse i at afgive tilbud. Herfra blev de tre totalrådgivergrupper Cubo Arkitekter, Rønnow Arkitekter og C. F. Møller Danmark A/S valgt til at afgive tilbud på opgaven. De tre deltagende totalrådgiverteams gav alle velkvalificerede og kreative bud på et hovedgreb for det kommende museum, men efter en bedømmelse af tilbuddene blev C. F. Møller valgt til opgaven.
– Det er rigtig glædeligt, at der nu er fundet den rigtige totalrådgiver. Middelfart Museum glæder sig til at samarbejde med C. F. Møller, og vi ser frem til, at projekteringen nu kan gå i gang, sådan at vi kan klippe snoren til MIND i 2026, siger leder af Middelfart Museum, Maiken Rude Nørup.
Det nye MIND museum skal indrettes i en patientbygning på det tidligere sindssygehospital i Middelfart. Stedet husede gennem mere end 100 år tusindvis af psykiatriske patienter. Med Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande vækkes historien om psykiatrien i Danmark til live gennem udstillinger om skiftende sygdomsopfattelser og behandlingsformer med fokus på nutidig relevans og personlige fortællinger.
– Vi er glade for at blive valgt og ser frem til det fortsatte samarbejde med Middelfart Museum. Trivsel og velfærd ligger os meget på sinde, og vi er stolte over at kunne bidrage til formidlingen af dette med en ombygning af det tidligere sindssygehospital (Teglgårdsparken) i Middelfart til museum MIND, der både skal fortælle om stedets og psykiatriens historie. På samme tid skal det også imødekomme nutidens behov for udstillingsfaciliteter og besøgende, mens der bevares så meget af den oprindelige bygnings karakter og udtryk som muligt, siger Rune Bjerno Nielsen, som er partner, arkitekt og afdelingschef for C. F. Møllers konkurrenceafdeling i Aarhus.
MIND har et budget på 32 mio. kr. Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Lundbeckfonden, Ole Kirk’s Fond, Cand.pharm. Povl M. Assens Fond, Region Syddanmark, LAG MANK, Statens Kunstfond, Middelfart Sparekasse og Middelfart Museumsforening.
Museet kommer til at indeholde udstillinger, men også mødelokaler og foredragsrum, der kan bruges af foreninger, arrangører m.m., der har fokus på psykisk sygdom og/eller mental trivsel.
Fredag blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om en økonomiaftale for 2025, der markerer det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år. Aftalen, der indebærer en forøgelse af kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr., vil muliggøre betydelige investeringer i lokal velfærd, herunder folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.
Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme med 3,4 mia. kr. og giver kommunerne mulighed for markante investeringer i bedre velfærd. Aftalen indebærer det største realløft i mere end 15 år. Parterne er som en del af aftalen enige om mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der vil bidrage til at frigøre et trecifret millionbeløb lokalt. Parterne er derudover enige om et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025.
Foto: AVISEN
– Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt at investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne, siger finansminister Nicolai Wammen.
– Vi har indgået en rigtig god aftale med kommunerne, der giver velfærden et markant løft og samtidig sikrer de særligt vanskeligt stillede kommuner ekstra penge, tilføjer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Sophie Løhde. Foto: AVISEN
KL’s formand Martin Damm fremhæver aftalens historiske karakter:
– Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden.
Næstformand Jacob Bundsgaard pointerer vigtigheden af prioritering:
– Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter, men med aftalen er der plads til at udvikle velfærden.
Store investeringer i infrastruktur og grøn omstilling
Aftalen fastsætter et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025, hvilket sikrer gode muligheder for investeringer i både fysiske rammer for velfærden og den grønne omstilling. 0,6 mia. kr. er øremærket til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet, mens 0,9 mia. kr. går til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen.
KL og regeringen har også til hensigt at styrke klimatilpasningen for bedre at kunne håndtere mere ekstremt vejr i fremtiden. De vil samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, hvor lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen.
Regelforenklinger og reduktion af administrationsudgifter
Aftalen inkluderer mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der skal øge kommunernes frihed og forventes at frigøre et trecifret millionbeløb, når tiltagene er fuldt indfaset. Dette skal bidrage til mindre bureaukrati og administration i både staten og kommunerne.
Desuden er der aftalt en reduktion af administrationsudgifterne med 242 mio. kr. Regeringen vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration, hvilket skal bidrage til at styrke den lokale velfærd.
Fokus på folkeskolen
Et centralt tema i forhandlingerne har været folkeskoleområdet, hvor parterne er enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes. Dette skal sikre, at langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, og at ressourcerne til specialundervisning optimeres.
– Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, siger Jacob Bundsgaard.
Med denne omfattende aftale tages der vigtige skridt mod et grundlæggende retningsskifte for velfærden i Danmark. Kommunerne får nu mulighed for at udvikle og styrke velfærden til gavn for alle borgere.
Opsummering: Aftale om kommunernes økonomi for 2025
Indledning
Kommunerne får med økonomiaftalen for 2025 mulighed for markante investeringer i velfærd, herunder skoler, ældrepleje og dagtilbud.
Fokus på at reducere administrationsudgifter og øge borgernær velfærd.
Regeringen vil reducere statslig administration med 1.000 årsværk i 2025 for at finansiere lokale velfærdsindsatser.
Økonomiske rammer
Servicerammen løftes med 3,4 mia. kr., og der skal spares 242 mio. kr. på administration.
Den samlede serviceramme udgør 323,6 mia. kr.
Anlægsniveauet fastsættes til 20,3 mia. kr. for 2025, med en ekstra investering i botilbudskapaciteten.
Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025.
Regelforenklinger og frihedsgrader
113 regelforenklinger aftalt for at mindske bureaukrati og øge lokal frihed.
Initiativer til frisættelse af den offentlige sektor, herunder nye tilsyns- og dokumentationskrav.
Folkeskolen
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, der løsner bindingerne i folkeskoleloven og styrker almenundervisningen.
Samarbejde om at reducere udgifter til specialundervisning og styrke inkluderende fællesskaber.
Ældreplejen
Ældrereform med et kvalitetsløft på 1 mia. kr. årligt frem mod 2027.
Fokus på helhedspleje, borgernær visitation og faste tværfaglige teams.
Styrket borgerens frie valg mellem leverandører og reduktion af bureaukrati i ældreplejen.
Digitalisering og kunstig intelligens
Oprettelse af en digital taskforce for kunstig intelligens for at gøre Danmark verdensførende inden for AI i den offentlige sektor.
Fokus på at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor.
Sundhed
Fortsat understøttelse af 10-årsplanen for psykiatrien og opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
Øget brug af dosispakket medicin og modernisering af Det Fælles Medicinkort.
Klima og grøn omstilling
Styrket indsats for klimatilpasning med fokus på stormflod og højtstående grundvand.
Lokale klimahandlingsplaner og samarbejde om udtagning af lavbundsjorder.
Øvrige initiativer
Fokus på at nedbringe kommunernes samlede gæld og overholdelse af skattefastsættelse.
Samarbejde om fælles løsninger og effektivisering af indkøb i den offentlige sektor.
Faktaark om kommunernes anlægs- og serviceudgifter
Kommunernes anlægsudgifter
Kommunernes samlede anlægsramme fastsættes til 20,3 mia. kr. i 2025.
Der afsættes 0,6 mia. kr. specifikt til investeringer i udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet i 2025.
Investeringerne i kommunal botilbudskapacitet øges med i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026.
En historisk oversigt viser variation i de aftalte anlægsudgifter fra 20,6 mia. kr. i 2007 til 20,3 mia. kr. i 2025, med højdepunkter som 29,0 mia. kr. i 2010 og lavpunkter som 19,6 mia. kr. i 2023.
Løft af kommunernes serviceudgifter
Kommunernes serviceramme løftes realt med 3,2 mia. kr. i 2025.
En oversigt over aftalte realløft af kommunernes serviceramme viser, at løftene har varieret betydeligt over årene, med negative justeringer i visse år (fx -2,2 mia. kr. i 2012 og 2013) og positive løft i andre år (fx 3,2 mia. kr. i 2025).
Den største stigning ses fra 2024 til 2025, delvist på grund af kvalitetsløftet af ældreplejen, som også omfattede en velfærdshåndsrækning på 650 mio. kr. fra Finansloven 2024.
”USA innoverer, Kina kopierer, EU regulerer!” Så kort kan verdenssituationen desværre opsummeres, og det kan mærkes i alle dele af samfundet. Fortsætter denne udvikling, så efterlades Europa på perronen, uden geopolitisk relevans. Det er på tide at stemme bureaukraterne hjem!
Reguleringstrangen sætter sig eksempelvis i vores økonomiske vækst, hvor vi langsomt men sikkert udkonkurreres af amerikanerne. I 2013 var Europas samlede BNP 14% højere end USA’s ifølge McKinsey, men nu 10 år senere er vi bagud med 17%.
En af forklaringerne er ifølge konsulentbureauet den høje grad af regulering. I vores iver efter at beskytte borgerne pålægges alt for mange restriktioner og tunge dokumentationsbyrder. Et par eksempler:
Nye krav rammer fx virksomhederne med tunge registreringsrutiner og årlig afrapportering af virksomhedens bæredygtighed – som løst estimeret koster 7,5 mia kr om året at honorere i Danmark alene.
Medarbejderne får også bureaukrati-hammeren at føle med EU-sanktioneret tidsregistrering fra 1. juli 2024. Tiltaget sker fordi en tysk virksomhed ikke overholdt hviletidsbestemmelserne, og derfor skal hele Europa nu genindføre stempeluret. Det anslås at koste os danskere 1-2,5 milliarder kronerom året i skønne spildte kræfter.
Spørger du enhver erhvervsdrivende eller landmand vil de kunne fremdrage mange flere eksempler på dokumentationskrav og indgribende lovgivning, som lægger yderligere milliarders spild oveni.
Selv i foreningslivet fører EU’s hvidvaskregler og GDPR-lovgivning til panderynker og lange frugtesløse diskussioner – og afsløringerne i dokumentaren ”Den sorte svane” viser tydeligt at dokumentation overhovedet ikke stopper de kriminelle i hverken svindel, hvidvask eller anden kriminalitet.
Det er helt sikkert noble og prisværdige formål der ligger til grund for regeljunglens evige ekspansion. Alle bakker op om at fremme virksomhedernes bæredygtighed, medarbejderneshviletider skal selvfølgelig overholdes og hvidvask og svindel skal stoppes.
Men når en bureaukrat skal løse et problem og virke handlekraftig bliver resultatet desværre oftestover-regulering, symbolpolitik og nye bureaukratiske byrder. Løsningen bliver værre end problemet, og byrden lander hos virksomheder og sagesløse borgere, som intet har med problemet at gøre.
Udover at dræbe folks livslyst er det også gift for vores konkurrenceevne, og mindre vækst betyder færre ressourcer til at løse tidens store udfordringer omkring klima, grøn omstilling og forsvar.
Det er de mange der ødelægger det for de få. Vi skal lade være med at se fiktive trusler i hvert et hjørne af samfundet, og det er på tide at slå bak: Lovgivningen skal forenkles og bureaukratiet skal mindskes. Liberal Alliance foreslår samme medicin i EU som i det danske Folketing: 1 regel ind – 2 regler ud.
De mange frigjorte ressourcer vil gøre os bedre i stand til at håndhæve reglerne i stedet!
Hvis du også er dødtræt af at spilde din tid og samfundets ressourcer på administration og papirskubberi, så er det på tide at stemme bureaukraterne ud af EU. Det vil være til gavn for hver en virksomhed, borger og forening i hele det ganske land!
Med en bevilling på fire mio. kr. sætter regionsrådet i Region Syddanmark turbo på arbejdet med mere bæredygtig medicin. Pengene skal bruges til at udvikle tiltag, der reducerer klima- og miljøbelastningen fra lægemidler og mindsker medicinspild. Stærke partnerskaber med private, kommunale, regionale og nationale aktører skal sørge for, at det kommer sundhedsvæsenet i hele Danmark til gavn.
Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som national lead-region på lægemiddelområdet. Det betyder, at Region Syddanmark skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område. Det syddanske udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation bliver motoren i initiativet Bæredygtig Medicin, som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet.
Medicin udleder CO2, når det produceres, transporteres, forbruges og bortskaffes. Det er en national udfordring, der kan måles i hele sundhedsvæsenet i regionerne, i kommunerne og hos de praktiserende læger. Alene i Region Syddanmark kommer en fjerdedel af sygehusenes klimaaftryk fra den medicin, der bliver brugt til behandling af patienter.
Det skal det syddanske initiativ ”Bæredygtige lægemidler” gøre noget ved. Region Syddanmarks regionsråd har på deres møde 27. maj 2024 afsat fire mio. kr. til initiativet, der skal bidrage til en målbar reduktion i klima- og miljøbelastningen forbundet med produktion, forbrug og bortskaffelse af lægemidler – ikke blot på de syddanske sygehuse, men i hele det danske sundhedsvæsen.
Stærke partnerskaber er løftestang Initiativet hviler på et tæt samarbejde med de øvrige regioner, Amgros – som er den nationale organisation til sikring af lægemidler på de offentlige danske hospitaler – og en række øvrige interessenter og samarbejdspartnere. Det store fokus på samarbejde på tværs er en fordel, mener Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark:
– Stærke partnerskaber med fokus på nytænkning, innovation og vidensdeling er helt afgørende for, at det kan lykkes os at mindske medicinspild og reducere klimabelastningen fra lægemidler i det danske sundhedsvæsen. Vi har et stærkt syddansk udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation, der bliver motoren i projektet, og som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet, siger Michael Nielsen.
OUH bliver et nationalt flagskib for bæredygtige lægemidler Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital er udpeget til at stå i spidsen for det nye initiativ, og det glæder Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:
– Det er et initiativ med stor betydning både regionalt og nationalt, og jeg er på Syddanmarks vegne stolt over, at OUH skal stå i spidsen for en landsdækkende indsats rettet mod en af de største klimasyndere i sundhedsvæsenet, nemlig lægemidler. OUH har stor erfaring på området, og med dette initiativ sætter vi endnu mere turbo på arbejdet og dedikerer bl.a. ressourcer til at udvikle et nationalt forum for bæredygtige lægemidler, så viden og løsninger kan blive bredt ud til alle regioner, siger Karsten Uno Petersen.
Bidrager til regionens mål om at mindske CO2-udledning Opgaven med at mindske miljø- og klimabelastningen fra lægemidler er et vigtigt indsatsområde for Region Syddanmark og skal bidrage til, at regionen når sit ambitiøse klimamål om at mindske sin CO2-udledning med mindst 35 pct. inden 2030 sammenlignet med 2020.
Region Syddanmark har derfor allerede igangsat flere klimaindsatser på lægemiddelområdet, fx en kortlæggelse af medicinspildet på Svendborg Sygehus og på hospice samt et projekt, hvor klimaskadelige sprayinhalatorer erstattes med mindre klimabelastende pulverinhalatorer. Projekterne har været forankret i Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital, som nu altså også får ansvaret for initiativet Bæredygtige Lægemidler.
Region Syddanmark udpeget som national spydspids på lægemiddelområdet Initiativet Bæredygtige Lægemidler er en direkte udløber af, at Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som lead-region på lægemiddelområdet.
Det betyder, at Region Syddanmark på nationalt niveau skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område og bliver ansvarlig for at teste løsninger, skabe resultater og formidle viden, der skal skabe mindre spild af lægemidler, mindre klimabelastende produkter og stille krav til produktion, forbrug og bortskaffelse. Dette vil ske i et formaliseret samarbejde med Amgros, som har nationalt lead på ’Medicin – grønne kriterier’.
Fakta om initiativet Bæredygtige Lægemidler Regionsrådet har bevilliget i alt fire mio. kr. til initiativet ”Bæredygtige Lægemidler”. Til finansieringen tages en mio. kr. i 2024 fra regionens strategipulje og tre mio. kr. fra den regionale udviklingsramme.
Pengene skal bl.a. bruges til at afdække og udvikle konkrete regionale klimatiltag, der skal reducere lægemidlers samlede klima- og miljøbelastning. Hvis klimaeffekten er positiv, skal tiltagene udbredes til resten af Danmark. Der skal også etableres og udvikles et nationalt forum for bæredygtige lægemidler under det tværregionale forum for koordination af medicin
Han havde tre mål: Oprykning, at blive topscorer og at blive Årets Profil i 2. Division. Nu har Elias Sørensen indfriet to af dem, mens han med tre runder tilbage topper topscorerlisten.
Elias Sørensen har været brandvarm denne sæson. Den 24-årige kantspiller har været stærkt medvirkende til, at Esbjerg fB i sidste uge sikrede sig oprykning til NordicBet Ligaen.
Esbjerg fB-profilens præstationer er ikke gået kollegaerne næse forbi. Noget, der måske kan tilskrives det faktum, at han – med undtagelse af Skive IK og Fremad Amager – har scoret imod samtlige hold i rækken.
Derfor kunne Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen, onsdag overraske en stolt Elias Sørensen i omklædningsrummet med prisen som Årets Profil i 2. Division.
– Det er en stor ære. Det er en personlig målsætning, man sætter sig før sæsonen. Ligesom jeg gerne vil være topscorer, så vil jeg også gerne være Årets Profil. Det er noget, jeg satte snuden op efter før sæsonen, siger Elias Sørensen.
– Selvfølgelig var oprykningen det største mål. Nu er oprykningen sikret, og så kan jeg sikre mig de andre efterfølgende, siger EfB’s #9, der med tre runder tilbage topper topscorerlisten med to mål flere end Aarhus Fremads Frederik Høgh Jensen.
Ny liga, samme mål
Sammen med holdkammeraterne kunne Elias Sørensen fredag den 24. maj fejre oprykningen til NordicBet Liga efter en 2-0-sejren ude mod Middelfart. Dermed bevæger den traditionsrige klub sig tilbage op i rækkerne.
Elias Sørensen »føler, han kan score mod alle«. Også holdene i NordicBet Liga. Derfor er det også hans personlige mål, at han efter næste sæson kan blive topscorer og kalde sig Årets Profil.
– Selvfølgelig, kommer det prompte.
– Det kommer indefra og hjemmefra. Jeg har altid haft meget selvtillid og altid troet på mig selv. Og så er det lige meget, om det hedder 1. division, 2. division eller Superliga. Selv dengang, jeg spillede i England, skulle jeg være topscorer derovre. Det er bare sådan det er.
Elias Sørensen fik 30 procent af stemmerne. Han vinder prisen foran holdkammeraten Emil Holten, der vandt prisen sidste år, men som i år måtte nøjes med syv procent af stemmerne.
EfB-topscoreren får officielt overrakt prisen som Årets Profil i 2. Division i aften, når EfB hjemme tager imod AB i sæsonens tredjesidste kamp. Prisen uddeles af Spillerforeningen. Det er spillerne i 2. Division, der stemmer om Årets Profil.
Børne- og Skoleudvalget, ledet af formand Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet og næstformand Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, meddeler her til aften, at budgettet ikke holder. De ser ind i et merforbrug på hele 36,5 millioner kroner, hvilket er en forværring på 13,5 millioner kroner siden første økonomiopfølgning.
Den anden budgetopfølgning i Fredericia Kommune viser et samlet merforbrug på hele 36,5 millioner kroner på Børne- og Skoleudvalgets serviceudgifter i forhold til det korrigerede budget efter eventuelle godkendte budgetændringer for 2024. Der er tale om en forværring på 13,5 millioner kroner i de forventede merudgifter siden 1. budgetopfølgning.
Ole Steen Hansen (A). Foto: AVISEN
– Det var kendt, at vi ville komme ud med et underskud i år, men nu ser det ud til, at det underskud bliver større end forventet. Vi ser ind i et merforbrug på skole- og familie- og børneområdet. Merforbruget skal ses i lyset af stigende priser på tilbud for børn inden for det specialiserede område, og samtidigt ser vi en voldsom vækst i antallet af børn og unge i Fredericia, som har det så svært at de anbringes udenfor hjemmet. Når vi får gennemgået de sager, der er kommet ekstra ind, så er det klart, at det er familier, der skal have hjælp. Og sammenligner vi os med lignende kommuner, er vores familieområde stadig lavere finansieret til trods for de ekstra midler, der er tilført, siger Ole Steen Hansen (A) formand for Børne- og Skoleområdet.
På skoleområdet forventes der et merforbrug på i alt 8,0 mio. kr. hvilket er en forværring i forhold til 1. budgetopfølgning, hvor forventningen var et samlet merforbrug på 3,5 mio.kr.
Der forventes også et merforbrug på op mod 29,0 mio. kr. på Familieafdelingens budgetområde, hvilket er en forværring på 9 mio. kr. i forhold til 1. budgetopfølgning.
Desuden ser genberegning af dagtilbudstakster for de forgangne år ud til at give merudgifter i år på ca. 1 mio. kr. i forhold til, hvad der er budgetteret med.
– Det er ikke kun en Fredericia-udfordring, men en stigning i sager og udgifter, som vi ser i hele landet i disse år. Vi har mange flere børn og familier, der har brug for hjælp. Selvfølgelig skal de have den hjælp, de har brug for. Det er ikke et område, hvor vi bare kan stoppe med at bruge penge. Det bliver meget svært at dække merforbruget på børneområdet med den økonomi, der er uden, at det går ud over andre områder som folkeskole og daginstitutioner. Og det, tror jeg, at vi alle meget gerne undgå. Så jeg er meget bekymret, siger Cecilie Roed Schultz næstformand i Børne- og Skoleudvalget.
På det kommende udvalgsmøde vil udvalget arbejde på at finde kompenserende tiltag for at imødegå de budgetmæssige udfordringer på området.
Fiberline Building Profiles med kontor på Strevelinsvej 38-40 i Fredericia og KRAFTON fusionerer. Dette strategiske tiltag er designet til at styrke både Fiberline og KRAFTON ved at integrere deres ekspertise og ressourcer. Fusionen vil muliggøre, at selskabet kan tilbyde et udvidet sortiment af pultruderede konstruktionsprofiler og planker samt optimere leveringstiderne til kunder i hele Europa.
– Vi har taget dette skridt for sammen at blive stærkere, vokse hurtigere og skabe større succes til gavn for alle involverede, forklarer Peter Thorning, CEO for Fiberline.
Marked og strategi
Med en robust forretningsstrategi er det Fiberlines fortsatte mål at gøre FRP til et bredt anerkendt byggemateriale i Europa. Fusionen vil yderligere styrke selskabets position i bygge- og anlægssektoren, hvor virksomheden allerede er aktiv på markederne i Benelux, DACH-regionen, Polen, Storbritannien og Norden. Virksomheden er kendt for sin kundeorienterede tilgang og en effektiv, digitaliseret bestillingsproces, der er understøttet af kompetent kundeservice og teknisk rådgivning.
Produktion og produkter
Fusionen medfører, at Fiberline vil håndtere produktions- og forsyningskædefunktioner fra Holland og Polen og tilbyde et omfattende udvalg af både planker og profiler fremstillet af glasfiberbaserede kompositter. Disse leveres klar til montering, inklusive alle nødvendige beslag.
– Vi forbliver forpligtede til at levere standardiserede strukturelle profiler, der styrker byggesektoren, udtaler Peter Thorning, hvorefter Peet Bijl, stifter af KRAFTON, tilføjer:
– De to selskaber passer rigtig godt sammen og vil styrke vores position på markedet til fordel for alle vores interessenter. Jeg ser utrolig meget frem til et professionelt samarbejde, der vil fremme vores fælles målsætning om at gøre glasfiber til fremtidens foretrukne byggemateriale.
Fusionen medfører, at de hidtidige ejere af hhv. Fiberline Building Profiles og KRAFTON nu ejer hver 50% af Fiberline Building Profiles, hvor KRAFTON er integreret som et datterselskab.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil afskaffe kravet om, at brandkøretøjerne skal rykke ud senest fem minutter efter alarmen. Fagforbund kalder forslaget en ”meget risikabel affære”.
Et af de helt centrale krav i det danske beredskab er, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationerne senest fem minutter efter, alarmen har lydt. Det krav er nu på vej mod at blive droppet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), har bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen om at se på en afskaffelse af kravet ”i den nærmeste fremtid”.
Thomas Brücker, der er formand for FOAs Teknik- og Servicesektor, og selv brandmand gennem 20 år, advarer mod forslaget.
– Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser. Det er helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, siger Thomas Brücker.
– En afskaffelse af fem minutters afgangskravet vil være en meget risikabel affære. For befolkningen, for forsikringsselskaberne og ikke mindst for de mennesker som er så uheldige at være udsat for en hændelse, hvor beredskaberne skal yde en afgørende hjælp. I værste fald kan det betyde forskellen mellem liv og død.
Løser ingen problemer I 2022 kørte det kommunale redningsberedskab til 1.800 færdselsuheld. Rapporten ’Redningsberedskabet i tal 2022’ viser, at der var en responstid på 8.07 minutter (tiden fra alarmering til ankomst til skadestedet) i forhold til trafikulykker. Dette er det højeste, den har været i 5 år. 19% var fremme mellem 10-15 minutter fra alarmeringen. Samlet set var 25% fremme efter 10 minutter.
– Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. Det eneste, en forlænget afgangstid løser, er at flere kan være deltidsbrandmænd. Uanset hvad, betyder det, at der går længere tid, før borgere får hjælp, og derved vil skaderne ved brand og ulykker bliver endnu større, fortæller Thomas Brücker.
Rammer landdistrikterne Ifølge FOA vil det særligt ramme de små byer i landdistrikterne, hvis man slækker på fem minutters afgangskravet.
– Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp når ulykken er ude. Også dem i udkants Danmark, siger Thomas Brücker.
Han understreger, at det vigtige er, at sikre kommunerne et hurtigt og robust beredskab. Og det gør man bedst ved, at brandmænd er på vagt og dermed kan køre til indsatserne som deres primære arbejde. Ikke ved at de kommer hjemmefra eller fra deres job. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk i fremtiden skal kunne komme endnu længere fra.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at Rasmus Rüsz skulle være ejendomsmægler. Dette er ikke en historie om en stor drøm om at sælge huse, men om hvordan Rasmus endte med at elske et fag og at bringe mennesker på boligrejser i livet.
Kalenderen nåede at skride et par gange, inden vi endelig fik sat os ned på Kurt’s Kaffebar for at tale om det 20-års jubilæum, som Rasmus kunne fejre her i maj.
Undervejs i samtalen leverer Rasmus sin egen rejse fra sælger til at blive en af Danmarks mest passionerede ejendomsmæglere. Rasmus, som netop har fejret 20 år hos danbolig, startede som trainee i Børkop og har siden udviklet en dyb kærlighed til både faget, Fredericia og Børkop. At han skulle være med på så mange menneskers boligrejse, havde han ikke regnet med, men det blev og er en livspassion at hjælpe mennesker på boligmarkedet.
– Jeg vidste ikke meget om branchen. Jeg er ikke en af dem, der siger, jeg altid har haft en interesse. Det havde jeg ikke. Jeg solgte dele til svejsemaskiner for et tysk firma. Der startede jeg mit salgsliv. Jeg var den eneste medarbejder i Danmark. Jeg var vel 24 år gammel, og i den alder vil man jo gerne være sammen med flere på arbejdspladsen. Det var lidt ensomt at være sælger på den måde, fortæller Rasmus.
En dag så Rasmus et jobopslag i avisen for danbolig i Børkop, og det opslag greb han.
– Mine børns mor var fra Børkop, og vi var lokalt forankret. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at søge, husker han, og da han havde arbejdet som kørende sælger, var han ikke bange for at møde op. Rasmus gik målrettet til værks og mødte op hos Kurt Skafsgaard, ejeren af danbolig i Børkop.
– Jeg gik ind og spurgte efter Kurt flere dage i træk, og til sidst var han der. Jeg blev siddende, som min far havde lært mig, rigtig længe. Vi talte og talte, og det endte med, at Kurt gik hjem for at spise. Han bad mig skrive en kort ansøgning. Jeg kom til samtale og fik jobbet som trainee med start fra 1. maj 2004, så gik det stærkt, siger Rasmus.
Skulle drive forretningen selv
– Kurt skulle til Spanien, og jeg skulle kunne drive forretningen imens. Børkop buldrede frem i den periode, og jeg fandt ud af, at jeg var god til salget. Jeg lærte hurtigt, hvor betydningsfuldt det er at hjælpe folk i forskellige livssituationer – det driver mig stadig i dag. Man kommer tæt på menneskene bag, herunder skilsmisse, død, nye ting, livsfaser, der skal gå op. Det er det mest betydningsfulde for folk, det er en kæmpe økonomi; at hjælpe mennesker videre i den limbo. Det er noget af det største, man kan være i, fortæller Rasmus.
Bolighandler er blandt de mest stressende ting i livet, men for Rasmus er det en kilde til motivation.
– Hvis man gør det rigtigt som mægler, sætter man et godt aftryk på folks liv, og det er stadig det, jeg står op til om morgenen. Det er pissefedt. Respekten omkring det, man laver, siger han.
Rasmus gjorde det godt, og Kurt Skafsgaard så potentialet i ham. De begyndte at tale om medejerskab allerede efter et år.
– Jeg var på det tidspunkt ikke uddannet endnu, men vi aftalte, at i oktober, halvandet år efter, at jeg var startet, skulle jeg købe mig ind i forretningen. Dagen kom 14 dage før oktober, men på en anden måde, end jeg havde ventet. Kurt solgte forretningen til Gert Stokkeldahl, som er min partner i dag. Klausulen var, at jeg skulle have lov at købe de aftalte procenter. Jeg kendte ikke Gert så godt, udover at han var i danbolig Vejle. Han var blandt de bedste og havde en stor forretning. Han var virkelig stor og anset, fortæller Rasmus.
Rasmus købte 49 procent af virksomheden og senere den sidste procent, så de nu ejer den 50/50.
– Jeg var den yngste indehaver hos danbolig. Kæden så gode ting i mig; der var krummer i mig. Dengang skulle man ikke være uddannet for at købe. Jeg købte før, jeg var færdiguddannet. Jeg gjorde en del ting, der vil være svært i dag. Det var fedt. Der var gang i den.
Til Fredericia fuld af ild
En halv forretning i Børkop var ikke nok for Rasmus. På det tidspunkt var københavnerne begyndt at købe forretninger i Jylland.
– Jeg kom i dialog med Jan Bülow, og sagde til ham, at den dag han skulle sælge, skulle han huske på mig. Jeg havde en plan, at det var om 4-5 år, så kunne jeg købe Fredericia og Middelfart. Seks måneder efter kom han, og han ville sælge nu. Det var nu, ellers ikke; jeg slog til. Jeg havde dog ikke lige så mange nuller selv, så jeg ringede til Gert, vi kunne få Fredericia og Middelfart; Gert var med. Det tog fem minutter. Det skulle handles på plads, og det blev det. Vi overtog forretningen august 2008, lige før finanskrisen, siger han.
Det var en vild tid, og Rasmus er da også meget klar i spyttet, når han ser tilbage på presset, bankretter og markedsudvikling.
– Ti dage før var der en artikel i Børsen, at finanskrisen var kommet til provinsen, forretningen stod bare stille. Der var kun en ting at gøre; at læne sig frem i busken. Det var satme en hård tid, hvis jeg havde vidst det med alle de penge, jeg skyldte væk, må jeg sige i dag, at det havde jeg ikke mave til i dag, men jeg var kold på det tidspunkt, lyder det fra ejendomsmægleren.
Havde været i dag, havde jeg ikke haft “maven” til det.
Rasmus’ familie voksede i samme periode.
– Vi blev forældre til William, da jeg købte Børkop. Alex kom til verden i september 2008. Der var pres på alle fronter, men det var lykken at blive far. Rosa blev født i 2012, og hun var et lyspunkt efter finanskrisen, der var begyndt at lette. Det var fandme en hård tid, det var godt, at jeg var så naiv, fuld af ild. Jeg vidste godt alvoren i det, jeg købte også en erhvervsforretning i Kolding i 2007. Det var for vildt, mindes Rasmus og tilføjer:
– På et tidspunkt betalte jeg mange tusinde kroner i renter for de køb; jeg skulle løbe mange penge hjem; den service ved bankerne havde været svært i dag. Det kan unge mennesker ikke.
Kanalerne er populære og da Fredericia skulle have en ny bydel, brugte Rasmus mange timer på området. Foto: AVISEN
Kæmpede for Kanalbyen
I perioden så Kanalbyen i Fredericia også dagens lys. Mange var kritiske; kunne der sælges de ejendomme, man snakkede om? Ville der overhovedet blive bygget? Men for Rasmus var det et spændende projektsalg, som han og hans team lagde mange timer i:
– Vi har været en kæmpe medvirkende faktor til, hvor Fredericia er i dag. Kanalbyen er et godt eksempel. Vi har investeret timer i at skubbe til tingene, så byen kunne rykke sig. Fredericia har udviklet sig vildt fedt. Jeg elsker virkelig Fredericia, og den udvikling byen har været igennem. Det er en pissefed by, siger han og fortsætter med superlativerne om fæstningsbyen:
– Fredericia er blevet en lille storby eller en stor lille by. Jeg er glad hver morgen, når jeg kører ind gennem byens porte. Byen er en historisk perle, og menneskene i byen er jordnære. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at folk skifter holdning til byen. For 10 år siden var alt mørkt, og folk var negative om deres egen by, men i dag fremhæver man de positive ting før de negative. Det kan jeg godt lide, siger han og fortsætter:
– Bjerregaard (Forhenværende borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard red.) gjorde det godt. Han var sgu visionær og samlede befolkningen og erhvervslivet for at løfte hele byen. Han elskede byen, og kæmpede for den, det smittede af på os andre. Vores roller og virke er måske som små myrer, men vi er med til at påvirke området enormt meget. Kanalbyen blev til noget, og det er jeg virkelig stolt over.
Han har boet i Fredericia og i Børkop gennem tiden, og begge byer er områder, han virkelig holder af. Rasmus beskriver Børkop som et trygt miljø for børnefamilierne.
– Børkop og Brejning er et trygt miljø for børnefamilierne, og det har været en fornøjelse at arbejde og leve i det område. Byen bare vokser og vokser. Folk der bor i byen, deler mange af de samme værdier og problemstillinger, man står over for. Ingen stjålne knallerter eller lignende; det er bare trygge forhold, og så en ro og natur tæt på alt, som man ikke får mange steder. Det gør mig glad at være der, præcis som det gør at køre til Fredericia, siger ejendomsmægleren, der måske ikke vidste, at det var hans livspassion at sælge boliger, men han har styr på de næste 20 år.
– Jeg står op og er glad hver dag, uanset hvordan markedet ser ud. Vi står over for et generationsskifte, hvor vi får flere ejere ind. Gert er blevet 67 år, så det er en spændende tid, vi går i møde, slutter Rasmus, der med en passion for sit arbejde og en dyb kærlighed til de områder, han arbejder i, sammen med sit team er klar til at fortsætte med at sætte sit aftryk som ejendomsmægler.
