Rød terror under Den Kolde Krig

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den 5. juli udkommer journalist, forfatter og fredericianer Christian Ingemann Nielsens næste bog Rød terror under Den Kolde Krig, der handler om de terrororganisationer, som skabte frygt og rædsel fra slutningen af 1960’erne.

I Rød terror under Den Kolde Krig portrætteres nogle af de mest navnkundige terrororganisationer i den vestlige verden, bl.a. Rote Armee Fraktion i det daværende Vesttyskland, De Røde Brigader i Italien, GRAPO i Spanien samt Japans Røde Hær, lige som Danmarks egen terrorforbindelse, Blekingegadebanden, har et kapitel.

Christian Ingemann Nielsen blev på en skoletur til 1980’ernes Øst- og Vestberlin stærkt optaget af Den Kolde Krig og de mennesker, som på begge sider af jerntæppet var med til at præge den hverdag, som efterkrigstidens generationer voksede op i.

For nogle år siden skrev han derfor Den Kolde Krigs dobbeltagenter om de udspekulerede, farlige eller efter egen overbevisning velmenende spioner og agenter, der tjente begge sider af jerntæppet. Denne bog har længe været udsolgt.

I sin nye bog forlader Christian Ingemann Nielsen de statslige efterretningstjenester og deres agenter for i stedet at kaste sig over græsrødderne i form af venstrefløjens skjulte netværk, som for nogles vedkommende resulterede i terrorhandlinger som kidnapninger, likvideringer, bombesprængninger og bankrøverier. Alt sammen for at fremme sagen, der var inspireret af Østblokkens kommunistiske regimer.

– Selv om Den Kolde Krig sluttede for længe siden, kan der helt åbenlyst trækkes spor fra datidens terror til flere af nutidens væbnede konflikter. Det har ikke hidtil været muligt at give et fyldestgørende overblik over den vestlige verdens kommunistiske terrororganisationer, bl.a. fordi oplysninger fra de åbnede, østeuropæiske efterretningsarkiver først i de seneste år har gjort os klogere på Østblokkens hjælp til terroristerne. Det har været sindssygt spændende at arbejde med dette bogprojekt, og nu glæder jeg mig til at se udgivelsen på tryk, siger Christian Ingemann Nielsen.

Rød terror under Den Kolde Krig er en dokumentarisk bog, der går bag om terroristernes motiver uden at undskylde deres handlinger.

Christian Ingemann Nielsen (f. 1971) er opvokset i Odense og bor i Fredericia. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og er mangeårig journalist, redaktør og kommunikationschef. Han har også studeret historie, ligesom han en kort overgang var særlig rådgiver i Forsvarsministeriet. Derudover er han gift, far til to voksne sønner og inkarneret OB- og landsholds-fodboldfan.

Rød terror, 164 sider, ill., 249 kr. Bogen kan allerede nu forudbestilles via www.ubirex.dk.

Rigsrevisionen kritiserer Energinet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Energinet har gennemført en række forbedringer af IT-sikkerheden det seneste år, men er fortsat i gang med at gennemføre de sidste tre punkter i en omfattende handleplan. Implementeringen har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de sidste punkter først i år. I en ny rapport følger Rigsrevisionens op på sin tidligere undersøgelse.

Rigsrevisionen kritiserer, at Energinet ikke er nået helt i mål med at implementere en række anbefalinger vedrørende Energinets IT-sikkerhed fra en ekspertgruppe fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Anbefalingerne skulle efter planen have været færdigimplementeret i 2023. Ekspertgruppen blev nedsat efter kritik af Energinets IT-outsourcing i 2022.

Syv af de udpegede ti anbefalinger blev efter planen gennemført i 2023. Arbejdet med at gennemføre de sidste tre anbefalinger er i gang, men har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de først i år. Det finder Rigsrevisionen kritisabelt.

Energinet tager kritikken til efterretning og fortsætter arbejdet med at styrke IT-sikkerheden – både på de udpegede områder og generelt i alle dele af virksomheden.

Ærgerligt, men vi kæmper videre
– Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi ikke kunne færdigimplementere de sidste tre af de i alt ti anbefalinger inden for den forventede tidsplan ved udgangen af 2023. Men det har vist sig, at det tager mere tid, hvis vi skal gøre det på en sikker og forsvarlig måde, som ikke kompromitterer vores forsyningskritiske drift. Vi har løbende haft en god og konstruktiv dialog med den ekspertgruppe, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, har nedsat, om de udfordringer der er, og om de løsninger, vi arbejder med. Og vi arbejder hårdt for at komme helt i mål, siger Signe Horn Rosted, direktør for Tech og Innovation i Energinet.

Hun forklarer, at løsningerne er komplekse, og at flere af dem skal implementeres i systemer, der skal køre og fungere døgnet rundt, året rundt uden afbrydelser, og i systemer som er driftskritiske. Derfor har det krævet meget grundige analyser for at finde de rigtige løsninger, ligesom de skal implementeres med stor forsigtighed og samtidig med mange andre forandringer i Energinets systemlandskab det seneste år.

Sideløbende med implementeringen af de sidste anbefalinger fra ekspertgruppen, er der lavet en række tiltag, der minimerer risici for IT-sikkerheden, indtil de sidste tre løsninger er helt på plads.

Står et bedre sted
– Samtidig med at vi forbedrer IT-sikkerheden på de områder, Rigsrevisionen og ekspertgruppen har anbefalet, så har vi de senere år investeret markant i generel forbedring af IT-sikkerheden, så vi står bedst muligt rustet, i takt med at cybertruslerne hele tiden vokser og dukker op på nye måder. Vi er et langt bedre sted end for blot få år siden, men omvendt så stiger truslerne også hele tiden, så det er et evigt kapløb, siger Signe Horn Rosted.

Fremtidens grønne styresystem
Ud over det løbende arbejde med at opdatere og forstærke IT-sikkerheden, så udvikler Energinet den nye digitale infrastruktur, som i fremtiden skal understøtte styringen af det danske elsystem og dermed sikre danskernes forsyning.

Et helt grønt elsystem er på flere områder markant anderledes end et traditionelt elsystem. Fordi elproduktionen i fremtiden hovedsageligt vil komme fra vind og sol og dermed svinge efter vind, vejr, skyer på himlen mm., skabes der ny kompleksitet og ubalancer i elsystemet. Derfor er der behov for markant øget digital understøttelse, herunder nye avancerede AI-løsninger og data om produktion og forbrug, der konstant fødes ind i kontrolsystemerne. Det skal sikre balance og sikker forsyning også i et grøn elsystem. Det dilemma møder Danmark som et af de første lande i verden, fordi vores andel af grøn, svingende elproduktion er blandt de højeste i verden.

Samtidig med at styringen af elsystemet bliver mere digitalt, skal det skærmes mod eksterne trusler fx hackerangreb. Også derfor er Energinet i disse år ved at etablere helt nye platforme og sikkerhedsmodeller for den forsyningskritiske drift, som skal erstatte det nuværende systemlandskab og sikre stor robusthed i både systemer og drift i fremtidens grønne elsystem.

Kanalbyen bliver hjemsted for tangdyrkning og fiskebørnehaver

Af
Andreas Andreassen
-
0

I Fredericia og resten af Syddanmark blomstrer biodiversiteten snart endnu mere. Med støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, som i alt uddeler 62,4 millioner kroner til projekter over hele landet, får 20 grønne og et enkelt blåt projekt nyt liv. Et af de mest spændende initiativer finder sted i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en ny bro bliver centrum for både maritim biodiversitet og lokale fællesskaber. Her vil tangdyrkning, fiskebørnehaver og muslingefarme trives side om side med dykkerklubber og kajakroere, alt imens lokale borgere og undervisningsinstitutioner kan lære om livet under vandet gennem et live undervandskamera.

Blomsterfluer, løbebiller og mariehøns får bedre livsbetingelser, når 20 grønne og et enkelt blåt projekt i Syddanmark er gennemført.

I disse dage får projekterne besked om, at de har modtaget støtte på op til en million kroner fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, hvor netop biodiversitet og bæredygtighed er i fokus.

Et af de syddanske projekter, der modtager 450.000 kroner i støtte, finder man i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en bro ud fra et nyt maritimt center bliver hjemsted for blandt andet tangdyrkning, fiskebørnehaver og dyrkning af muslinger. Samtidig bliver det et samlingssted for dykkerklubben Bælthavens to foreninger, der kan bruge broen som anløbssted. Det samme gælder for områdets kajakroere.

Men også de lokale undervisningsinstitioner og befolkningen som helhed for glæde af formidlingen af den maritime biodiversitet som er en væsentlig del af projektet.

– Det kan jo være vanskeligt at følge med i hvad, der foregår under havoverfladen. Når man står og ser ud over vandet, er der ikke meget at se, fortæller Tobias Bendixen som er tovholder for projektet i regi af Fredericia Kommune.

– Så vi etablerer et undervandskamera, så man via interenettet kan følge livet under overfladen i realtid,” tilføjer han.

I alt støttes syddanske projekter med med 10,5 mio. kroner fra Her gror vi-puljen.

Støtten på samlet godt 62,4 mio. kroner fordeler jævnt sig på 57 kommuner over hele landet.

Får besked i disse dage

– Vi glæder os over, at vi må være med til at støtte op om bæredygti-ge initiativer over hele landet. Det er inspirerende at følge, hvordan borgere i mere end halvdelen af landets kommuner tager livtag med et væld af aktiviteter og oplevelser i bynaturen,” siger Nordea-fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen.

Han peger desuden på, at de over 243 ansøgninger, som Nordea-fonden har modtaget, vidner om stor idérigdom og engagement i lokalsamfundene.

– Det medfører øget biodiversitet, mere genbrug og en øget bevidsthed om anvendelse af bæredygtige materialer – ikke bare i foreningslivet, men hos alle dem, der tager del i de lokale fællesskaber, siger han.

Mange af de støttede projekter er mindre anlægs- og facilitetsprojekter. Alle modtagere har forholdt sig til miljømæssig og social bæredygtighed i deres projekter, ligesom der er blevet lagt vægt på borgerinddragelse og biodiversitet i vurderingen.

Flere ind i fællesskabet

I forhold til social bæredygtighed har mange projekter fokuseret på at skabe værdi for flere brugergrupper og at skabe tilgængelighed for personer med handicap og andre sårbare grupper, så flere kan blive en del af fællesskabet.

Den miljømæssige bæredygtighed i projekterne afspejles bl.a. i valget af genbrugsmaterialer, brug af lokale, certificerede, og holdbare materialer, affaldshåndtering og beskyttelse af naturen.

Læs også

Populær legeplads og badebro blev indviet i forårssolen

Byrådet i Fredericia drøfter helhedsplan for Skærbæk

Af
Andreas Andreassen
-
0

I aften mødes byrådet i Fredericia for at træffe en afgørende beslutning om Helhedsplanen for Skærbæk. Planen, som blev godkendt den 18. december 2023, har været i offentlig høring fra den 8. januar til den 19. februar 2024. I denne periode modtog forvaltningen 94 høringssvar, som spænder over en række centrale emner, herunder institutionsforhold, natur, stier, byvækst, udvikling af havneområdet, trafik og miljø.

Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar anbefalet, at byrådet vedtager Helhedsplanen med enkelte ændringer. Disse ændringer omfatter blandt andet justeringer i placeringen af fælles funktioner og institutioner samt et øget fokus på børn og unges liv. Desuden foreslås det at bevare et grønt område ved Juulsminde og tilpasse havneudvidelsen i overensstemmelse med Cowi’s forslag fra 2008.

Fokus på børn og unge

De 94 høringssvar har haft en betydelig indflydelse på planens udformning. Mange borgere påpegede, at planen ikke i tilstrækkelig grad omhandlede børn og unge samt de aktuelle forhold i Skærbæks institutioner. Flere udtrykte bekymring for, hvordan institutionerne kan følge med byens vækst. På baggrund af dette har forvaltningen tilføjet et tekstafsnit om børn og unges rolle i byen og justeret planen for bedre at understøtte udbygningen af fælles funktioner og institutioner.

Der var også betydelig bekymring for natur og byudvikling. Flere borgere opfordrede til at udnytte eksisterende grønne områder til bynatur frem for byfortætning. Som følge heraf har forvaltningen besluttet at friholde området vest for skolen ved Juulsminde fra bebyggelse og bevare det som grønt område.

Udviklingen af havneområdet var et andet centralt emne i høringssvarene. Mange borgere frygtede, at en udvidelse af havnen ville have store omkostninger for natur, miljø og byens eksisterende kvaliteter. Forvaltningen har derfor valgt at følge Cowi’s forslag fra 2008 og udelukker dermed idéen om landvinding mod vest.

Trafikale problemer og miljøkonflikter blev også adresseret i flere høringssvar. Forvaltningen erkender behovet for yderligere detaljer om, hvordan nuværende og fremtidige trafikale udfordringer skal løses, men bemærker, at konkrete trafikløsninger fastlægges i forbindelse med specifikke projekter.

Helhedsplanen for Skærbæk fungerer som en mellemformsplan, der placerer sig mellem kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Selvom planen ikke er juridisk bindende, danner den en vigtig ramme for byens fremtidige udvikling. Den skal følges op af yderligere planlægning og projektbearbejdning for at kunne realiseres fuldt ud.

Aftenens byrådsmøde i Fredericia vil være afgørende for Helhedsplanens fremtid. Forvaltningen indstiller, at planen vedtages med de angivne ændringer og bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen.

Horten-sagaen fortsætter

Af
Andreas Andreassen
-
0
Camilla Nowak Kirkedal, Steen Wrist, Susanne Eilersen på pressemøde 12. marts 2021 (Foto: AVISEN)

Fredericia Kommune har tidligere benyttet sig af advokatfirmaet Horten, da Økonomiudvalget godkendte, at forvaltningen sendte et tocifret millionbeløb til Horten i “Borgmestersagen”. Kommunen fik intet ud af sagerne, udover regninger. Nu afslører en ny TV 2-dokumentar, ‘Den sorte svane’, at en af firmaets topadvokater og partnere har været klar til at ignorere økonomisk kriminalitet.

Dokumentaren ‘Den sorte svane’ afslører skjulte optagelser, hvor advokat og partner Nicolai Dyhr flere gange erklærer sig parat til at ignorere økonomisk kriminalitet. Som konsekvens har Horten iværksat en undersøgelse af Dyhrs praksis, og han er fratrådt sin stilling. Navngivne advokater, erhvervsfolk, rockere og bandemedlemmer afsløret i at samarbejde om eller se igennem fingre med omfattende svindel, der både koster statskassen og miljøet dyrt, og blandt dem er Dyhr.

Det er ikke første gang, at et advokatfirma, som Fredericia Kommune benytter sig af, er i søgelyset. Højesteret afsagde den 20. november 2023 dom i sagen anlagt af den danske stat (Skatteforvaltningen) mod advokatfirmaet Bech-Bruun i den såkaldte udbytteskattesag. Bech-Bruun blev i Højesteret dømt til at betale 400 mio. kr. til staten for i forbindelse med sin rådgivning af den tyske bank, North Channel Bank, i 2014 at have handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen.

– Der er ikke kommet nye oplysninger som ændrer på den orienteringssag vi fik i Økonomi og Erhvervsudvalget tilbage i december, sagde Wrist dengang.

Nu er det kommet til en ny sag, denne gang med Horten, som Fredericia Kommune benyttede i forbindelse med Borgmestersagen, der endte med at sende regninger for millioner af kroner til kommunekassen.

– Jeg er ikke inde i den pågældende sag, men generelt set kan jeg sige, at vi altid holder øje med de advokatfirmaer, vi bruger i Fredericia Kommune, og så undersøger vi det nærmere, siger Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen.

Heller ikke De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, vil kommentere på spørgsmålet, om Fredericia Kommune skal tage samarbejdet med Horten op til overvejelse som følge af sagen.

– Det er ærgerligt for Horten, men jeg kan ikke gå i detaljer endnu, da jeg ikke har set udsendelsen og jeg vil derfor vente med at danne mig en holdning til jeg har set dokumentaren, forklarer Rachlitz.

‘Den sorte svane’ er en TV 2-dokumentar i fem afsnit, der afslører samarbejde mellem navngivne advokater, erhvervsfolk, rockere og bandemedlemmer om omfattende svindel. Afsløringerne stammer fra skjulte optagelser på et kontor på Frederiksberg, ejet af TV 2’s muldvarp, erhvervsjuristen Amira Smajic. Hun giver seerne indsigt i den kriminelle underverden og afslører sit dobbeltspil under optagelserne.

Aarhus kommune opsiger aftaler med advokatfirmaet Bech-Bruun

Derfor kan FHK tvinge Aalborg ud i en tredje DM-finale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK var fysisk overmatchet mod Aalborg, men slap fra det med skindet på næsen uden at ramme topniveauet. Hvis FHK kan finde et modtræk, er der mulighed for en sejr i onsdagens DM-finale i Fredericia.

Der var ikke tilstrækkeligt med toppræstationer fra FHK i søndagens kamp mod Aalborg, og det er nødvendigt for at slå Aalborg, især når det er i Sparekassen Danmark Arena, hvor det nordjyske hold er ubesejret i denne sæson. Det helt store problem for FHK var de otte straffekast, som alle blev omsat sikkert af Mikkel Hansen.

http://adp-as.dk

Et af temaerne var, at FHK’erne ikke kunne holde den store og stærke Simon Hald, som der blev begået tre straffekast på. Derudover blev der begået to straffekast på både Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer, mens de to øvrige straffekast blev begået mod René Antonsen og Aleks Vlah.

Det betyder, at fire af de straffekast, som FHK begik, var på Aalborgs store, tunge stregspillere. Dem kan FHK ikke matche i en fysisk duel. Den eneste, der tilnærmelsesvis har fysikken til det, er Evgeni Pevnov, som desværre er ude resten af sæsonen. Derfor skal FHK tænke alternativt. De tre bagspillere, Thomas Arnoldsen, Aleks Vlah og Mads Hoxer, kan FHK godt matche fysisk, og det handler derfor mere om timingen i den henseende.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Eksempelvis kan Gudmundur Gudmundsson trække forsvaret længere tilbage og dermed gøre hullerne bagved de fremskudte forsvarsspillere mindre. På den måde tvinges Aalborg-spillerne til at skyde længere ude fra. Skud fra distancen er ikke Thorsten Fries’ største styrke, men til gengæld er Sebastian Frandsen ikke dårlig til den disciplin. Derfor kunne det være en mulighed at trække forsvaret en anelse tilbage, hvilket samtidig vil give dårligere arbejdsvilkår til Aleks Vlah, der ikke er nogen stor skytte, men som formåede at lave fem mål. Langskud er heller ikke Thomas Arnoldsens spidskompetence, så det vil være nærliggende at prøve en mere defensiv udgave af forsvaret, selvom det går på kompromis med FHK’s normale spillestil.

Skarpheden skal øges

Offensivt skal FHK også forbedre sig. Svenske Fabian Norsten havde 15 redninger og var den helt store spiller for Aalborg. Til gengæld skal flere af FHK’s bagspillere byde ind. Det blev blot til 11 scoringer i åbent spil fra alle FHK’s bagspillere tilsammen. Særligt Reinier Taboada havde en dårlig dag i Aalborg med nul mål på tre forsøg og en enkelt udvisning. Cubaneren, der storspillede i den afgørende semifinale mod Ribe-Esbjerg med ni mål, er sikkert opsat på at tage revanche i hjemmekampen.

https://xn--fkr-1na.dk/

En anden faktor, der skal ændres, er FHK’s keepere. Hverken Thorsten Fries eller Sebastian Frandsen ramte dagen, og de havde tilsammen blot seks redninger. Det er bemærkelsesværdigt, at FHK slap helskindet fra Aalborg med et nederlag på fem mål, og faktisk undervejs havde muligheden for at komme tættere på flere gange, men misbrugte muligheden. For eksempel ved stillingen 25-22 med 13 minutter igen, hvor Anders Martinusen havde muligheden for at reducere yderligere, men brændte forsøget på Norsten.

Det blev sigende for FHK’s præstation, der var lige ved og næsten. Når man er lige ved og næsten, vinder man ikke mod Aalborg. I thansen Arena har FHK tidligere vist, at alt kan ske, og fredericianerne er ubesejret mod Aalborg i de seneste tre hjemmekampe. I den seneste sæson vandt FHK over dem to gange på hjemmebane, og i denne sæson endte opgøret i grundspillet uafgjort efter, at Mikkel Hansen udlignede på straffekast efter tid.

Derfor har FHK vist, at intet er umuligt. Med en ellevild thansen Arena i ryggen, som er udsolgt, kan FHK få vinger igen, ligesom det var tilfældet i den afgørende slutspilskamp mod GOG og den afgørende DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg.

Kampen mellem FHK og Aalborg starter onsdag klokken 20:00.

Royal Run ’24 var en kæmpe folkefest

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Måneders planlægning og mange detaljer gik op i en højere enhed mandag den 20. maj, da Hans Majestæt Kongen skød Royal Run ’24 i gang i den kongeligt anlagte fæstningsby Fredericia. Og nu lyder der en stor tak til en stor gruppe mennesker, der har ydet en helt særlig indsats.

Den 20. maj klokken 10.20 ankom Hans Majestæt Kongen til Cirkelbroen på Øster Strand, hvor tusindvis af mennesker havde samlet sig for at tage imod Kongen og se løbet blive skudt i gang, inden Kongen stillede til start på One mile.

I løbet af dagen var de 13.490 deltagere rundt på de historiske ruter, hvor starten gik fra Kongens Port og til målstregen midt i Danmarks Port. Undervejs kunne deltagerne – afhængig af distancen – nyde det historiske voldanlæg, Nørre Port, Prinsens Port, de karakteristiske lige gader i midtbyen, udsigten over Lillebælt og den store opbakning fra tilskuere og beboere langs de tre Royal Run-ruter. Også Fredericias kultur- og idrætsliv var med til at for at løfte den særlige Royal Run-stemning.

Mere end 30 steder langs de tre ruter var der placeret underholdning, som 350 frivillige fra kultur- og idrætslivet stod for.

Der var alt fra musik, streetdance, håndboldkast, kampsportsshow, mavedans, en løbende statue, hjælpende hænder, stump, teaterperformance, vandsprøjt, speakere, danseopvisninger, historisk klædte medaljeuddelere, DJ i højden, gymnastik, kirkekor til gospelkor.

Og da den sidste deltager havde fået en medalje om halsen, fortsatte den frivillige indsats. Den gruppe af yderligere 350 frivillige omkring løbsafviklingen, der fra morgenstunden havde gjort klar til løbet, og som i løbet af dagen havde hjulpet deltagerne rundt på ruterne, fortsatte med at pakke Royal Run ’24 i Fredericia ned igen, så byen hurtigt kunne vende tilbage til sit vante jeg.

De frivillige gjorde stort indtryk

Den store frivillige indsats er ikke gået ubemærket hen.

– For mig var Royal Run ’24 i Fredericia en enormt rørende dag. Lige fra Kongens ankomst på Cirkelbroen til løbeturen rundt i vores smukke by. Men det der har gjort størst indtryk på mig er den enorme opbakning, der har været fra de frivillige. Så der skal lyde en stor tak for den flotte opbakning – vi kunne ikke have gjort det uden jer. Det betyder også, at Royal Run ’24 i Fredericia nu står som et solidt bevis på, at her I byen, kan vi i fællesskab løfte selv de største arrangementer, siger borgmester i Fredericia Kommune Christian Bro.

Og han bakkes op af Peder Tind, der er formand for kommunens Kultur- og Idrætsudvalg:

– Royal Run ’24 var en historisk dag for Fredericia. Det var en stor oplevelse at løbe den smukke rute og opleve opbakningen og den særlige Royal Run-stemning overalt i byen. Der skal lyde en dybtfølt tak til alle deltagere, frivillige og samarbejdspartnere. Vi har i den grad fået sat Fredericia på landkortet, og vi har endnu en gang understreget, at Fredericia er en oplagt vært for store events og idrætsarrangementer, siger Peder Tind.

Fakta:

  • Hans Majestæt Kongens tid på One mile: 8:47
  • Hurtigste tid på One mile: 5:39
  • Hurtigste tid på 5 km: 17:18
  • Hurtigste tid på 10 km: 34:18

Teleselskabet 3 har ved hjælp af anonymiserede mobilitetsdata trukket fra deres landsdækkende 5G-netværk lavet et estimat af, hvor mange, der besøgte dette års Royal Run, som blev holdt i mandags i fem danske byer over hele landet, heriblandt Fredericia. Tallene fra Fredericia ser således ud:

Tidspunkt: Besøgende:

10:00:00 20695

11:00:00 20984

12:00:00 21778

13:00:00 21661

14:00:00 20814

15:00:00 18717

16:00:00 15880

Butikkerne i Fredericia nød godt af Royal Run

Over 10.000 kontroller af rocker- og bandemiljøet har siden 2018 medført opkrævninger for over 1 mia. kr.

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Alene i 2023 har Skattestyrelsens kontroller ført til udsendte skatteopkrævninger for cirka 200 mio. kr.

Svindel i stor skala med skatter og afgifter. For eksempel ved at oprette fiktive virksomheder, komplicerede selskabskonstruktioner eller ved at bruge stråmænd til at hvidvaske penge, der stammer fra en kriminel aktivitet.

Det er de typiske former for kriminalitet i rocker- og bandemiljøet, som skattemyndighederne oplever, når Skattestyrelsen løbende optrevler og kontrollerer den organiserede og økonomiske kriminalitet i miljøerne.

Og indsatsen har givet pote. De seneste seks år har Skattestyrelsens indsats med over 10.000 målrettede kontroller i rocker- og bandemiljøet ført til udsendte skatteopkrævninger for i alt cirka 1,2 mia. kr. Alene sidste år resulterede indsatsen i opkrævninger for knap 200 mio. kr.

– Rockere og bander skal opleve, at myndighederne sætter dem under pres. De skal tydeligt mærke, at der sættes konsekvent og hårdt ind over for deres økonomiske kriminalitet. Derfor er Skattestyrelsens løbende indsats vigtig. Tallene viser tydeligt, at der er meget at komme efter, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Slår hårdt ned på kriminaliteten
De senere år er rocker- og bandegrupperingernes økonomiske kriminalitet vokset i omfang og blevet mere kompleks. Myndighederne vurderer også, at økonomisk kriminalitet udgør en stadig større del af gruppernes aktiviteter. Og grovheden i kriminaliteten i rocker- og bandemiljøerne skal der slås hårdt ned på, mener ministeren:   

– Rockere og bander skaber stor utryghed i samfundet og trækker bølger af vold og kriminalitet efter sig. Også af den økonomiske slags. Der er et bredt politisk ønske om at styrke indsatsen og slå hårdt ned på deres kriminelle aktiviteter. Det er vigtigt, at myndighederne arbejder tæt sammen, så rockere og bander møder et fintmasket net, hvis de forsøger at begå økonomisk kriminalitet, siger Jeppe Bruus.

Regeringen har ad flere omgange styrket indsatsen over for bander og rockergruppernes økonomiske kriminalitet bl.a. ved at øge samarbejdet mellem myndighederne.

Fremover kommer Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) således til at arbejde tættere sammen i indsatsen mod bander og rockergruppernes økonomiske kriminalitet. 

Supermarked opfordrer til at hamstre nødrationer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Supermarkedet Netto lægger i deres tilbudsavis op til, at danskerne skal hamstre nødrationer. Det kan tolkes som, at supermarkedet mener, at Danmark står i en situation, hvor det kan blive aktuelt med verdenssituationen.

Nettos tilbudsavis præges af “Den sikre side”, hvor der nedenunder er en rubrik, hvor der står “Prepping til enhver situation”. Her nævnes en huskeliste, der blandt andet inkluderer dåsemad, stearinlys, lighter, lommelygter, førstehjælpssæt, batterier og powerbanks. Altså ting, der skal til for at kunne overleve i en almindelig hverdag.

– Hver eneste uge har vi en avis på gaden, og den forsøger vi at fylde med det, der har interesse for vores kunder. Det kan være nye, spændende ting, der inspirerer, men også være ting, der hjælper vores kunder. Vi ser det her som en hjælp til folk, der overvejer at forberede sig lidt bedre til uforudsete udfordringer eller hændelser, siger Nettos kommercielle direktør, Martin Hasgard Olesen, til TV 2.

Screenshot fra Nettos tilbudsavis.

Netto mener ikke selv, at de er med til at forstærke en frygt om krig blandt den danske befolkning.

– Det er ikke det, der har været hensigten. Hensigten har alene været at ramme noget relevant hos dem, der kommer hos os, siger Martin Haugaard Olsen.

Besparelser hos kommunerne kan have øget sygefraværet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

De seneste fire år er sygefraværet blandt pædagoger vokset markant. En ny analyse fra CEPOS viser, at sygefraværet blandt pædagoger er steget fra i gennemsnit 14,2 dage i 2020 til 18,6 dage i corona-året 2022 og til 16,9 dage i 2023. Denne tendens afspejler en generel stigning i sygefraværet blandt kommunalt ansatte, som i gennemsnit var syge 12,1 dage i 2019 og 14,8 dage i 2023.

Mette Andersen, næstformand i BUPL Sydjylland og medlem af fagforeningens hovedbestyrelse, giver et indblik i fagforeningens perspektiv på problemet.

– Sygefraværet blandt pædagoger er en kompleks udfordring. Det handler ikke kun om sygdom, men også om arbejdsmiljø og ledelsesstil. Vi ser, at kommuner, der investerer i gode arbejdsforhold og har en god ledelseskultur, ofte har lavere sygefravær. Der kan være mange årsager til det, men undersøgelsen har også taget udgangspunkt i arbejdsskader. Det, vi kan se, er, at det er bekymrende med højt sygefravær. Det er mange timer, man mister, og det, der ligger i det, er, at man er meget udsat for sygdom, i og med man har med børn at gøre, og derfor er man naturligt udsat, fordi man går på arbejde, siger Mette Andersen.

Mette Andersen fremhæver også de vigtige erfaringer, der blev gjort under corona-perioden, som har haft en betydelig indvirkning på sygefraværet blandt pædagoger.

– En af de ting, vi observerede under corona-pandemien, var den øgede fokus på hygiejne og rengøring, hvilket førte til et fald i sygefraværet. Dette viser, hvor stor en forskel forbedrede hygiejneforanstaltninger kan gøre i forhold til at reducere sygdom blandt pædagoger. Under corona blev der investeret i bedre rengøring og hygiejne, og det havde en tydelig effekt, siger Mette Andersen og forklarer:

– Desværre ser vi nu, at mange af disse tiltag er blevet nedprioriteret i kommunernes budgetter. Det er bekymrende, fordi det viser, at der er en direkte sammenhæng mellem investeringer i arbejdsmiljø og sygefraværet. Hvis kommunerne fortsat prioriterede disse tiltag, kunne vi potentielt se en fortsat reduktion i sygefraværet.

Har indeklimaet noget at sige?

Betydningen af at fokusere på langsigtede løsninger for at tackle det stigende sygefravær blandt pædagoger kan ikke understreges nok, da bæredygtige strategier er nødvendige for at skabe et sundere arbejdsmiljø og sikre pædagogernes trivsel og effektivitet på længere sigt, forklarer Mette Andersen.

– Fraværet er højt, og det er mange dage. Det er bekymrende, fordi normalen burde være, at man ikke var så syg. Er der nogen væk på grund af luftvejsinfektioner, som man ikke selv er herre over, fordi man arbejder med sløje børn og der ikke er et godt indeklima, så betyder det, at man er fraværende og oftest selv står på en stue og ofte tager faglige vurderinger. Det kan gøre, at man føler sig presset i fagligheden og ikke har nogen at sparre med. Det kan derfor have noget at sige psykisk, og man kan føle sig presset og stresset, siger hun.

Nødvendigheden af at finde praktiske løsninger for at adressere sygefraværet blandt pædagoger er afgørende, mener Mette Andersen. Hun mener dog ikke, at høje minimumsnormeringer i Fredericia burde smitte af på sygefraværet.

– Jeg ved ikke, om man kan sætte lighedstegn mellem normeringer og sygdom. Kan man gøre noget ved at mindske sygefraværet? Jeg går ud fra, at Kommunernes Landsforening også taler med de politiske udvalg i kommunerne omkring det og ser, om der er lavthængende frugter, som man kan tage højde for, blandt andet de her ventilationssystemer, slutter Mette Andersen.

Udviklingen i Fredericia fra 2019-2023:

Fredericia13,6212,3615,0320,1016,80
Så mange sygedage har dit barns pædagoger om året
1...172173174...207Side 173 af 207