Manden mistænkes for at stå bag flere kontakt- og databedragerier i marts og april 2024, og Sydøstjyllands Politi håber med offentliggørelsen af flere overvågningsbilleder at få hjælp til at identificere ham.
Sydøstjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand til flere kontakt- og databedragerier begået i blandt andet Kolding og Vejle i marts og april 2024.
Manden kan ses på overvågningsbilleder i forbindelse med flere uberettigede hævninger.
Signalement:
Mand
Lys i huden
Lyst/rødligt hår
Manden er på overvågningsbillederne iført:
Sorte bukser
Lukkede, sorte lædersko
Sort dunjakke af mærke ”The North Face”
Sort ”halsedisse” med hvid skrift
Sorte fingerhandsker
På billederne holder han desuden en mobiltelefon med et karakteristisk grøn-marmoreret cover i hånden
Ved du, hvem manden er, eller har du set ham, så hører Sydøstjyllands Politi meget gerne fra dig på telefon 114.
Udvalgsmedlem i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, byrådsmedlem Louis Lindholm, er ikke fan af besparelser på ældreområdet, men omvendt skal budgetter holdes.
– Hverken jeg eller Venstre bryder os om at spare på udgifterne til de ældre, men vi må nødvendigvis tage vores del af ansvaret for at sikre budgetoverholdelse, også på Senior- og Socialområdet. Det skriver Louis Lindholm fra Venstre i skriftligt svar.
Fra 1. juni vil tøjvask ændres fra hver 14. dag til hver 18. dag som en del af budgetforliget for 2024. Venstre tager sin del af ansvaret for denne beslutning.
– Aftalen indebærer, at alle borgere, der i dag er visiteret til tøjvask, skal revisiteres. Dermed er der mulighed for at ændre frekvensen, hvis der er større behov for tøjvask, forklarer Louis Lindholm.
Louis Lindholm erkender, at kommunikationen omkring ændringerne kunne have været bedre.
– Jeg kan ikke forklare, hvorfor informationen om ændringerne ikke har været god nok eller mangelfuld. Det er Plejens ledelsesopgave at sørge for klar og præcis information.
Modsat Inger Nielsen mener Louis Lindholm, at både Ældre Sagen og i høj grad Seniorrådet har været proaktive og konstruktive i debatten om besparelserne i budgettet.
- Det kan forhåbentlig blive muligt i fremtiden at forudsige, hvem der har behov for en tættere opfølgning efter fødslen, så både kontrolforløb og forebyggelsestiltag kan skræddersys til den enkelte patient, siger overlæge Ulla Kampmann Opstrup Kreditering: Steno Diabetes Center Aarhus
På trods af en målrettet indsats har hver femte kvinde med graviditetsdiabetes stadig diabetes eller prædiabetes et år efter fødslen. Det viser ny forskning fra Steno Diabetes Center Aarhus.
– Mange kvinder vil efter graviditeten måske have en følelse af ”endelig at være færdige med diabetes.” Vores forskning viser tydeligt, at det er mange kvinder desværre ikke, siger Ulla Kampmann Opstrup, overlæge hos Steno Diabetes Center Aarhus og hovedforfatter på et netop offentliggjort studie om graviditetsdiabetes.
Studiet strakte sig fra april 2019 til december 2022 og inkluderede 1270 kvinder. Sammen med Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Region Midtjylland lavede Steno Diabetes Center Aarhus i perioden et målrettet tilbud til kvinder med graviditetsdiabetes. Kvinderne fik en samtale med en diætist i graviditetsuge 36, samtidig med at de fik taget og analyseret en række blodprøver. Derudover var der et udvidet kontrolforløb efter fødslen.
Studiet viste, at 20,8 procent af kvinderne udviklede prædiabetes eller diabetes inden for det første år efter fødslen.
Behov for systematisk opfølgning
– Vi ved nu, at risikoen for at udvikle diabetes eller prædiabetes i det første år efter fødslen er ret høj, siger Ulla Kampmann Opstrup.
– Det giver anledning til et øget fokus på opfølgning – både hos kvinden selv, i hospitalsregi og hos praktiserende læger.
Graviditetsdiabetes – eller gestationel diabetes – opstår hos en del af de gravide, som ikke i forvejen har diabetes. Graviditet medfører hos alle kvinder en nedsat insulinfølsomhed, og hos dem, der ikke kan producere nok insulin til at holde et normalt blodsukker, vil man konstatere graviditetsdiabetes. Ofte kan blodsukkeret normaliseres gennem kost- og motionsindsats, men hos 20-25 procent af kvinderne med graviditetsdiabetes vil der være behov for insulinbehandling.
Kvinder med graviditetsdiabetes har en øget risiko for at opleve komplikationer under deres graviditet og i forbindelse med fødslen. Desuden ved man, at kvinderne har en stor risko for at udvikle type 2-diabetes i årene efter graviditeten.
Opfølgning for kvinder med graviditetsdiabetes foregår hos de praktiserende læger, men opfølgningen har ikke været systematisk og derfor har der været sparsom viden om, hvor mange kvinder, der senere udvikler diabetes, og hvornår de udvikler diabetes.
Ny guideline er et skridt på vejen
Dansk Endokrinologisk Selskab har netop i samarbejde med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) offentliggjort en ny guideline, som skal gøre opfølgningen for kvinder med graviditetsdiabetes mere entydig og lidt mindre besværlig end tidligere i håb om at få en større tilslutning til opfølgning efter graviditeten.
– Det kan forhåbentlig blive muligt i fremtiden at forudsige, hvem der har behov for en tættere opfølgning efter fødslen, så både kontrolforløb og forebyggelsestiltag kan skræddersys til den enkelte patient, siger Ulla Kampmann Opstrup.
Fakta
– Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som opstår under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes. Det kaldes også for graviditetsbetinget diabetes, gestationel diabetes (mellitus) eller GDM. – Cirka fem procent af alle gravide kvinder i Danmark udvikler graviditetsdiabetes. Det opdages typisk i 2. eller 3. trimester af graviditeten. – Graviditetsdiabetes opstår, fordi insulinen, som transporterer sukker fra blodet ind i cellerne, virker dårligere, og fordi det er vanskeligt for kroppen at producere nok insulin. Det fører til, at blodsukkeret stiger både hos moderen og barnet.
Kilde: Videncenter for Diabetes
Studiet i tal
Blandt 1270 kvinder med graviditetsdiabetes havde knap 21 % udviklet prædiabetes eller diabetes inden for det første år efter fødslen: – 137 (17,8 %) havde prædiabetes – 20 (2,6 %) havde type 2-diabetes – 3 (0,4 %) havde type 1-diabetes – 40 % af de 768 kvinder, der kom til 1-års opfølgning, havde øget deres vægt 1 år efter graviditeten sammenlignet med deres vægt før graviditeten. – De kvinder, der udviklede type 2-diabetes det første år efter graviditeten, havde et højere BMI før graviditeten, de fik mere insulin under graviditeten og havde et højere langtidsblodsukker sidst i graviditeten.
På mandag kan boligejere igen ansøge den populære Varmepumpepulje. Puljen skal bidrage til at fremme den grønne omstilling og gavne forsyningssikkerheden. Mere end 20.000 danskere har i de seneste år energioptimeret deres bolig med tilskud fra Energistyrelsens puljer.
Vil du varme dit hus op på en mere klimavenlig måde? Så kan du fra næste uge søge Energistyrelsens Varmepumpepulje og få helt op til 27.000 kroner i tilskud.
Puljen henvender sig til dig, som ikke kan få fjernvarme i dit område, og som gerne vil udskifte din varmekilde til en mere klimavenlig variant. Som noget nyt kan boligejere, der bor i områder med potentiel udlagt fjernvarme, nu også få tilskud.
Der er tre fordele ved at få en varmepumpe:
– Du sparer energi og penge fra første installationsdag. – Du øger værdien af dit hus og forbedrer energimærket. – Du gør noget godt for klimaet. Det er en stor investering at købe en varmepumpe, men Energistyrelsens varmepumpepulje tilbyder en økonomisk håndsrækning:
– Varmepumpepuljen er en oplagt mulighed, hvis man går med overvejelser om at udskifte sin primære varmekilde med et grønnere alternativ, der tilmed er billigere i drift på den lange bane. Derfor skal der også lyde en stor opfordring til husejerne herfra, om at søge de mange puljemidler, der om lidt bliver frigivet, udtaler Lone Brose, som er chef for Energistyrelsens puljeadministration.
Sådan søger du Før du ansøger, bør du først og fremmest undersøge, om du er berettiget til at modtage tilskud. På SparEnergi/varmepumpepuljen kan du læse mere om kravene til at modtage tilskud, hvordan ansøgningsprocessen fungerer og hvilken dokumentation, der skal bruges i ansøgningsprocessen.
Der bliver åbnet for ansøgninger om tilskud til en varmepumpe den 27. maj klokken 10. Ansøgere kan stille sig i kø på ansøgningsportalen en time før puljeåbningen. Gør man det, kommer man ind i et digitalt venteværelse. Alle i venteværelset får tildelt en vilkårlig plads i køen, når puljen åbner for ansøgninger.
Du kan søge om penge til en varmepumpe, indtil alle pengene er uddelt.
Gratis webinar: Energistyrelsen tilbyder en række webinarer om puljen. Se datoer og tilmeld dig på SparEnergi.dk/varmepumpepuljen. Her kan du også få svar på de fleste spørgsmål.
Om Varmepumpepuljen
– Varmepumpepuljen udspringer af Energiaftalen fra 2018, og puljen skal medvirke til at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger, understøtte den grønne omstilling hos boligejere og derudover gavne forsyningssikkerheden i Danmark.
– Man kan søge tilskud som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
– I 2024 kan borgere få et ensartet tilskud fra Varmepumpepuljen til individuel varmeforsyning, uanset husets størrelse. Tilskuddet er på 17.000 kroner til luft til vand-varmepumper og 27.000 kroner til væske til vand-varmepumper (også kaldet jordvarme).
– For specifikke bygningstyper over 400 m2 kan der søges om tilskud til store varmepumpeanlæg
Udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, Søren Larsen (A) kan godt forstå, at det er hårdt med besparelser på ældreområdet og i hyppigheden af tøjvask. Han siger samtidig i et interview, at de borgere, der måtte have behov for ekstra tøjvask, f.eks. grundet urininkontinens, stadig kan få det.
Der er ingen politikere, der nyder at foretage besparelser på ældreområdet, men nogle gange har man en bunden opgave, og må tage ansvar, lyder det fra udvalgsformanden.
Søren Larsen Foto: AVISEN
– Baggrunden var for besparelsen på tøjvasken var, at vi skulle have balance i budgettet. Forligspartierne var enige om at finde besparelserne. Vi skulle finde over 50 millioner til familieområdet med de hårdtramte børn, og der måtte alle politiske områder bidrage, siger Søren Larsen og fortsætter:
– Vi blev præsenteret for en række spareforslag på seniorområdet. I forhold til varslingen af ændringen er det ikke noget, som politikerne har haft noget med at gøre. Det er forvaltningen. Vi tager dog ansvar for budgettet, som vi vedtog i oktober 2023.
Hvad med de mest sårbare borgere?
– Vi forsøger altid at tage afsæt i, at de mest sårbare og udsatte borgere ikke rammes. Tøjvaskeksemplet her er også, at hvis man har et særligt behov for yderligere tøjvask end det, der ligger fast, og der er et behov for at få vasket sengetøj eller undertøj hyppigere, så kan man få vasket hyppigere. Sådan er det, fortæller Søren Larsen.
Det er aldrig sjovt at skulle spare, og i dette tilfælde, hvor det var nødvendigt har man arbejdet på at gøre det så nænsomt som muligt.
– Vi har sagt, at de ældre, hvor vi kan udsætte tøjvasken, så har vi skubbet det nogle dage. Vi ved godt, at det betyder, at nogle skal købe lidt ekstra tøj eller ekstra sengetøj, men vi mener samtidig, at det er en af de måder, hvor vi mest nænsomt kan lave en besparelse på seniorområdet, siger formanden.
Dansk Folkeparti burde tage ansvar
Den socialdemokratiske politiker Søren Larsen mener også, at det er for let at pege fingre, når man ikke er i budgettet. Dansk Folkeparti burde tage ansvar i stedet, mener han.
– Det er nemt at komme med kritik og stå på sidelinjen og pege fingre, når man ikke har et ansvar for et budget. Søren Larsen mener, at Dansk Folkeparti valgte at svigte de ældre på dette område, fordi de stod helt udenfor budgettet. De har dermed ikke haft indflydelse på noget, men det friholder dem jo ikke for at pege fingre ad dem, der gik ind og tog ansvar, konstaterer Søren Larsen, der fortæller, at man altid arbejder for, at de ældre får de bedste forhold, men pengene slipper ofte op.
– Jeg tror aldrig, at vi kommer derhen, hvor vi føler, at vi gør nok for de ældre eller for handicappede borgere i Fredericia. Jeg tror altid, det kan blive bedre, men vi er begrænset af de midler, vi har til rådighed, og indenfor den ramme gør vi vores bedste, siger han.
Søren Larsen forstår heller ikke kritikken af Seniorrådet. Han fortæller samtidig, at man virkelig lytter til Seniorrådet i Fredericia Kommune, og det har faktisk rykket beslutningerne.
– Seniorrådet har vi lyttet meget til. Vi havde oprindeligt lagt op til besparelser på nogle andre områder, men høringssvaret fra netop Seniorrådet lyttede vi til og tilrettede så besparelserne. Vi lytter generelt meget til seniorområdet i vores beslutningsproces, slutter Søren Larsen.
Royal Run er netop løbet af stablen, og i den forbindelse har arrangøren af det populære motionsevent bestilt en analyse fra Teleselskabet 3 af, hvor mange tilskuere, der deltog ved de fem Royal Run-løb, hvoraf et af dem foregik i Fredericia.
3 har ved hjælp af anonymiserede mobilitetsdata trukket fra deres landsdækkende 5G-netværk lavet et estimat af, hvor mange, der besøgte dette års Royal Run, som blev holdt i mandags i fem danske byer over hele landet, heriblandt Fredericia.
– Det er notorisk svært at vurdere, hvor mange mennesker, der deltager til offentlige arrangementer, hvor der ikke kræves billet. Men hos 3 har vi udviklet et værktøj, hvor vi via vores telenetværk kan trække anonymiserede og aggregerede data, der viser, hvor mange mennesker, der befinder sig i et bestemt område på et bestemt tidspunkt. Derfor kan vi levere indsigter som f.eks. besøgstal til Royal Run i Fredericia, siger Jeppe Waidtsløw, Head of Business Development hos 3.
I den mest besøgte time var der 21778 besøgende til løbet i Fredericia. Det svarer til en stigning på 190% i forhold til, hvad vi så i eventområderne de samme timer 2. påskedag som også var en mandag og en helligdag.
– Vi har heldigvis altid set en stor opbakning til Royal Run i vores værtsbyer, men det er jo rigtig fint, at vi med tal også kan påvise og måle, hvor mange der faktisk kom og tog del i motionsfesten i Fredericia, også selvom de måske ikke selv skulle deltage. Den opbakning er vi naturligvis rigtig glade og stolte over, siger administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe, Morten Mølholm Hansen.
Sådan trækkes tallene:
Daglig registreres og anonymiseres mere end 600.000.000 mobilsignaler til 3’s netværk i Danmark.
De anonymiserede og aggregerede mobilsignaler omsættes til mobilitetsbevægelser ved hjælp af en data science-baseret beregningsmodel, som 3 har udviklet (PinPoint).
Vores analyser gøres repræsentative for hele Danmark og leveret i dashboards og rapporter.
Fredericia Håndboldklub er i DM-finalen. En drøm, der engang føltes fjern, er nu virkelighed. En visionær plan med dybe historiske rødder er blevet realiseret. Nu gælder det jagten på det første DM-guld siden 1979.
Det er godt for Fredericia. Det booster byens selvtillid i en uge efter Royal Run, der også sendte byen på landkortet. Ordene er faldet igen og igen i dag, når telefonen har ringet.
Fredericia KFUMs hold anno 1978/79. Foto venligst udlånt af FHK
Ingen havde regnet med Fredericia i en DM-finale udover Sebatian Henneberg, der sagde meget præcist i et humoristisk tv-indslag. “Vi går da efter guldet, det er det, man spiller for,” siger han til holdkammeraterne Bisgaard og Frandsen. Men resten af Danmark havde nok ikke troet på det.
Bent Nygaard sagde på TV for nogle uger siden; jeg er skuffet over, at så store hold som BSH og GOG med de budgetter ikke fandt vej til semifinaler og finale, og forløste det potentiale, de burde have.
Med en suveræn andenplads i grundspillet står nummer 1 fra Aalborg nu mod nummer 2 fra Fredericia.
Lad os spole tiden tilbage. Fredericia Håndboldklub gik konkurs i 2012 og blev tvangsnedrykket til Jyllandsserien. Klubben var i ruiner. Førsteholdskampene blev spillet i hal 3 i Fredericia Idrætscenter, og vi mødte hold som Børkop, som man kunne tage bybussen til. Jeg var selv en del af konkursen som forretningsfører i klubben dengang. Men før konkursen fik FHK Bent Jensen med som hovedsponsor. Det blev essentielt.
En række ildsjæle og dygtige håndboldfolk arbejdede sammen, og klubben rejste sig igen. Der blev lagt ambitiøse planer, som nogle journalister mente, at man skulle spise brød til; men har man forstand på håndbold og på erhvervslivets kræfter, så vidste man godt, at Bent Jensen, der sidenhen var blevet formand, ville nå de mål, han og klubben satte med et sundt og værdifuldt fundament.
Siden da er det da også kun gået én vej: fremad.
Jeg har fulgt håndbolden i Fredericia siden 90’erne. Dengang sad de orange sæder stadig fast. Fredericia var en stolt håndboldby, der drømte om at genopleve 70’ernes storhedstid. Men med professionaliseringen af sporten mistede Fredericia terræn. Klubben fulgte ikke med, og byens helte søgte nye veje. Vi så med misundelse mod Kolding, der var hurtige til at omfavne det professionelle setup.
I 1990 blev det klart, at to konkurrerende klubber i Fredericia var for meget. Fredericia KFUM og Fredericia fF, der ellers hadede hinanden, blev slået sammen. Det var en nødvendig beslutning, om end følelserne var stærke.
I 2002 rykkede FHK op i ligaen med lokale spillere og et beskedent budget. Fredericia har altid været kendt som en arbejderby, og det samme gjaldt vores håndboldhold. Peters-brødrene, Simon Krogh, Christian Lynggaard, Micke Næsby og en ung Peter Nielsen knoklede på banen. Men økonomiske problemer og skader førte til nedrykning i 2010. Det kostede endnu mere på den økonomiske bundlinje.
En ny storhedstid på vej
Genrejsningen af klubben er en fortælling, der er blevet fortalt mange gange. I 90’erne og 00’erne sad vi unge fredericianere trofast på tilskuerpladserne og drømte om en ny storhedstid. Det syntes urealistisk, men nu, i 2024, er vi tilbage i toppen af dansk håndbold. Det er stort og vækker følelser hos os alle, inklusive mig selv.
Reinier Taboada. Foto: AVISEN
Fredericia Håndboldklub følger nu i fodsporene på legender som Mogens “Muggi” Jeppesen, Flemming Hansen, Anders Dah-Nielsen og Bjarne Jeppesen. De gamle koryfæer er nu erstattet af spillere som Sebastian Frandsen, stregkæmpen Evgeni Pevnov, cubanske Reinier Taboada og lokale helte som Kasper Young og Martin Bisgaard, der har været med hele vejen fra 1. division.
Disse spillere er folkelige, bor i byen og er synlige i bybilledet. Pevnov siger hej til alt og alle, drikker kaffe på den lokale kaffebar og selv træner Guðmundur Guðmundsson tager sig tid til autografer midt i vigtige samtaler, ligesom han køber sit brød i Erritsø.
Det betyder noget at være lokal, og den DNA giver klubben videre til sine spillere.
Kampen i går var en drøm, der udspillede sig, imens man var med hele vejen, de sidste sekunder, inden man vågner. Wow, en stemning. Jeg er ikke vågnet endnu.
Fredericia er gået fra en tidssvarende hal med skrigende orange sæder og et hold, der i mange år ikke har været en del af toppen af dansk håndbold til i dag at have flotte faciliteter. Nu skal Fredericia have en større hal. Fredericia vil på sigt ende med at spille Champions League, det er jeg ikke i tvivl om, og det kræver større rammer, når man skal følge EHFs regelsæt. Det koster penge, men det betaler sig. Ligesom Royal Run betaler sig, og i sidste ende løfter byen.
Fredericia spiller om det ædle metal for første gang siden 1980. Det fremkalder stærke følelser, og vi skal nyde nuet. Måske fortsætter eventyret? Fredericia Håndboldklubs ambition er i hvert fald at vinde DM senest i 2029 med historisk reference til 1979, sidste gang Fredericia kunne løfte DM-trofæet.
FHK-formand Bent Jensen med bronzemedaljen om halsen i 2023. Foto: AVISEN
Jeg er ikke i tvivl, byen, byrådet, erhvervslivet og folket står sammen om dette mål. Lige nu sidder vi med en følelse af selvtillid og tro på byen.
Lad os holde fast i den følelse, for det er noget, der virkelig betyder noget for Fredericia.
Markedsdirektør i Rambøll Danmark, Pia Jakobsgaard-Iversen, er genvalgt som bestyrelsesleder i DI Trekantområdet. På DI Trekantområdets generalforsamling den 23. maj 2024 var der genvalg til bestyrelsen. Bestyrelsen valgte herefter Pia Jakobsgaard-Iversen som bestyrelsesleder.
– Jeg er rigtigt glad for den tillid bestyrelsen har vist mig ved at pege på mig som bestyrelsesleder for DI Trekantområdet for en periode mere. Som regionalforening i DI har vi en vigtig rolle med at varetage virksomhedernes interesser i Trekantområdet. Vi kommer til at have fokus på flere forskellige temaer i den kommende tid.
Flere faglærte, mere arbejdskraft
– I bestyrelsen er vi enige om, at sætte et særligt fokus på behovet for kvalificeret arbejdskraft. Her vil vi særligt arbejde for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen.
Som vicebestyrelsesledere for DI Trekantområdet var der genvalg til:
Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S
Senior Site Director Klaus Jeppesen, Arla Foods Amba Taulov Mejeri
Medejer Maria Gade, Compacttilt i Nr. Aaby er valgt til ny vicebestyrelsesleder.
Bestyrelsen for DI Trekantområdet ser dermed således ud:
Markedsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark (Bestyrelsesleder)
Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S(Vicebestyrelsesleder)
Senior Site Director Klaus Jeppesen, Arla Foods Amba Taulov Mejeri (Vicebestyrelsesleder)
Medejer Maria Gade, Compacttilt (Vicebestyrelsesleder)
Der er kommet nye regler for techgiganter, der kan mærkes helt ud i den enkelte forbrugers telefon. Forbrugerne har fået flere valgmuligheder til selv at bestemme over fx deres data eller hvilke apps, de vil bruge, når de færdes på nettet.
Et pop op-vindue på telefonen, hvor der skal tages stilling eller gives samtykke. De fleste forbrugere har oplevet det i den seneste tid, når de har åbnet Messenger, Facebook, Instagram eller Linkedin. Det skyldes nye regler, som styrker konkurrencen til gavn for forbrugerne.
De nye regler skal sikre mere fair og åben konkurrence på digitale markeder. Samtidig får forbrugerne større valgfrihed og selvbestemmelse, når de bruger techgiganternes platforme, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller.
Som bruger kan du nu selv bestemme, om techgiganterne må bruge dine personlige data på tværs af deres platforme. For eksempel om Google Maps må foreslå adressen på den restaurant, du netop har søgt frem på Googles søgemaskine, eller om Facebook må vise dig indhold, som er baseret på, hvad du har klikket på og set på Instagram. De nye regler giver dig også mulighed for at installere flere app-stores på din telefon og downloade apps fra flere kilder, fx direkte fra en hjemmeside.
– Forbrugerne har fået langt større valgfrihed, end de før har haft på techgiganternes platforme. Techgiganterne har sværere ved at ”låse” forbrugerne til deres egne tjenester. Hvis du har et styresystem fra én udbyder, så skal du for eksempel let kunne bruge en browser, søgemaskine eller app-store fra en anden udbyder, siger Jacob Schaumburg-Müller.
I alt skal syv techgiganter leve op til en række krav i EU’s forordning om digitale markeder (Digital Markets Act, DMA). De syv, som EU har udpeget efter bestemte kriterier, er: Alphabet, Amazon, Apple, Booking, ByteDance, Meta og Microsoft. De står bag de platforme, som er blevet helt centrale for, at forbrugere og virksomheder kan nå hinanden. Der er tale om platforme, som har et meget stort antal brugere, og som har stor betydning for økonomien. Eksempler er Tiktok, Youtube, Facebook, Instagram, Googles søgemaskine og Apples app-store.
– Som forbruger kan det være fristende bare at acceptere eller afvise, når man bliver bedt om at tage stilling til data, reklamer og apps – især hvis man lige har åbnet sin telefon for at ordne noget helt andet. Valget kan dog altid gøres om, så vi opfordrer til, at man finder tiden til at få indstillet sin telefon, computer og andre enheder efter ens egne ønsker, siger Jacob Schaumburg-Müller og tilføjer:
– Det handler om at bestemme over sine data, og for eksempel beslutte, hvilke apps der må tale sammen. Den enkelte bruger kan have stor nytte af, at nogle apps må dele oplysninger, mens andre ikke skal have muligheden. Det kan også være, man foretrækker at bruge en søgemaskine, som ens telefon ikke tidligere har stillet til rådighed. Det er alt sammen individuelle valg, som kun den enkelte forbruger kan træffe.
Ud over at få en opsætning på din telefon og andre enheder, som svarer bedre til dine egne behov og præferencer, så bidrager dit og andre brugeres aktive til- og fravalg til at styrke konkurrencen mellem udbyderne af platforme. Når brugerne aktivt udnytter deres muligheder, kan de være med til at understøtte, at nye platforme vinder frem, og motivere virksomheder til at tilbyde platforme, som for eksempel i mindre grad bygger på indsamling og deling af brugernes personlige data.
Eksempler på, hvordan forordningen for digitale markeder (DMA) har betydning for forbrugerne
Historisk aften, da Danmark nåede EM-Finalen mod England. Storskærmsarrangementer blevet et hit hos Urbania Streetfood.
Havde du glædet dig til at se EM-kampe på storskærm på dit lokale værtshus? Det kan være, at det slet ikke bliver en mulighed. Kulturministeren har nu blandet sig i sagen og kontaktet DR og TV 2, som har sat begrænsninger for visningen af EM-kampene.
På Urbania Streetfood i Fredericia har man ved de seneste slutrunder arrangeret storskærmsarrangementer i Fredericia. Men det kan være slut i år.
Begrænsningerne skyldes, at TV 2 og DR, som deler rettighederne til at vise kampene, har sat restriktioner op. DR havde oprindeligt et krav om, at der ikke måtte være storskærme inden for en radius af fem kilometer fra deres egen storskærm i Aarhus, men dette krav er nu droppet.
TV 2 holder dog fast i deres krav om, at der maksimalt må være 200 tilskuere til kampene, hvis de vises på barer og restauranter. I en pressemeddelelse har TV 2 dog nævnt, at de vil se med “milde øjne” på ansøgninger om ikke-kommercielle arrangementer ved EM i herrefodbold til sommer.
Foreninger, der arrangerer ikke-kommercielle begivenheder, kan invitere op til 800 mennesker. Denne grænse vil TV 2 lempe på og vurdere “fra sag til sag” ved ansøgninger fra hele landet.
Restauratør: Jeg er dybt rystet
Brian Løkkegaard, Urbania Street Food.
Urbania Streetfoods Brian Løkkegaard er dog ikke helt tilfreds.
– Jeg håber virkelig, at politikerne går ind i sagen. Jeg håber, at folket går til TV2 og appellerer til muligheden for at skabe den folkefest, der er vigtig for danskerne og den nationalfølelse, vi sammen kan skabe. Men den følelse kan vi ikke skabe, hvis vi skal være under 200 mennesker. Så bliver det kun værtshusarrangementer og hjemme i stuen. Så bliver det ikke den folkefest, vi alle drømmer om. Jeg er målløs over TV2s udmelding. Jeg har fulgt med hele tiden. Vi har selv haft dialog med Viaplay Group, TV2 med flere. Jeg kan også høre, at det også kommer bag på folk i branchen, så jeg håber virkelig, at der er nogen, der trykker på TV2. Jeg er dybt rystet.
Hvis fodboldfeberen rammer Danmark, som den gjorde ved EM i 2021, var der ellers udsigt til at kunne samle mange mennesker, men det må på nuværende tidspunkt foregå i de private hjem eller til arrangementer med under 200 gæster.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) opfordrer TV 2 til at se mildere på at give dispensationer til at kunne afvikle storskærmsarrangementer under sommerens EM-slutrunde.
– Mit ministerium har i går talt med TV 2, og jeg har en klar forståelse af, at det arbejder TV 2 på, siger han til Ritzau.
