20.6 C
Copenhagen
lørdag 9. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Togtrafik og teleselskaber lammet af nedbrud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.

Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:

• Aalborg-Frederikshavn

• Aarhus-Aalborg

• Esbjerg-Holstebro

• Vejle-Struer

• Langå-Struer

• Struer-Thisted

Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.

Problemer med mobilopkald

Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.

Sammenlægning af medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark indeholdt en beslutning om fremtidens struktur for Sygehus Lillebælt. Forslaget om at sammenlægge flere medicinske ambulatorier på Sygehuset blev diskuteret og godkendt af flertallet af medlemmerne. Enhedslisten var dog den eneste part, der stemte imod indstillingen, mens resten af rådet gav deres opbakning til ændringen, som træder i kraft den 1. januar 2025.

Forslaget om sammenlægningen af de medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt stammer fra positive erfaringer med den midlertidige sammenlægning af Lungeambulatoriet på Vejle Sygehus, som blev gennemført i 2023. Den fysiske sammenlægning af lungeambulatoriet har ifølge ledelsen resulteret i forbedringer, såsom øget fleksibilitet og reduktion af patientaflysninger, hvilket gør det muligt for hospitalet at håndtere personalefravær bedre og skabe en mere sammenhængende faglig udvikling.

Derfor foreslås det nu at udvide denne model til også at omfatte to andre ambulatorier inden for de internmedicinske specialer: Diabetes og Hormonsygdomme samt Gigtsygdomme. Ambitionerne er at skabe et robust system, som kan håndtere fremtidens udfordringer i et sundhedsvæsen med en voksende befolkning og et stigende antal patienter, som lider af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

Fordele ved sammenlægningen

Mette With Hagensen (Socialdemokratiet) understregede i sin tale, at formålet med sammenlægningen er at udnytte synergi-effekter, som kan bidrage til både et mere fleksibelt og effektivt ambulatorium.

– Vi skal tage stilling til forslaget om at lægge de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt sammen. Ønsket fra sygehuset er, at sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2025, sagde hun.

Hagensen pegede på de positive resultater fra den midlertidige sammenlægning af lungeambulatorierne, som har vist sig at være en succes, blandt andet med færre aflysninger og større fleksibilitet i håndteringen af patienterne.

Sundhedsudvalget mener, at sammenlægningen vil føre til flere fordele, såsom kortere ventetider, færre aflysninger og et højt fagligt niveau. Sygehuset vurderer, at der også vil være større mulighed for at udnytte ressourcer bedre og frigive personale til nye opgaver.

– Med sammenlægningen vil der blive større mulighed for at kunne frigive ressourcer til arbejdet med den kommende sundhedsstrukturreform og til en styrkelse af flere udgående tilbud fra medicinsk afdeling, eksempelvis til de mere sårbare borgere, forklarede Hagensen.

Udfordringer og bekymringer

På trods af de lovende resultater har sammenlægningen også affødt en række bekymringer, som ikke kun handler om økonomi og logistik. Enhedslisten har været tydelige i deres kritik og fremhævede især transportproblematikken for patienterne. I følge Enhedslisten kan den ekstra transporttid, som ca. 4.000 patienter vil opleve, få alvorlige konsekvenser for nogle patienter.

– Den ekstra transport har også betydning for vores brug og vores udgifter til f.eks. flekstransport. Og det har nok heller ikke nogen positiv indvirkning på klimaet, sagde Lars Mogensen fra Enhedslisten.

Denne bekymring er ikke ubegrundet, da flere patienter kan få længere transportafstand til deres behandling. Det kan især være et problem for ældre og sårbare patienter, som i forvejen har svært ved at komme til aftaler. Mogensen nævnte, at det er vanskeligt at forudsige, om den længere transport vil få konsekvenser for, om patienterne møder op til deres behandling i tide.

– Vi anerkender, at der er nogle rationaliseringsgevinster, men vi er bekymrede for, hvordan de ændrede transportforhold vil påvirke patienter, sagde han.

Personalets bekymringer

En anden væsentlig del af kritikken kommer fra de berørte medarbejdere. Ifølge Sundhedsudvalget har der været bekymringer blandt personalet omkring arbejdsforholdene og de fysiske rammer ved sammenlægningen. Flere medarbejdere har udtrykt bekymring for de personlige konsekvenser, som en flytning af arbejdsplads vil medføre, og nogle har påpeget, at de nye fysiske rammer kan blive en udfordring. De yngre læger i afdelingerne har også påpeget, at de fremtidige uddannelsesforløb kan blive påvirket.

Annette Blynel (SF) pegede på vigtigheden af at adressere personalets bekymringer:

– Der er også udsigt til en bedre generel ressourceudnyttelse, hvilket kan afhjælpe ventelister. Men vi skal ikke overse de problemer, som flytning af arbejdspladserAne kan skabe for medarbejderne, sagde Anette Blynel.

Blynel understregede også, at det er vigtigt, at der tages højde for medarbejdernes bekymringer i den videre implementering af ændringerne.

Selvom der er bekymringer omkring transport og arbejdsforhold, er der også positive forventninger til, hvordan sammenlægningen vil påvirke patienternes oplevelse af behandlingerne. Ifølge Hagensen er der allerede erfaringer fra andre afdelinger, hvor en sammenlægning af ambulatorier har medført bedre ressourceudnyttelse og mere sammenhængende patientforløb.

– Patienterne vil opleve et mere fleksibelt forløb, kortere ventetider og færre aflysninger, sagde hun og fremhævede, at der vil blive mulighed for at tilbyde bedre udgående funktioner, som kan nå ud til de patienter, der er mest sårbare.

SF stemmer for, men med forbehold

SF’s Annette Blynel afsluttede sin tale med at understrege, at hendes parti ikke er imod sammenlægningen, men at der er behov for en grundigere planlægning, især i forhold til transportproblematikken.

– Vi stemmer for dagsordenen, da vi håber, at det kan afhjælpe kapacitetsproblemerne og give bedre patientbehandling, sagde Blynel, men hun fremhævede samtidig vigtigheden af, at de udfordringer, som har været nævnt af personalet og patienterne, bliver adresseret ordentligt.

Enhedslisten stemmer imod

Afslutningsvis blev det klart, at Enhedslisten stemte imod forslaget. De understregede, at de ikke kunne støtte en plan, der medfører øget transporttid for tusindvis af patienter, især i lyset af den demografiske udvikling, hvor flere vil lide af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

– Nærhed betyder noget, og vi mener, at det er vigtigt at prioritere patienternes transporttid og tilgængelighed, når vi træffer beslutninger om sundhedsvæsnet, sagde Lars Mogensen.

Sammenlægningen af de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt er et skridt mod en mere effektiv og sammenhængende struktur i behandlingen af kroniske sygdomme. På den ene side er der store forventninger om, at patientforløbene vil blive kortere og mere fleksible, samtidig med at sygehuset får bedre udnyttelse af sine ressourcer.

På den anden side er der vigtige bekymringer om, hvordan ændringerne vil påvirke patienter, især dem med længere transportafstande, samt personalets arbejdsforhold. Dette er en sag, der kræver løbende opmærksomhed og tilpasning, så de positive resultater kan realiseres, uden at de negative konsekvenser overses.

Pensionister kan glæde sig til større udbetalinger i 2025

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.

Det skriver Ekstra Bladet om onsdag.

Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.

– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.

Folkepensionen stiger mest i 15 år

Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.

Ældrechecken får et historisk løft

Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Hold øje med forskudsopgørelsen

Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.

– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.

Borgerforslag om forbud mod sociale medier for unge under 18 år skal behandles i Folketinget

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et borgerforslag, der foreslår et forbud mod sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år, har nu opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget.

Onsdag formiddag er støttetallet steget til 52.850.

Forslaget sigter mod at beskytte børn og unge mod, hvad forslagsstillerne kalder “skadelige, vanedannende digitale stimulanser.” Konkret ønsker de, at sociale medieplatforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde brugere, skal underlægges samme restriktioner som andre vanedannende produkter såsom tobak og alkohol.

Digitaliseringsminister: Sociale medier fylder for meget

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser initiativet for at rejse en vigtig debat. Til DR udtaler hun:

– Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge.

Ministeren erkender dog, at et totalforbud næppe er muligt inden for EU’s rammer. Hun påpeger, at Danmark allerede har forsøgt at indføre en aldersgrænse uden held, men lover at presse på for flere reguleringer, der kan dæmme op for de sociale mediers indflydelse.

– Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, tilføjer hun.

Forslaget og dets alternativer

Ifølge borgerforslaget bør Folketinget overveje at sidestille sociale medier med gambling og indføre restriktioner, der blandt andet kunne indebære:

  • Begrænsninger i daglig brugstid.
  • Forbud mod personaliseret markedsføring rettet mod børn og unge.
  • Skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige.

Forslaget lægger vægt på, at sociale medier anvender psykologiske mekanismer, som skaber afhængighed hos unge brugere. Ifølge forslagsstillerne er det på tide, at Danmark tager et opgør med tech-giganternes strategier og beskytter børn og unge mod de, ifølge dem, negative konsekvenser.

Stor opbakning, men skepsis om aldersgrænsen

Flere politikere bakker op om intentionen bag forslaget, men enkelte stiller spørgsmålstegn ved, om en aldersgrænse på 18 år er realistisk.

Birgitte Vind, digitaliseringsordfører for Socialdemokratiet, udtaler også til DR:

– Vi er klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet.

Imens påpeger Liberal Alliances digitaliseringsordfører Alexander Ryle, at sociale medier også har positive sider, og at fokus i højere grad bør være på opdragelse og oplysning frem for forbud.

Ifølge ministeren skal kampen også tages i EU, hvor der arbejdes på bedre aldersverificering og beskyttelse mod afhængighedsskabende design. Flere eksperter, herunder tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, mener, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for at regulere tech-giganterne.

Forslaget er nu overladt til Folketinget, hvor det skal behandles som en del af den politiske dagsorden om børn og unges trivsel i en digital tidsalder.

Danske læger foreslår stop for nattesalg af alkohol

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Lægeforeningen foreslår et forbud mod salg af alkohol fra kiosker og tankstationer mellem klokken 22 og 08 for at dæmme op for Danmarks udbredte alkoholkultur. Det fremgår af ni konkrete forslag, som foreningen har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

I et interview med Berlingske understreger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, et behov for handling:

– Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.

Ifølge Lægeforeningen er samværet blandt både børn, unge og voksne “for ofte centreret om en fuldskabskultur”, som formanden betegner som “kammet over”.

Forslag til en sundere alkoholkultur

De ni forslag fra Lægeforeningen er fremsendt med det formål at inspirere politikerne til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark. Blandt forslagene er:

  • At gemme spiritus væk i butikkerne.
  • At indføre minimumpriser på alkohol.
  • At hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år.
  • At stoppe markedsføringen af alkohol.

Derudover opfordrer foreningen til at etablere alkoholfrie fællesskaber i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Lægeforeningen henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Rathcke påpeger i den sammenhæng, at selv mindre ændringer kan få en større effekt. Som eksempel fremhæver hun, hvordan hævningen af aldersgrænsen for køb af alkohol i 2004 næsten halverede antallet af 15-årige, der købte alkohol.

Politisk opbakning er usikker

Mens Lægeforeningen håber på politisk handling, er udsigterne til nye tiltag usikre. Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, siger til Berlingske, at regeringen ikke forventer yderligere tiltag mod børn og unges alkoholforbrug i denne valgperiode.

Sidste år blev der indgået en politisk aftale, som øgede kontrollen og indførte hårdere straffe ved ulovligt salg af alkohol til børn og unge. Fra 1. oktober i år blev det desuden et krav at bruge MitID, pas eller kørekort ved køb af alkohol online.

Camilla Rathcke understreger dog, at der stadig er et stort behov for en langsigtet indsats mod den danske drukkultur, som hun mener har taget overhånd.

Vandpriserne kommer til at stige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra den 1. januar 2025 vil TREFOR Vand hæve prisen på vand med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Det oplyser Lars Skjerning, vandforsyningschef hos TREFOR Vand, der forklarer, at stigningen skyldes flere faktorer, blandt andet nye krav om grundvandsbeskyttelse og store anlægsinvesteringer.

Ifølge Lars Skjerning er prisjusteringen en del af grundprisen for 2025 og dækker både generelle prisstigninger og specifikke omkostninger forbundet med nye lovkrav.

– Vi varsler en prisstigning fra 1. januar, og justeringen dækker både de generelle pristillinger og vores arbejde med sikker grundvandsbeskyttelse, samt nogle anlægsinvesteringer, siger han.

Nye krav om grundvandsbeskyttelse

En væsentlig del af prisstigningen skyldes nye lovkrav om beskyttelse af grundvandet i såkaldte BNBO-områder (Boringsnære Beskyttelsesområder). Lars Skjerning forklarer, at TREFOR Vand gennem flere år har forsøgt at lave frivillige aftaler med lodsejere i disse områder, men det har været svært at få tilstrækkelig opbakning.

– En af de faktorer, der har forårsaget stigningen, er, at der for nogle år siden blev lovbestemt, at der skulle laves grundvandsbeskyttelse i de såkaldte BNBO-områder. Der har været en periode, hvor vi som vandforsyningsselskab har forsøgt at lave frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Vi har været ude og kontakte cirka 80 lodsejere, og kun fem eller seks har accepteret en frivillig aftale, da de har ventet på, hvad taksten for det ville blive, forklarer Lars Skjerning.

Den manglende opbakning har ført til nye regler, hvor kommunerne nu er forpligtede til at påbyde grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder. Det betyder, at TREFOR Vand bliver nødt til at finansiere denne beskyttelse, hvilket er en del af baggrunden for prisstigningen.

– Nu er der kommet en ny lov, der siger, at kommunerne skal påbyde grundvandsbeskyttelse i disse områder. Det betyder, at vi som vandforsyningsselskab bliver pålagt at betale for grundvandsbeskyttelse i de nærmeste beskyttelsesområder. Derfor hæver vi vandprisen med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Den ene krone går alene til arbejdet med BNBO, fortæller han.

Selv med denne stigning dækker beløbet dog ikke de samlede omkostninger for grundvandsbeskyttelsen. Lars Skjerning forklarer, at betalingerne også afhænger af høsten på de berørte arealer.

– En grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder kan kun begynde, når det berørte erhvervsmæssige areal ikke længere er i dyrkning. Det betyder, at vi først skal betale, når afgrøderne er høstet. Nogle gange høstes afgrøderne én gang om året, andre gange kun hver anden år. Så det betyder, at nogle penge skal vi betale i 2025, og andre først i 2026, siger han.

Store anlægsinvesteringer og tidligere udgifter

En anden væsentlig årsag til stigningen er en stor anlægsinvestering, der skal sikre rent drikkevand til forbrugerne. TREFOR Vand blev i 2017 tvunget til at lukke Staurbyskov Vandværk på grund af pesticidforurening og har siden forsøgt at finde en erstatning.

– Vi har en stor anlægsinvestering i Middelfart. Tilbage i 2017 blev Staurbyskov Vandværk ramt af pesticider og måtte lukkes. Vandværket har været ude af drift siden da. Vi har fået et pålæg fra kommunen om at finde en erstatning, og vi har forsøgt at finde vand på Fyn. Vi har lokaliseret en ny kildeplads ved Brenderup, og det betyder, at vi skal bygge et nyt vandværk, forklarer Lars Skjerning.

Denne investering indebærer både opførelse af et nyt vandværk og etablering af en ny kildeplads, hvilket medfører betydelige omkostninger for vandforsyningsselskabet.

Derudover har stigningen også rødder i tidligere strømudgifter, som TREFOR Vand ikke tidligere har haft tilladelse til at opkræve hos forbrugerne.

– For to år siden, da elpriserne steg, havde vi ikke tilladelse i vores daværende indsigtsramme til at hæve priserne for den øgede elomkostning. Alle os som forbrugere mærkede jo også, at vores elpris steg, men det gjorde den også for os som drikkevandsselskab. Vi havde bare ikke tilladelse til at opkræve det på det tidspunkt. Vi måtte først opkræve det to år senere, og derfor er nogle af de penge, vi opkræver nu, et resultat af den underdækning, vi havde på strømudgifterne til produktion, siger Lars Skjerning.

Ingen profit på prisstigningen

Ifølge Lars Skjerning er det vigtigt at understrege, at TREFOR Vand ikke tjener ekstra penge på stigningen.

– Nej, overhovedet ikke, slår Lars Skjerning han fast.

TREFOR Vand varsler dermed en prisstigning, som både dækker investeringer i fremtidens drikkevand og opfylder kravene om grundvandsbeskyttelse. Med de nye priser vil forbrugerne betale 1,59 kr. mere pr. kubikmeter fra årsskiftet, hvilket skal bidrage til en bæredygtig og sikker vandforsyning fremover.

Rugbrødsmadder topper danskernes aftensmadsvaner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.

Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.

Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.

Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.

På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.

Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.

– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.

Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.

Sidste uge med frit lejde

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danmark har i november måned oplevet stor tilslutning til politiets frit lejde-aktion, hvor borgere anonymt og uden risiko for sigtelse har kunnet aflevere ulovlige våben og ammunition.

Med kun få dage tilbage af aktionen er status ifølge Rigspolitiet allerede rimelig imponerende. Den seneste måned er mere end 16.000 våben og effekter blevet indleveret på tværs af landets politikredse.

Fyns Politi oplyser på deres Facebook-side mandag, at de indtil videre har modtaget 1.287 effekter. På Thulevej 27 i Odense, hvor afleveringsstedet er placeret, opfordrer politiet til, at flere benytter sig af muligheden i aktionens sidste dage.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke offentliggjort en opdateret status over indleverede våben i forbindelse med frit lejde-aktionen. Den seneste opgørelse, som stammer fra den 14. november, viser dog, at politiet på det tidspunkt havde modtaget 677 ulovlige våben.

– Vi er glade for den enorme tilslutning fra borgerne. Jo flere våben borgerne indleverer, desto færre våben er der ude i samfundet, som kan havne i de forkerte hænder, fortæller politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet, der koordinerer aktionen.

Eksplosiver kræver særlig håndtering

Politiet understreger dog, at eksplosiver som håndgranater ikke må transporteres til politistationerne. I stedet skal man ringe 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kan afhente dem sikkert.

– Det er et kæmpe no-go at møde op med sprængstoffer. Det kan udgøre en alvorlig fare, og vi har desværre oplevet situationer, hvor stationer måtte evakueres, understreger Sune Fletcher Hjortel.

Færre våben i samfundet

Formålet med frit lejde-aktionen er at reducere antallet af ulovlige våben i omløb og dermed mindske risikoen for, at de ender i de forkerte hænder. Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere understreget, at aktionen er en vigtig del af regeringens indsats mod kriminalitet.

– Vi har set alt for mange eksempler på, at våben er faldet i de forkerte hænder. Det skaber voldsom utryghed og er fuldstændig uacceptabelt. […] Frit lejde er endnu et tiltag i bandepakken, som skal dæmme op for de kriminelles adgang til våben. Jeg vil gerne opfordre alle, der måtte ligge inde med ulovlige våben, om at gøre brug af muligheden for at komme af med våbnene under frit lejde-aktionen.

Politiet opfordrer også til, at borgerne udnytter de sidste dage til at få afleveret ulovlige våben. 

Frit lejde-aktionen slutter torsdag den 30. november, og indtil da kan våben indleveres anonymt på politistationerne.

– Hvert våben, vi får ind, er et mindre ude i samfundet, lyder det afsluttende fra Fyns Politi.

Regionsrådet følger forskergruppens plan mod Grindstedforurening

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Et stort flertal af de forskere, der har fulgt de tre sundhedsundersøgelser i Grindsted, har konkluderet, at undersøgelsesresultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne. Den konklusion er taget til efterretning af regionsrådet, som dog holder muligheden for en opfølgende undersøgelse om 3-5 år for udvalgte sygdomme åben.

Se også: Regionsrådsmødet den 25. november 2024

Et enigt regionsråd valgte i dag at følge de anbefalinger, som regionen har modtaget fra 17 ud af 19 forskere fra den forskergruppe, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted.  

Bo Libergren (V), der er regionsrådsformand i Region Syddanmark, siger:

– Vi baserer vores beslutning på forskernes anbefalinger, hvor et stort flertal har konkluderet, at resultatet af de tre undersøgelser samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne, og at resultaterne ikke for nuværende giver anledning til en bestyrket mistanke om, at ALS i dag udgør en specifik og uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted. Det, håber jeg, er en besked, som borgerne kan finde ro og tryghed i.

Følger forskernes anbefalinger

Ifølge forskerne kan det godt give mening at holde øje med udviklingen af ALS, fordi sygdommen har fyldt meget for borgerne i Grindsted. Samtidig har undersøgelserne vist, at prostata- og skjoldbruskkirtelkræft optræder lidt hyppigere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Også den anbefaling har regionsrådet i Region Syddanmark valgt at følge, forklarer Bo Libergren:

–  Vi har i regionsrådet hele tiden sagt, at vi tager borgernes bekymringer alvorligt. Det gør vi stadigvæk. Derfor er vi også enige om at følge forskernes anbefaling, så vi om 3-5 år vil overveje, om forskerne skal gentage registerundersøgelsen, siger han.

Grindstedborgernes sundhed belyst i tre omfattende undersøgelser

De tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted, er netop de tre undersøgelser, som forskergruppen i sin tid enigt anbefalede regionen at gennemføre. De tre undersøgelser skulle med hvert sit fokus og hver sin metode undersøge sygdomsforekomst, borgernes bekymringer og de stoffer, der befinder sig i miljøet.

Regionsrådet satte undersøgelserne i gang i 2022, og Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, understreger, at armslængdeprincippet har været gældende:

– Grindstedforureningerne og grindstedborgernes sundhed har været genstande for de mest omfattende undersøgelser i Danmark. Det har været helt afgørende, at der skulle være armslængde mellem regionen, som har sat undersøgelserne i gang, og forskerne, der skulle lave undersøgelserne. Regionen har ikke blandet sig i forskernes arbejde eller deltaget i deres møder, og i takt med at undersøgelserne er blevet færdige, har forskerne selv præsenteret deres resultater for borgerne på to borgermøder i Grindsted, siger hun.

Resultaterne fra registerundersøgelsen, der har set på sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer, og resultaterne fra borgerundersøgelsen, hvor 203 borgere har fået undersøgt symptomer eller sygdomme, blev præsenteret i februar 2024.

Resultaterne fra den tredje undersøgelse, der skulle bruge data og resultater fra de to første undersøgelser og vurdere risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted, blev præsenteret i august 2024. Alle forskernes resultater og rapporter er tilgængelige online, hvor alle har adgang til dem.

Regionsrådet har lyttet til alle forskerne

Herefter har forskergruppen drøftet de samlede resultater fra alle tre undersøgelser, og på den måde er sygdomsforekomst, tilstedeværelse og mængder af giftstoffer, og om man kan forvente en effekt på mennesker blevet sammenholdt. Det mundede ud i den anbefaling, som 17 ud af de 19 forskere stod bag, og som blev sendt til regionsrådet.

Bo Libergren understreger, at regionsrådet også har lyttet til de to forskere, der valgte at stå uden for forskergruppens anbefalinger:

–  De to forskere har sendt deres egen redegørelse til regionen, og den har vi naturligvis også forholdt os til, da vi skulle træffe vores endelige beslutning.

Overhold restriktionerne omkring Engsøen, Grindsted Å og omkring brug af vand fra haveboringer.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, hæfter sig ved, at forskerne i deres anbefalinger har understreget, at borgerne i Grindsted skal overholde de gældende restriktioner:

– Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes. Det er vigtigt. Hvis man overholder restriktionerne for brug af private havevandsboringer og for åen og Engsøen i Grindsted, kommer man ikke i kontakt med forureningen og udsætter dermed ikke sig selv for en sundhedsrisiko.

Poul Erik Jensen understreger, at Region Syddanmark har delt forskernes anbefalinger omkring information til borgerne om de gældende regler for brug af vand fra haveboringer med Billund Kommune, der er myndighed på det område.

Fakta

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i gang i Grindsted efter anbefaling fra en enig forskergruppe.

De tre undersøgelser var:

  • Undersøgelse af sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer. Det var en opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse fra 2020, hvor data fra 2018 til 2021 blev tilføjet den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017.
  • Undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningerne i Grindsted og omegn (Borgerundersøgelsen i Grindsted). I undersøgelsen fik 203 borgere undersøgt symptomer eller sygdomme, som de mistænkte kunne stamme fra forureningen i Grindsted, af en læge.
  • Undersøgelse, der vurderer risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted.
    Rapporterne med resultaterne fra undersøgelserne er tilgængelige online og kan downloades på hjemmesiden grindstedforurening.dk.

Forskergruppen, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, sendte i slutningen af september i år deres anbefalinger til regionen. Et stort flertal – 17 ud af 19 forskere – stod bag anbefalingerne, mens to forskere stod udenfor.

Forskergruppens anbefalinger og en redegørelse fra de to forskere, der forklarer, hvorfor de ikke står bag anbefalingerne, kan findes på hjemmesiden grindstedforurening.dk. under punktet “Nu begynder den politiske behandling af sundhedsundersøgelserne.”

Regionsrådet skulle på deres møde 25. november tage stilling til, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Vigtige beslutninger for Region Syddanmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

Højdepunkter fra dagsordenen:

Regionsrådet i Region Syddanmark har afholdt sit møde den 25. november 2024 med en fyldig dagsorden, der spænder over sundhed, klima, kultur og regional udvikling. En række betydningsfulde punkter blev drøftet og besluttet, og du kan nu se hele mødet her.

• Regnskabsafslutning 2024: Godkendelse af årets regnskabsresultater, der markerer afslutningen på et udfordrende budgetår.

• Klimaprojekt DANROAD: Et nyt og ambitiøst projekt for bæredygtig infrastruktur blev godkendt.

• Sundhedsundersøgelser i Grindsted: Der blev afsat midler til yderligere undersøgelser af miljø og sundhed i området.

• Sammenlægning af medicinske ambulatorier: En omstrukturering af Sygehus Lillebælts ambulatorier blev vedtaget med henblik på at forbedre patientforløbene.

• Operationer i Flensborg: Sønderjyske kvinder med brystkræft tilbydes nu mulighed for operation i Flensborg som led i et grænseoverskridende samarbejde.

Derudover blev flere spændende initiativer inden for regional udvikling, kultur og samarbejde drøftet, herunder DGI Landsstævne 2025, en ny præhospital organisation og en opdateret Råstofplan.

Se hele mødet og få alle detaljer på SYD AVISEN

1...535455...156Side 54 af 156
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER