21.2 C
Copenhagen
mandag 1. september 2025

Et magtskifte i dansk håndbold

0

Et magtskifte er sket i toppen af dansk håndbold. GOG er slået af tronen, og selvom de til næste sæson får ny træner og nye spillere, er det ikke givet, at de fortsat vil dominere den danske liga sammen med Aalborg. Positionen som førsteudfordrer ligger nu til Fredericia Håndboldklub, der har som målsætning at vinde mesterskabet senest i 2029.

GOG er ude af kampen om DM-medaljer inden semifinalen. Det virker utopisk, men det er kulminationen på flere fejlslagne beslutninger fra GOG-ledelsen, der i de seneste sæsoner har levet højt på, at de unge talenter var så gode, at de havde landsholdsniveau fra dag ét, da de fik chancen på GOG’s ligahold.

Det har det nye kuld endnu ikke. I stedet har GOG, med direktør Kasper Jørgensen i spidsen, forsøgt at sammensætte et hold af udefrakommende spillere, men den mission er ikke lykkedes. Der har været disharmoni efter afgangen af Nicolaj Krickau som træner, og kulminationen på det er nu, at GOG ikke når semifinalen. Det er en kæmpe skuffelse for de ellers dobbelte danske mestre, som tilbage i februar også vandt pokalturneringen for andet år i træk.

Tilbage i februar høstede GOG frugterne af, at Aalborg spillede en ualmindelig dårlig finale, og at Emil Madsen leverede en brandkamp i semifinalen mod Fredericia. Det var nok til at hjemtage pokaltitlen, men den store individuelle præstation udeblev i slutspillet efter en turbulent sæson med trænerfyring af Ian Marko Fog og senere opsigelsen af playmaker Morten Olsens kontrakt, da Olsen og flere af GOG-spillerne tilsyneladende ikke kunne sammen, hvilket skabte uro på holdet.

Mikkel Voigt og Thomas Brandt blev sat ind for at redde kastanjerne, og selvom noget af branden blev slukket, var der ikke meget at stille op. Gløden var slukket, da det gjaldt i slutspillet. GOG blev udspillet af Fredericia i den afgørende slutspilskamp, og det er et sjældent syn, at et hold falder på den måde. Det vidner om, at noget er, som det ikke skal være, og at der skal en ny genopbygning af GOG til. De skal tilbage til de dyder, som førte dem tilbage til toppen af dansk håndbold efter deres konkurs.

GOG var gode og heldige at ramme en gylden generation med Emil Jakobsen, Simon Pytlick, Mathias Gidsel og Emil Madsen og supplere den med enkelte stjerner udefra som Torbjørn Bergerud. Nu er holdets grundstamme ikke længere så lokalforankret, som den har været tidligere, og harmonien synes ikke at være der på samme måde som tidligere.

Nu vinker GOG farvel til syv spillere, heraf seks etablerede spillere. Ind kommer målmandsduoen Peter Johannesen og Salah Boutaf samt de to bagspillere Frederik Tilsted og Tobias Grøndahl. Et nyt trænerteam kommer også til i form af Kasper Christensen og Rasmus Bertelsen, men de spillere, som kommer ind, med undtagelse af Grøndahl, der er norsk landsholdsspiller, indikerer ikke spillere, der på papiret er førsteudfordrere til Aalborg. Fra ungdomsfronten har man i GOG store forventninger til Frederik Pedersen og Hjalte Lykke, men de har endnu ikke slået igennem på seniorniveau og har højden imod sig. Pedersen er 184 cm som playmaker, mens Lykke er en højre back på 178 cm, hvilket taler imod, at de bliver kæmpestjerner, der på sigt kan gøre en forskel i toppen af dansk håndbold.

I stedet kan man notere sig, at eksempelvis Skanderborg AGF har handlet særdeles fornuftigt ind i form af den tidligere GOG’er Emil Lærke, islandske Kristian Örn Kristjansson, der er inde omkring landsholdet, samt Magnus Haubro, der inden sin skade i Ribe-Esbjerg viste sig meget lovende frem. Det vil derfor ikke være nogen overraskelse, hvis østjyderne kan spille med omkring top-4 til næste sæson.

Holdet, som sendte GOG ud i mørket, Fredericia, bevarer grundstammen fra denne sæson og får suppleret truppen til næste sæson med spillere, der på papiret er bedre end dem, som forlader klubben. Dermed burde der være grobund for, at det fredericianske mandskab kan opretholde det niveau, de har vist denne sæson, hvor de endte på grundspillets andenplads og nu har spillet sig i semifinalen efter en knusende sejr mod GOG i den afgørende slutspilskamp.

Aalborg Håndbold når ingen af de nævnte hold i ligaen på nuværende tidspunkt. De er i en klasse for sig med de midler, som nordjyderne har at gøre godt med, men på dagen kan enkelte hold stikke en kæp i hjulet på dem, og for nuværende er det ikke GOG, der er førsteudfordrer. Dermed er et magtskifte i toppen af dansk håndbold ved at finde sted.

Op til 82 mio. kr. skal løfte turismeområder og tiltrække nye investeringer

0
Bridgewalking Lillebælt” købte sidste år Aventura, og de nye ejere ønsker at formidle historien om både skib og naturen i Lillebælt til alle borgere Fredericia og Middelfart samt til byernes gæster og turister. Foto: Christian Fris, AVISEN

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger målrettet investeringer i turismeområder uden for de store byer. Puljen på op til 82 mio. kr. skal skubbe til private investeringer i områdefornyelse, så der skabes vækst via en forbedret turismeinfrastruktur.

Kyst- og naturområder uden for de store byer får nu en kapitalindsprøjtning fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der afsætter op til 82 mio. kr. til udvikling i turismeområder. 

Indsatsen skal via forbedret eller ny turismeinfrastruktur bidrage til at sikre nye kommercielle investeringer i kyst- og naturturismen – der for eksempel kan resultere i en øget overnatningskapacitet.

Forperson for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt siger:

– 2023 var et rekordår for dansk turisme, hvor særligt udenlandske gæster overnattede i Danmark. Det går derfor rigtig godt på turismeområdet, men vi skal blive ved med at udvikle, og det skal denne millionindsprøjtning være med til at styrke særligt uden for de store byer. Derudover kan det være med til at tiltrække nye investeringer.

Turisme er en af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses signaturindsatser, og denne pulje skal medvirke til at realisere bestyrelsens målsætninger:

– Turisme er en dansk styrkeposition, og det er vigtigt for bestyrelsen at understøtte en fortsat positiv udvikling i turismeerhvervet. Dansk turisme er mere end gode postkortminder og oplevelser, området skaber også vækst og nye arbejdspladser i hele landet, og derfor er det afgørende, at vi fortsat støtter, udvikler og styrker de danske turistdestinationer, siger han.

En forudsætning for vækst er, at der kan tilbydes et bæredygtigt, konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt med kapacitet og faciliteter, som matcher turisternes efterspørgsel.

Etablering eller fornyelse af havnemiljøer, udvikling af multi- og aktivitetsområder, etablering af oplevelsesruter i den grønne natur samt udvikling af nye byrum, er et udpluk af de faciliteter eller former for infrastruktur, der kan få støtte, og som skal medvirke til at tiltrække nye private investeringer i for eksempel overnatningskapacitet. 

Christian Motzfeldt og resten af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer, at kommunerne vil være de primære ansøgere til midlerne – men det udelukker ikke, at også private, kommercielle virksomheder kan indgå som partnere, ligesom fonde kan indgå med medfinansiering. Og gerne med private investorer som en del af projektet.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmøntede i 2023 ca. 110 mio. kr. til fire turismeprojekter med aktiviteter i hhv. Thyborøn, Juelsminde, Nakskov og Naturpark Lillebælt. Denne nye pulje bygger videre på erfaringer fra første annonceringsrunde.

 
FAKTA OM INDSATSEN 
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 16. april 2024 afsat op til 82 mio. kr. (52 mio. kr. fra Regionalfonden og 30 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler) til indsatser inden for udvikling af turismeområder. 
 
Indsatserne skal sikre fornyelse og forbedring af turismeproduktet ved at gøre områder mere attraktive, så de styrker turismen og bidrager til at drive en bæredygtig udvikling i området. 
 
Indsatserne kan for eksempel være: 

  • Etablering eller udvikling af havnemiljøer, der faciliteter aktiviteter, ophold og kommercielle tilbud på havnen.
  • Etablering af sammenhængende og varierede oplevelsesruter, der formidler et steds kultur og historie, naturens kvaliteter mv. og binder eksisterende og nye byrum, oplevelsespunkter og funktioner sammen.
  • Etablering af adgang til eller brug af naturen (fx gennem tematiserede legeområder, opholdspladser, multi- og aktivitetsområder m.v.). 

  
Ansøgningsfristen er den 15. august 2024 kl. 12.00. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger på sit møde den 14. november 2024. 
Læs mere om indsatsen på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside

Frederiksen og Scholz mødes til Nordisk Topmøde

0
Foto: AVISEN

Den fortsatte støtte til Ukraine, sikkerhed og konkurrenceevne er nogle af de emner, der er på dagsordenen, når statsminister Mette Frederiksen mandag den 13. maj 2024 deltager i Nordisk Topmøde i Stockholm.

På den første del af topmødet drøfter statsministrene fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige konkurrenceevne sammen med repræsentanter fra erhvervslivet.

– Vi ser ind i en fremtid, hvor den globale vækst kan ende uden for Europa. Europa skal være stærkere og mere konkurrencedygtigt, så vi beholder arbejdspladserne på kontinentet. Derfor ser jeg frem til at drøfte grøn omstilling, ny teknologi, kompetencer og uddannelse, som er afgørende forudsætninger for vores konkurrenceevne i Norden og i Europa, siger statsminister Mette Frederiksen.

Senere på dagen besøger regeringslederne den svenske virksomhed Ericsson. Her deltager den tyske kansler Olaf Scholz også. Besøget på Ericsson kommer til at have fokus på sikkerhedspolitiske spørgsmål som hybride trusler, cybersikkerhed og nye teknologier. De seks regeringsledere deltager samme aften i en middag, hvor det primære emne på dagsordenen vil være den fortsatte støtte til Ukraine.

– Vi lever i en tid med krig på det europæiske kontinent og et mere kompliceret trusselsbillede. Rusland forsøger at splitte Vesten. Derfor er det glædeligt, at Norden nu endeligt står samlet i NATO. Det giver også mulighed for at gøre vores samarbejde endnu stærkere. Ikke mindst i forhold til Ukraine, hvor det er helt afgørende, at vi fortsætter den militære støtte. Men også i forhold til vores eget forsvar og arbejdet med at få vores våbenproduktion op i gear, siger statsminister Mette Frederiksen.

Pokaldrømmen blev virkelighed efter 23 års tørke

0

Den 9. maj 2024 er en dag, der kommer til at gå i historiebøgerne i Søhøjlandet. Silkeborg IF satte endelig en stopper for 23 års pokaltørke med en triumferende sejr over de østjyske rivaler fra AGF. Trofæet blev løftet i et hav af tårer og øl i Parken efter en intens og medrivende kamp. Vejen til pokaltriumfen gik blandt andet gennem FC Fredericia, som Silkeborg slog ud i semifinalen over to kampe, så det blev Fredericias banemænd, der løb med sejren.

Den helt store helt blev Oliver Sonne, da højrebacken trådte i karakter og udnyttede en eminent stikning fra Tonni Adamsen i det 38. minut. Bailey Peacock-Farrell tøvede et sekund for længe, og Sonne udnyttede sin chance til at sende bolden i nettet. Først vinkede linjedommeren for offside, men efter et VAR-tjek blev scoringen godkendt, og Silkeborg førte 1-0.

Trods en vild intensitet efter pausen lykkedes det ikke AGF at udligne. Stefán Teitur Thórdarson troede, at han havde fordoblet Silkeborgs føring med ti minutter igen, men VAR annullerede målet. AGF forsøgte desperat at få sat et pres, men Nicolai Larsen og Silkeborg-forsvaret stod stærkt, og i stedet var det Silkeborg, der kom tættest på et andet mål.

Det forløsende slutfløjt udløste jubel blandt de mange Silkeborg-tilhængere, der havde ventet siden 2001 på at se pokalen lande i Søhøjlandet igen. Kampen blev dog midlertidigt afbrudt, da en ung kvinde på AGF’s tribune fik et ildebefindende, men hun kom sig heldigvis hurtigt, hvilket stadionspeakeren meddelte kort efter.

Den intense pokalfight kulminerede med Silkeborgs sejr på 1-0 og endte med at sende pokalen tilbage til Silkeborg for første gang siden 2001, hvor AB blev slået 4-1 i finalen. For Kent Nielsen og Silkeborg IF var pokalfinalen en perfekt afslutning på en fantastisk kampagne. 23 års trofætørke er slukket, og det røde flagskib kan igen fejre en pokaltriumf.

Hakket oksekød årsag til salmonellaudbrud

0

Oksekød fra England er årsag til det udbrud med Salmonella, som de seneste knap to måneder har ramt mere end 50 patienter i Danmark. Det viser resultaterne af det opklaringsarbejde, som er udført i tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og den danske importør.

51 personer i Danmark er siden marts bekræftet smittet med samme type Salmonella. Både udbrudsefterforskning hos Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og analyser fra den danske importør viser nu, at smittekilden er oksekød fra England.

Kødet er importeret og hakket hos danske Hilton Foods og solgt i Coops butikker. Noget af det hakkede kød har overskredet holdbarhedsdatoen og er ikke længere i butikkerne, men forbrugere kan stadig have det i fryseren. Andet af det hakkede kød har været i butikkerne indtil i går, og myndighederne råder forbrugerne til at smide kødet ud eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvilke produkter er tilbagekaldt?

Hilton Foods har tilbagekaldt hakket oksekød solgt i Dagli’Brugsen, SuperBrugsen, 365 Discount, Coop, Irma og Kvickly i perioden fra den 19. marts til den 13. maj. Desuden tilbagekalder virksomheden hakkebøffer med sidste anvendelsesdato den 2. april. Flere informationer om de tilbagekaldte produkter kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside Tilbagekaldte fødevarer.

Fakta om Salmonella

Infektion med salmonella giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger og feber. Infektionen ledsages ofte af ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine. Rigeligt med væske er vigtig for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger. Som oftest er symptomerne på salmonella milde og går over af sig selv. Hvis man får vedvarende symptomer, bør man henvende sig til sin egen læge.

Sådan kan du undgå at blive smittet med salmonella:

  • Vask hænder, inden du går i gang med at lave mad og efter at have rørt ved råt kød
  • Undlad at smage på råt kød, f.eks. frikadellefarsen
  • Hold det rå kød adskilt fra den spiseklare mad, f.eks. salat
  • Gennemsteg/gennemkog hakket kød

Vandrende arbejdstagere skal beskyttes

0
Pressefoto.

Valgkampen er i fuld gang. Måske mærker man det ikke, men det strømmer ud med politiske meldinger og positioner frem mod det kommende valg til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Spidskandidat – eller som hendes formand benævner hende – toptop-kandidat for Moderaterne, Stine Bosse er klar med et politisk forslag: Der skal indføres et europæisk ID-kort for arbejdstagere i Europa.

Hele Europa skal have det vi kender så godt i Danmark, ordnede forhold, lyder det fra Stine Bosse i en video på hendes Facebookprofil. På Arbejdernes Internationale kampdag præsenterede Moderaternes spidskandidat et nyt forslag fra partiet: Det skal indføres et europæisk ID-kort for arbejdstagere i Europa.

Det nye ID-kort skal ikke alene kunne dokumentere hvem man er, men også hvilke rettigheder man har som arbejdstager, forklarer Stine Bosse. Desuden skal det fortælle om hvad den enkelte kan bidrage med, hvilke uddannelser man har og hvad man kan bidrage til på arbejdspladsen.

Moderaterne er ikke alene med forslaget, både fagbevægelsen og Socialdemokratiet har foreslået lignende tiltag – men det er faktisk kun en fordel for både danske arbejdsgivere og arbejdstagere, forklarer Stine Bosse. Baggrunden for forslaget er, at der er et problem som skal løses – og det er endnu ikke sket.

– Baggrunden for forslaget er, at vi står og mangler arbejdskraft. Både nu, men i særdeleshed i fremtiden. Vi mangler arbejdskraft i en sådan grad, at det er rigtig vigtigt, at vi har styr på dem der kommer hertil. De skal ikke komme hertil for at blive underbetalt. De skal komme hertil under ordentlige forhold, forklarer Stine Bosse og fortsætter:

– Vi har ingen interesse i, at den arbejdskraft vi henter til Danmark, konkurrerer om løn og arbejdsvilkår med en nedadgående standard. Tværtimod. Vi skal ikke skubbe danske arbejdere ud, men vi skal gøre at der er kollegaer nok. Og at man uanset oprindelse har ordnede forhold.

De dårlige eksempler og sager der kommer frem i medierne gavner ikke Danmark og dansk erhvervsliv, tværtimod, pointerer Stine Bosse.

– Det er dræbende hver gang der kommer en dårlig sag frem. For de danske arbejdsgivere tilbyder gode vilkår. Danmark er et godt sted at komme til som arbejder. Men det ødelægger tilliden til dansk erhvervsliv, når myndighederne finder 20 mand der er underbetalt i en skurvogn, siger Stine Bosse.

Som midterparti har vi et ansvar for at lytte

Når man som parti insisterer på at pege på noget og ikke på nogen, så forpligter det mener spidskandidaten. De peger ganske vist på Stine Bosse som toptopkandidat, men det væsentligste er det politiske indhold. Og her er det vigtigt for Moderaterne, at man tager sig tiden til at lytte – både til arbejdsgiverne og arbejdstagerne.

– Jeg kan godt se, at vores forslag lyder meget ens. Vi kan altid bruge tid på at diskutere hvem der kom først. Men jeg ved, at jeg allerede i efteråret var til møder med folk fra FH, der ytrede et klart ønske om et tiltag som dette. Og deres argumenter var – og er – gode. Derfor tog jeg det med tilbage til partiet, der også støttede forslaget. Derfor har vi nu præsenteret forslaget, siger Stine Bosse og fortsætter:

– Som midterparti har vi et ansvar for at lytte, når nogen kommer med en bekymring eller et klart ønske til en forbedring. Men vi har også et ansvar for at tage dialogen med arbejdsgiverne, om et sådant forslag. Men det må nu engang være sådan, at vil man have en mere åben dør for arbejdskraft, skal man også forpligte sig til at overholde reglerne og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Men det tror jeg faktisk er i alles interesse.

Sager kunne være undgået med ID-kort

Stine Bosse er ikke i tvivl om, at flere af de sager vi har set fremme i medierne kunne være undgået, hvis der var et systematisk overblik, som eksempelvis et ID-kort ville kunne medføre. Der skal ikke nødvendigvis være tale et om fysisk kort, forklarer Stine Bosse, men det væsentlige er, at man som arbejdsgiver og arbejdstager digitalt har adgang til en række oplysninger.

– Det er oplysninger om hvem man er og hvor man kommer fra, men det er også muligheden for at registrere hvilket land man arbejder i og hvilke vilkår der gør sig gældende i det konkrete land. Der skal også kunne vises uddannelser, kompetencer og certifikater, forklarer Stine Bosse.

Selv har hun for nyligt besøgt to store byggepladser. Hun har været forbi Storstrømsbroen, der tidligere har oplevet en række sager, men også forbi Femern Bælt forbindelsen, der har gjort sig erfaringer med et lignende overblik.

– Der har været store problemer i forbindelse med byggeriet af Storstrømsbroen. Det er heldigvis blevet bedre, men sagerne kan man ikke løbe fra. Jeg har besøgt dem for nyligt, hvor de direkte adspurgt om et ID-kort ville have hjulpet svarede, at det var de helt sikre på, fortæller Stine Bosse og fortsætter:

– Jeg har også besøgt byggeriet ved Femern Bælt, hvor de har et systematisk overblik. Ikke helt et ID-kort, men der er et systematisk overblik. Det mener de, er med til at sikre, at der er styr på sagerne dernede. Så vi kan høre på praktikerne derude, at det virker.

Ikke bureaukratisk – tværtimod

Der har været kritik af forslagene om ID-kort. Blandt andet har det fra Venstre-politikere forlydt, at det er ude af proportioner og at det vil medføre langt mere bureaukrati. Men den præmis køber Stine Bosse slet ikke ind på.

– Det her kommer ikke til at kunne fjerne alle sager. For vil man snyde, så kan man formentlig finde en vej. Men det her gør det meget lettere at kontrollere. Men det gør det også lettere som arbejdsgiver at sikre, at man selv overholder de gældende regler, siger Stine Bosse og fortsætter:

– Som arbejdsgiver er det her en måde hvor det bliver lettere at åbne døren for udenlandsk arbejdskraft. Vi har brug for dem, men de skal komme hertil på ordnede forhold. Vi kunne aldrig bygge eksempelvis Femern Bælt alene uden udenlandsk arbejdskraft. Der er også mange andre brancher, hvor vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, fordi vi simpelthen ikke er nok til at løse opgaverne.

Formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har flere gange i sit politiske liv præsenteret idéer om en lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Det er ofte blevet mødt med kritik fra fagbevægelsen. Direkte adspurgt om det her forslag er en slags holdkæftbolche til fagbevægelsen, lyder det fra Stine Bosse, at det ikke er tilfældet.

– Det handler for mig om, at vi skal lytte til fagbevægelsen, når de påpeger et problem. Det er klart, at vi har en politisk dagsorden hvor vi gerne ser en større udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Men vi er også klare i mælet om, at det skal være under ordnede forhold, siger Stine Bosse.

Ikke en mærkesag – men prioriteret dagsorden

Der er, som nævnt i indledningen, en lind strøm af politiske forslag fra de forskellige partier og opstillede kandidater til Europa-Parlamentsvalget i juni. Med en timing lige på Arbejdernes Internationale Kampdag kunne man fristes til at tro, at forslaget var opfundet til lejligheden.

Stine Bosse anerkender, at det ikke er en top-3 mærkesag, men hun forsikrer om, at det er et velovervejet forslag der bygger på en række samtaler med både fagbevægelsen og danske arbejdspladser.

– Det er en prioriteret dagsorden. Men det er klart, at der for os og mig er tre hovedmærkesager, som vi går til valg på. Det er sikkerhed, klima og sikkerheden ved de ydre grænser, siger Stine Bosse og fortsætter:

– Men hvis man tager det her konkrete forslag lidt op på de store nagler, så handler det også om sikkerhed. Sikkerhed for, at hvis man tager job i Danmark, så gør man det under de velkendte gode arbejdsforhold vi har her i landet.

Trafikulykker kan forebygges bedre med data fra de danske sygehuse

0

Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at der sker mange flere trafikulykker end politiet kender til, og at det er problematisk for den forebyggende indsats.

Datagrundlaget fra sygehuset er større end politiet har mulighed for at registrere. Alligevel er det politiets data, Færdselskommissionen tager udgangspunkt i, når de arbejder med forebyggelse af trafikulykker.

Data indsamlet på sygehusene er hidtil blevet betragtet som supplerende, men det burde måske være omvendt, mener forskere fra Syddansk Universitet. Både politi og sygehus registrerer for eksempel hvilke transportformer, der er involveret i en ulykke, hvor mange personer, og skadens omfang. Sygehusene ser bare mange flere tilfælde.

Professor Jens Lauritsen, Klinisk Institut, SDU, og læge Kristian Kjærgaard står bag et nyt stort studie, hvor de har vist, at der er en meget høj overensstemmelse mellem de data, som politiet registrerer, og dem, som bliver registreret på sygehuset. Faktisk er over 93 % af registreringerne de samme. Det vil sige, at politiet og sygehuset er lige gode til at registrere. Forskellen er bare, at man på sygehusene har registreret mange flere tilfælde end hos politiet – og endda mere nøjagtigt.

Mere retvisende skadesvurdering

-Vi har data fra 6-10 gange flere ulykker, end politiet har. Derudover arbejder vi også med at registrere alvorligheden af ulykken ud fra en medicinsk vurdering. Den er altså mere præcis, forklarer Jens Lauritsen og supplerer:

– Det kan ikke overraske at lægerne er mere i stand til at vurdere skadesgraden. Nu er det også vist, at det er muligt at registrere transportmiddel, ulykkessituation og trafikantens rolle. Det sker gennem grundig og systematisk registrering på akutmodtagelserne.

Jens Lauritsen anbefaler derfor, at man begynder at planlægge trafik-forebyggelse ud fra sygehusenes data sammen med politiets.

Politiet bliver ikke altid inddraget

En af grundene til at sygehusene registrerer flere ulykker end politiet er, at politiet kun modtager anmeldelser i 10-15 % af de cirka 52.000 tilfælde af trafikulykker, der er om året i Danmark. Det inkluderer både bilister og cyklister, gående der påkøres og andre hændelser, der sker på vejene.

-Det er ikke altid, politiet bliver inddraget. I mange tilfælde klarer folk det selv, og tager direkte kontakt til sygehuset – derfor får vi så mange flere registreringer end politiet, forklarer Jens Lauritsen.

Datagrundlaget er vigtigt for at forebygge yderligere ulykker

Det kan gøre en forskel, når man har de rette data. For eksempel kan politiet målrette indsatsen ved færdselskampagner, så man sætter ind ved et vejkryds, hvor man kan se, at der er en særligt høj risiko.

-Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med Fyns Politi. De bruger Ulykkes Analyse Gruppens data indsamlet i Akutmodtagelsen, når de planlægger kampagner. De ser simpelthen på, hvor der sker flest ulykker, så de kan være til stede der. Det kunne man godt brede ud til hele landet, forklarer Jens Lauritsen.

Undersøgelsen udbredes til hele landet

Studiet er baseret på alle personer, der er kommet ind i årene 2015-2021 via Odense Universitetshospitals Akutmodtagelse efter en trafikulykke. Disse behandles af læger fra Ortopædkirurgisk Afdeling i samarbejde med plejepersonale og sekretærer fra akutmodtagelsen. Sekretærernes registrering af oplysninger er sammenlignet med politiets.

Ved hjælp af CPR-nummeret og dato for hændelsen har man meget sikkert kunnet sammenligne data.

-Vi har allerede vist, at vores data på sygehuset er meget præcise. En tilsvarende analyse er under planlægning i samarbejde med Danmarks Statistik. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om der er lige så stor grundighed og præcision i alle akutmodtagelser i hele landet.  fortæller Jens Lauritsen og uddyber, at hvis Færdselssikkerhedskommissionen skal bruge data fra hele landet, så skal de være sikre på, at data er præcise alle steder.

Kæmpe stigning i sommerhussalg mellem familiemedlemmer

0

Antallet af familieoverdragede sommerhuse er det seneste år steget med 75 pct. Antallet af familieoverdragelser svarer til ca. halvdelen af det aktuelle udbud af sommerhuse.

Siden corona har efterspørgslen på sommerhuse været enorm, men især én type af sommerhushandler er vækstet særligt voldsomt. Det gælder de såkaldte familieoverdragelser, hvor man kan handle bolig mellem familiemedlemmer med visse skattefordele. 

Med ca. 3.000 familieoverdragede sommerhuse hvert år, skilte 2023 sig markant ud med hele 4.405 sommerhussalg mellem familiemedlemmer, svarende til en stigning på knap 75 pct. fra 2022 til 2023. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Der er ifølge mæglerkæden primært to årsager til, at vi ser så mange sommerhuse skifte hænder mellem familiemedlemmer.

– For det første er der i Danmark stor tradition for, at sommerhuse går i arv, fordi et sommerhus får stor betydning for de fleste i en familie, og mange derfor ikke ønsker at skille sig af med det. Det er som at skille sig af med uvurderlige minder. Oftest er huset også så gammelt, at det ikke er belånt, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Når man overdrager et sommerhus mellem familiemedlemmer, er der nogle skattemæssige fordele, man kan benytte sig af.

– Hvis man ved, at man har tænkt sig at give sit sommerhus videre til næste generation, kan man over en årrække overdrage det som arveforskud. På den måde skal der ikke betales arveafgift, når huset af naturlige årsager går i arv. Hvis et sommerhus har en værdi af for eksempel 2 millioner kroner, sparer arvingerne ved denne metode mellem 300.000 og 600.000 kroner i arveafgift afhængig af, hvor tæt familierelationen er, siger Thomas Hovgaard.

At der bliver familieoverdraget så mange sommerhuse hvert år, som svarer til halvdelen af det aktuelle boligudbud, betyder, at priserne på de eksisterende sommerhuse kan holde et højt niveau.

– Alt andet lige betyder de mange familieoverdragelser, at udbuddet er mindre, men det har selvfølgelig også en lidt mere sørgelig konsekvens for dem, som leder efter et særligt sommerhus. Det er nemlig oftest de gamle sommerhuse med attraktive beliggenheder, der bliver i familien og aldrig kommer på markedet, siger Thomas Hovgaard.

Familieoverdragelser af sommerhuse over tid i hele landet
Årstal20192020202120222023
Antal2.6303.1433.1682.5254.405
Kilde: Danmarks Statistik

Data for selvskade og selvmordsforsøg er mangelfulde

0
Arkivfoto

De informationer der indsamles, når personer, der har selvskadet eller forsøgt selvmord, ankommer på landets skadestuer, er ikke gode nok. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Syddansk Universitet. Det kan i yderste konsekvens få betydning for den behandling, som patienterne tilbydes.

Når en patient kommer ind på skadestuen efter selvskade eller selvmordsforsøg er det vigtigt, at patientens skade bliver registreret korrekt. Det har betydning for, at patienten efterfølgende kan få den rigtige hjælp.

På den almindelige skadestue håndterer de patientens fysiske skader. Med dette fokus på sygdom og ulykke, bliver kodningen for selvmordsforsøg let glemt. På samme måde retter psykiatriske skadestuer opmærksomheden mod patientens symptomer, og ikke i så høj grad selve selvmordsforsøget:

– De koder, der anvendes til at notere selvskade eller selvmordsforsøg i journalerne i psykiatrien er komplekse og bliver baseret på ekstra tilføjelser. I mangel på tid eller personale er det derfor ikke sikkert, at det bliver registreret, siger Sarah Grube Jakobsen, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Behov for bedre data for bedre indsatser

Sarah Grube Jakobsen er hovedforfatter på det nye studie, som har undersøgt registreringerne af selvmordsforsøg og selvskade. Studiet kommer i kølvandet af en ny national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, hvor et af fokusområderne blandt andet er forbedring af datagrundlaget.

Det har altså vist sig, at det ikke er altid, at selvmordsforsøget bliver registreret. Men det er også relevant, at der skelnes mellem, om der er tale om selvskade eller selvmordsforsøg Det kan nemlig have betydning, især når det kommer til forebyggelse af fremtidige tilfælde.

– Når vi som forskere går ind og laver dataudtræk og danner os et overblik over patienternes risikoprofiler for at arbejde med forebyggelse, kan det være meget afgørende, om det vi kigger på, er kendt selvskade eller et enkeltstående selvmordsforsøg, tilføjer Sarah Grube Jakobsen, og fortsætter:

– Først og fremmest er det derfor vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed på problemet, det er forudsætningen for at der kan ske forbedringer, som kommer selvmordstruede til hjælp.

Forbedringer kan være inden for rækkevidde

I studiet blev 20 fagpersoner interviewet og spurgt ind til mulige forbedringstiltag. Det er der kommet otte konkrete forslag ud af. Disse forslag kan både hjælpe på den korte og lange bane. I første omgang kan der skabes opmærksomhed via mailpåmindelser eller simple lommekort, mens det optimale på langt sigt vil være et mere enkelt system til registrering af data.

Danske EU-kandidater bakker op om den europæiske sportsmodel

0

De danske EU-kandidater er afgørende for at sikre fair konkurrence og solidaritet med breddeidrætten på tværs af sportsgrene. Det var budskaberne, da topkandidater fra Socialdemokratiet, Venstre og SF besøgte Brøndby Stadion.

Når danske fodboldklubber kvalificerer sig til Champions League og landsholdsspillere skifter til store internationale klubber, så er det ikke kun fans af de pågældende spillere og klubber, der kan glæde sig.

Den Europæiske Sportsmodel sørger nemlig for, at syv procent af indtægterne fra Champions League går til ungdomsudvikling på tværs af Europa, mens fem procent af transfersummen går til de klubber, hvor de pågældende spillere har spillet i deres unge år.

Denne solidaritet er nu under pres af udbryderligaer som European Super League, og derfor var spidskandidaterne Christel Schaldemose (S) og Morten Løkkegaard (V) samt nr. 2 på SF’s liste Rasmus Nordqvist på besøg på Brøndby Stadion for at høre, hvorfor deres opbakning er vigtig:

– Der er en polarisering indbygget i professionaliseringen, hvor man som sportsklub hele tiden vil stræbe efter at styrke sin position. Og det kan godt nogle gange være på bekostning af bredden. Derfor er det enormt vigtigt, at vi har en central model, der husker solidariteten, fortalte fodbolddirektør i Brøndby IF Carsten V. Jensen i forbindelse med besøget.

Den Europæiske Sportsmodel sikrer er også med til at sikre de demokratiske spilleregler og en åben turneringsstrukturer på tværs af forbund og sportsgrene i Europa.

Elite og bredde er hinandens forudsætning
Kandidaterne blev vist rundt på anlægget, hvor Brøndby IF’s direktør Ole Palmå fortalte om den tætte forbindelse mellem bredden og eliten i Brøndby og den store betydning, de europæiske turneringer har for klubbens fortælling.

Efter besøget delte politikerne opfattelsen af, at den europæiske sportsmodel er vigtig at forsvare i EU:

– Den europæiske sportsmodel er jo i virkeligheden et billede på, hvordan man kan få både et foreningsliv og et samfund til at fungere. Vi har brug for en bredde og en elite, der skal spille sammen. Den ene er den andens forudsætning. Derfor er det vigtigt, at vi får sikret den europæiske sportsmodel, så det ikke kun er ’big money’, der bestemmer, siger Christel Schaldemose og suppleres af Morten Løkkegaard:

– Jeg tror ikke, man kan overvurdere, hvor meget sporten betyder for vores sammenhængskraft. Over årtier har vi opbygget en model, hvor man starter fra bunden i en klub i bredden og har noget at stile efter. Hvis man giver op på den og hvis pengene kommer til at styre alt, så har vi mistet noget meget, meget vigtigt i den europæiske og danske kultur, siger han.

Hos DIF var der stor taknemmelighed over, at politikerne prioriterede at kigge forbi i en travl valgkamp:

– Den europæiske sportsmodel er afgørende for den åbne konkurrence på tværs af sportsgrene, og at indtægterne fra de største turneringer også kommer græsrødderne til gode. Derfor er jeg virkelig glad for, at politikerne prioriterer at kigge forbi, og at de har vist deres opbakning til vores fælles sag, siger Hans Natorp, formand i DIF, der havde inviteret til besøget sammen med Brøndby IF, DBU og Divisionsforeningen.

Valget til EU-parlamentet er 9. juni.