14.5 C
Copenhagen
søndag 8. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Region skåner atmosfæren for 140.000 tons CO2

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det skal i 2030 udelukkende være vedvarende energi, der dækker el- og varmeforbruget på regionens sygehuse og sociale institutioner, og der skal skæres i regionens samlede energiforbrug. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser fra regionens byggerier falde med hele 75 pct. sammenlignet med 2020. Hvordan målene skal nås, er beskrevet i to nye delstrategier, som regionsrådet netop har godkendt.

Renovering frem for nybyg, grønne krav i regionens byggeriudbud, fortsat produktion af solenergi og slut med fossile brændsler. Det er bare nogle af de greb, regionen vil bruge for at mindske udledningen af klimaskadelige drivhusgasser.

Bæredygtigt byggeri og klimaoptimeret energiforbrug er nemlig to af i alt seks områder, hvor regionen sætter massivt ind for nå sit overordnede 2030-klimamål om at skære mindst 35 pct. af regionens klimaaftryk sammenlignet med 2020. Hvad regionen konkret vil gøre, er beskrevet i to delstrategier, som blev godkendt af regionsrådet på deres møde 26. februar 2024.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger:

– Nu går vi fra snak til reelle handlinger. Det er det, der rykker. Vi kommer ikke uden om, at der skal bruges el og varme på de syddanske sygehuse, og at vi skal renovere vores sygehuse eller bygge nyt til fremtidens patienter, men vi vil sørge for, at det klimaaftryk, det efterlader, er så lille som muligt. Nu har vi en konkret køreplan. Vi ved, hvad der skal til, og effekten af de planlagte indsatser vil ikke blot kunne ses på regionens grønne bundlinje, men også bidrage til de nationale klimamål.   

På vej mod fossilfri byggepladser

Den nye delstrategi for bæredygtigt byggeri fastsætter, at CO2e-udledningen fra regionens byggerier i 2030 skal være 75 pct. mindre, end den var i 2020. Det bidrager færdiggørelsen af det nye OUH til, og i kommende konkrete byggerier som fx byggeprojektet ved Svendborg Sygehus vil regionen stille krav om fossilfri byggeplads.

Fremover vil regionen også, hvor det er muligt, renovere frem for at bygge nyt. Når der er behov for at bygge nyt, skal relevante og målbare bæredygtighedskrav indarbejdes i regionens udbudsmateriale. Samtidig kommer udbuddene også til at få flere og meget ambitiøse krav om cirkulære råstoffer og genanvendelighed i byggerier, som vil være med til at øge efterspørgslen og sætte skub i omstillingen til mere cirkulært byggeri.

På sygehusene og de sociale institutioner skal der desuden være flere lokaler med fleksible anvendelsesmuligheder. De skal kunne indrettes og anvendes til mange forskellige formål, så man ikke behøver at bygge nyt og dermed undgår den udledning af drivhusgasser, der vil være forbundet med det.

Sygehuse og institutioner på grøn energi

Regionens energiforbrug skal flugte med den nationale energistrategi og være baseret på grøn energi, dvs. energi, der kommer fra vindkraft, vandkraft og solenergi, som i modsætning til fossile brændsler ikke udleder CO2. Regionens egenproduktionen af solenergi forventes i 2026 at kunne dække 14 pct. af regionens elforbrug.

Frem mod 2030 skal regionen reducere sit samlede energiforbrug med 10 pct. i forhold til 2020. Samtidig med at den teknologiske udvikling i de kommende år gør det muligt at høste energibesparelser, vil regionen for at nå målene bl.a. stoppe med at bruge fossile brændsler til opvarmning og satse på energisamarbejder med andre sektorer – det, der kaldes sektorkobling. Her vil regionen gennem partnerskaber mellem forsyningssektoren (el, varme, gas og vand) og virksomheder fx kunne tilføre vedvarende energi til energisystemet. Der sker fx ved etablering af varmepumpeanlæg, der får overskudsvarme fra regionens bygninger til at gavne andre steder i stedet for at gå til spilde.

Hakker hæl og tå af regionens klimaaftryk

Indsatserne inden for klimaoptimeret energiforbrug og bæredygtigt byggeri vil tilsammen spare atmosfæren for ca. 141.000 tons CO2e. Det svarer til, at regionens samlede udledninger reduceres med knap 19 pct., og dermed vil mere end halvdelen af regionens reduktionsmål på 35 pct. være nået.

Børn og unge med et sygt familiemedlem skal have mere støtte

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Når et menneske får en alvorlig sygdom, er der risiko for, at hele familien rammes – særligt børnene og de unge. Regionsrådet har derfor afsat penge til at afprøve 12 forskellige indsatser på regionens sygehuse, som skal støtte børn og unge, der er pårørende. Erfaringerne skal give regionen indsigt i, hvordan børnene og de unge hjælpes bedst muligt fremover.

Hvert år oplever cirka 80.000 børn og unge i alderen 0 til 28 år at have en forælder med en alvorlig sygdom, mens cirka 45.000 børn og unge oplever at have en alvorligt syg søskende. Det kan være meget indgribende i børnene og de unges hverdag, og det kan påvirke deres mentale trivsel.

Derfor ønsker regionsrådet at udvikle og forbedre den måde, sygehusene i dag støtter børn og unge i familier med både fysisk og psykisk sygdom.

Regionsrådet har nu afsat knap 3 mio. kr. til 12 indsatser, som i 2024 og 2025 skal afprøve nye måder at støtte børnene og de unge på. Indsatserne er fordelt ud over regionens fem sygehusenheder – herunder også Psykiatrisygehuset. 

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til resultaterne af de mange indsatser, der nu bliver sat i gang. 

– Børn og unge kan nogle gange blive glemt, når sygdom lægger beslag på alle ressourcer i en familie. Men hvis ikke der bliver taget hånd om børnene, kan det få store konsekvenser for deres liv – både nu og her, men også i fremtiden, hvor det i værste fald kan føre til mental mistrivsel eller psykisk sygdom. Derfor er det så vigtigt med de indsatser, vi nu sætter i gang, og det bliver spændende at følge dem.

Fra børneapp til fysiske støttegrupper

De 12 indsatser, som nu har fået penge fra regionsrådet, er meget forskellige. De tager dog alle afsæt i den såkaldte ”stepped-care”-tilgang. Det vil sige, at der tages højde for, at nogle børn og unge er mere påvirkede af forældres eller søskendes sygdom end andre. Indsatserne skal derfor kunne justeres efter det enkelte barns og den enkelte unges behov.

Nogle eksempler på indsatser er:

  • På Sygehus Lillebælts Onkologisk Afdeling vil de inddrage unge teenagere med mødre, der har brystkræft, i at designe tilbud som en anonym online platform, gruppefamiliemøder og en fysisk støttegruppe for unge pårørende.
  • På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense planlægger de vidensdage for søskende, som er pårørende, to gange om året. Derudover vil de videreudvikle en eksisterende app (HC And App), så den også har et modul for søskende. I appen kan søskende blandt andet finde eksempler på svære situationer og vejledning i, hvad man må og kan som søskende.
  • På Psykiatrisk Afdeling Vejle ønsker afdelingen en kuffert med remedier, som de kan bruge i de familiesamtaler, der allerede afholdes på de enkelte afsnit.

Fokus på børn og unge som pårørende er ikke nyt

I Region Syddanmark har der længe været fokus på pårørende. Senest gav regionsrådet i 2021 midler til oprettelse af et Center for Pårørendeinddragelse i psykiatrien, som har særligt fokus på børn og unge, som er pårørende til patienter med psykiske sygdomme. Centeret skal fremover også favne børn af forældre med fysiske sygdomme.

Derudover har Psykiatrisk Informationscenter i mange år tilbudt kurser for børn, som er pårørende, ligesom de somatiske sygehusenheder på forskellig vis har arbejdet med initiativer for børn, som er pårørende.

Regionen har desuden indgået en aftale med alle 22 kommuner i Syddanmark, hvor aftaleparterne forpligter sig på at have skærpet opmærksomhed på børn og unge i familier med sygdom, sikre samarbejde på tværs af sektorerne om børnene og de unge og iværksætte særlige indsatser over for børn og unge af forældre med psykiatriske lidelser.

De 12 indsatser får tilsammen knap 2 mio. kr. i år og knap 1 mio. kr. i 2025. Center for Pårørendeinddragelse står for at evaluere indsatserne i 2025. Evalueringen skal hjælpe politikerne med at beslutte, hvordan pengene på området fremover skal fordeles.

Middelfart Kommune køber en del af Middelfart Sygehus

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Etableringen af et nærhospital i Middelfart er nu kommet et stort skridt nærmere. Middelfart Kommune har nemlig købt en del af sygehuset i Middelfart. Dermed ejes sygehuset både af region og kommune, som sammen vil indrette Middelfart Nærhospital i sygehusbygningerne.

Middelfart Kommune og Region Syddanmark har de seneste år samarbejdet om at oprette et nærhospital i de bygninger, der indtil nu har rummet Middelfart Sygehus. Et nærhospital med fokus på sammenhæng i borgernes forløb – på tværs af fysiske såvel som psykiske sygdomme – og et nærhospital, der giver mere nærhed og mindre transporttid for borgerne.

Nu er realiseringen af nærhospitalet kommet et skridt nærmere. Både regionsrådet og byrådet har nemlig godkendt Middelfart Kommunes køb af godt og vel en fjerdedel af sygehusets bygninger svarende til godt 4.000 kvadratmeter. Prisen er cirka 23,3 millioner kroner, og region og kommune vil sammen eje og drive det fælles nærhospital.

Tilbud dør om dør styrker samarbejdet

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at handlen nu er faldet på plads:

– Vi glæder os til at komme i gang med at indrette nærhospitalet sammen med kommunen og til at bringe vores mange erfaringer med sundhedshuse i spil. Blandt andet ved vi, at det styrker samarbejdet om patienterne på tværs af fagene, når de forskellige sundhedstilbud bor dør om dør. Det ser vi frem til.

Også borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S) glæder sig til, at nærhospitalet står klar til at modtage patienter og borgere:

– På Middelfart Nærhospital kan vi møde borgerne tidligere i deres sygdomsforløb, forebygge bedre og skabe tilbud, som er differentierede og fokuseret på de borgere, der har størst behov. Dermed er vi i Middelfart Kommune med til at tegne stregerne for fremtidens sundhedsvæsen med Danmarks første nærhospital, der ser dagens lys, og som vi er stolte af.

– Middelfart Nærhospital styrker tilbuddene til de mange – dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Borgerne understøttes herudover i at mestre deres eget liv med en eller flere sygdomme og inddrages langt mere i eget forløb, mens behandlingen tilbydes tættere på hjemmet, siger borgmesteren.

Nogle funktioner bliver – andre kommer til

Nærhospitalet i Middelfart kommer blandt andet til at indeholde kommunale rehabiliteringspladser samt kommunal sundhedsklinik, akutsygepleje, kommunale akutpladser og sundhedspleje.

Regionale tilbud som røntgen, blodprøvetagning, høreklinik, jordemoderkonsultation, smerteklinik og lægevagt bliver boende og kommer til at indgå som en del af nærhospitalet. Med inspiration fra sundhedshuse som dem i Haderslev og Brørup er der derudover blandt andet planer om at oprette et regionalt daghospital, som via eksempelvis medicinske funktioner kan være med til at hjælpe og behandle nogle af de borgere med kroniske sygdomme og ældre borgere, der ellers har mange transporter til sygehuse længere væk.

På det psykiatriske område flytter både den regionale lokalpsykiatri og kommunale socialpsykiatriske tilbud ind på nærhospitalet, som derudover kommer til at rumme regionens Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, som i dag har til huse i Vejle og Odense.

For at give plads til de mange sundhedstilbud flytter det regionale rygcenter fra Middelfart Sygehus ind i nye, moderne rammer på Kolding Sygehus. Det forventes at ske i juni 2024. Derefter kan ombygningen og klargøringen af lokalerne på sygehuset i Middelfart gå i gang.

Åbent hus i juni

Region og kommune planlægger at holde et åbent hus-arrangement i juni, hvor alle interesserede borgere kan kigge forbi og få en præsentation af de tilbud, nærhospitalet kommer til at rumme.

Det er forventningen, at nærhospitalet er klar til at åbne i efteråret 2024 – dog vil nogle af de nye funktioner først flytte ind i 2025. De funktioner, som allerede er på sygehuset, vil være åbne for borgerne i hele perioden – også under ombygningen.

Broby får akuthjælperordning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En gruppe borgere i Broby og omegn danner en akuthjælpergruppe, som gerne vil hjælpe til ved alvorlig sygdom og tilskadekomst. Regionsrådet har netop nikket ja til den nye akuthjælperordning på Fyn.

Om de er midt i familiemiddagen, ligger og sover eller slår græs: Hvis akuthjælper-appen bipper i lommen, så smider de, hvad de har i hænderne, for det kan være liv eller død, det handler om. Nu har en gruppe på 40 lokale borgere i Broby og omegn ansøgt om at blive akuthjælpere i postnummer 5672; Broby på Fyn.

Regionsrådet gav grønt lys til den kommende akuthjælperordning på Fyn på regionsrådsmødet mandag 26. februar.

Det er første gang, at regionsrådet godkender en ny akuthjælperordning i et område, som har mindre end 15 minutter til en ambulancestation, som ellers har været ét af kriterierne for at etablere en akuthjælperordning.

Formand for Præhospitaludvalget Bente Gertz (S) siger:

– Det er meget prisværdigt, at lokale ildsjæle i Broby og omegn ønsker at tage et medansvar i deres lokalområde, og det er også derfor, at vi bakker dem op i deres ønske om at etablere en akuthjælperordning. Vi bryder med de principper, vi tidligere har stillet op, og det er også derfor, at vi har besluttet, at akuthjælperordningen i Broby skal evalueres om halvandet år, for at finde ud af om behovet er der, og om ordningen giver den ønskede effekt.

I gang hurtigt

Region Syddanmark holder et opstartsmøde med initiativtagerne i Broby d. 28. februar. De nye akuthjælpere i Broby har fået førstehjælpsuddannelse.

Etableringen af en akuthjælperordning i Broby kommer til at koste ca. 55.000 kr. om året til uddannelse og udstyr.

I 2022 havde Region Syddanmark 267 ambulancekørsler med udrykning til en livs- eller førlighedstruende tilstand i Broby. I 226 af tilfældene, svarende til 84 procent, gik der under 15 minutter før ambulancen var fremme, mens der i 41 af tilfældene gik mere end 15 minutter.

Fakta om akuthjælperordninger i Region Syddanmark

Region Syddanmark har allerede en lang række aftaler i stand med de såkaldte akuthjælperordninger, de steder i regionen hvor det tager længst tid for en ambulance at nå frem. I øjeblikket er der 25 akuthjælperordninger.

Man kan ikke blive akuthjælper alene. Det er et krav, at man er med i en ordning, der udpeger en kontaktperson til regionen, og som dækker et geografisk område, hvor regionen ønsker, at der er en frivillig akuthjælperordning.

Akuthjælpere bliver kaldt ud til hændelser, der er så alvorlige, at ambulancerne kører med horn og blink.

Akuthjælperordningen er ikke det samme som en hjerteløberordning. Akuthjælperne bliver kaldt til mange flere forskellige hændelser end hjertestop, og de er uddannede i at give forskellige former for medicin.

Akuthjælperne skal have en akuthjælperuddannelse, som Ambulance Syd står for.  

Vejle hentede vigtig sejr i nedrykningskampen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklub kæmper for overlevelse i Superligaen. I den henseende hentede de en vigtig sejr mod Silkeborg søndag eftermiddag.

I en intens og strategisk fodboldkamp, hvor Vejle Boldklub stod over for Silkeborg IF, var der meget på spil for begge hold. Vejle havde muligheden for at intensivere kampen om at undgå nedrykning, mens Silkeborg kunne skabe et større forspring til de hold, der lå i bunden af ligaen. Kampens indledning så Silkeborg, under ledelse af Kent Nielsen, dominere spillet, hvilket satte Vejle under pres fra start.

Til trods for Silkeborgs boldkontrol, resulterede deres indsats ikke i afgørende målchancer i kampens indledende faser. Vejle, på den anden side, fandt gradvist deres rytme og begyndte at true med målchancer ved Miiko Albornoz og German Onugkha, skønt Silkeborgs målmand Nicolai Larsen parerede begge forsøg.

En vendepunkt i kampen var, da en 

potentielt afgørende straffespark til Silkeborg blev annulleret efter en VAR-gennemgang, hvilket efterlod stillingen uændret. Dette blev efterfulgt af et mål fra Vejle, hvor Thomas Gundelund bidrog med et præcist indlæg, som Dimitrios Emmanouilidis omsatte til en føring ved pausen.

I anden halvleg fortsatte Vejle med at skabe chancer, men Silkeborg var tæt på at udligne, dog uden held. Vejles forsvar stod stærkt, og mod kampens slutning udbyggede de deres føring til 2-0 efter et hjørnespark, som Raul Albentosa formåede at omsætte til mål. Selvom Silkeborg anstrengte sig for at reducere føringen, forblev slutresultatet 2-0 til Vejle.

Denne sejr var vigtig for Vejle i deres bestræbelser på at undgå nedrykning, idet de nu kun er to point fra sikkerhed. Silkeborg, på deres side, bevarer deres position i ligaen, men uden at kunne udvide afstanden til de efterfølgende hold.

Forsinkelse på vej på sygehusbyggeri i Odense

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Region Syddanmark har ikke længere troen på, at totalentreprenøren kan overholde den aftalte tidsplan for byggeriet af det nye universitetshospital i Odense. Dermed bliver en forsinkelse uundgåelig. Arbejdet med en ny tidsplan er i gang.

Det går fremad med byggeriet af det nye OUH, men det seneste år har fremdriften været mindre end forventet, og nu står det klart, at det ikke længere er muligt at indhente det tabte inden for den tidsramme, som blev aftalt mellem Region Syddanmark og totalentreprenøren i december 2022.

Det fremgår af byggeriets kvartalsrapport for efteråret 2023, som vil blive drøftet på et udvalgsmøde i regionens udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling den 29. februar.

I de seneste to kvartalsrapporter har markøren for tidsplanen været gul, hvilket betyder, at der er risiko for en forsinkelse. Men i den kommende rapport er markøren skiftet til rød, som indikerer, at tidsplanen ikke længere kan overholdes, og at en forsinkelse dermed er en realitet.

Færre håndværkere end planlagt

Entreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) har gennem længere tid haft en lavere bemanding på byggepladsen end planlagt, og det har over tid genereret en forsinkelse, som nu ikke længere er mulig at indhente.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, ærgrer sig over, at det ikke lykkes at nå i mål til den aftalte deadline.

 – Det er meget frustrerende, at vi igen bliver forsinket, og det ærgrer mig grænseløst. Vi har længe vidst, at byggeriet var kommet bagud, men håbede til det sidste, at det var muligt at indhente det tabte. Det har desværre vist sig ikke at være muligt. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kommer godt i mål, og hvordan vi får lagt en klar, realistisk og holdbar plan for det videre arbejde. Det her skal være den sidste tidsplan, vi laver med OHPT.

Udvalgsformanden understreger, at situationen ikke ændrer på, at regionen får et topmoderne hospital.

Region Syddanmark har påtalt manglende medarbejdere siden januar 2023

Gennem hele 2023 har der været afvigelser i antallet af håndværkere på byggepladsen i forhold til det aftalte. I januar 2023 påtalte regionen som bygherre første gang, at den reducerede bemanding var et problem. I maj fik OHPT et dagbodsvarsel, og i december trådte dagboden i kraft, da de aftalte mellemterminer ikke var nået.

Ifølge den seneste tidsplan skulle patienterne være rykket ind på hospitalet i slutningen af 2025 eller begyndelsen af 2026. Den tidsplan holder ikke længere, og forhandlinger mellem parterne vil i løbet af de næste måneder afklare, hvornår patienterne nu kan flytte ind.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange måneder tidsplanen bliver påvirket. En række analyser skal først afklare, hvordan man kan minimere konsekvenserne.

Projektet Nyt OUH arbejder systematisk med risikovurdering på en lang række parametre, heraf også på tid. I kvartalsrapporten er angivet, at en forsinkelse kan være på op til 18 måneder, men det er for tidligt at sige noget præcist. Tidligere har kvartalsrapporten angivet 9 måneder, og den nye beregning giver således et risikospænd på 9-18 måneder. Men det er baseret på tekniske beregninger og ikke de dialoger og forhandlinger, der i den kommende tid skal finde sted. Længden på forsinkelsen vil afhænge af analyserne og udkommet af de mange møder, som Projektorganisationen for Nyt OUH og OHPT vil holde de kommende måneder.

Ikke nok med tidsplan

Projektdirektør Kenneth Holm understreger, at det i den nuværende situation ikke er tilstrækkeligt at lave en tidsplan. Det er også nødvendigt at få klarhed over, hvordan aktiviteterne fremover bliver styret og organiseret.

– Vi vil være helt sikre på, at der skabes et troværdigt og realistisk billede af den resterende byggeperiode, så vi ikke bliver overraskede senere i forløbet. Det er vi nødt til at tage den nødvendige tid til at skabe. Vi fortsætter derfor vores tætte dialog med OHPT.

Arla Foods flytter produktionen fra Tirstrup Mejeri til Taulov Mejeri

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Arla Foods har truffet beslutning om at lukke Tistrup Mejeri og overflytte produktionen til Taulov Mejeri. Denne lukning skyldes, at mejeriet i Tistrup er af ældre dato og vil kræve betydelige investeringer for at opfylde fremtidens standarder for sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet. 

Samtidig har produktionsmængderne været faldende i de seneste år, og den ledige kapacitet på Taulov Mejeri vil kunne udnyttes. Hovedparten af de oste, som i dag produceres på Tistrup Mejeri, færdigmodnes på Taulov Mejeri, hvorved denne transport også kan spares væk samtidig med, at CO2-udledningen reduceres.

Desværre betyder denne beslutning, at der vil blive nedlagt 25 stillinger pr. første kvartal 2026. Arla Foods vil gøre en indsats for at tilbyde de berørte medarbejdere arbejde på andre Arla-lokationer.

Medarbejderne er blevet informeret om, at produktionen vil blive flyttet i løbet af 2025 frem mod endelig lukning i starten af 2026. 

Arla Foods vil støtte og hjælpe de berørte medarbejdere i denne overgangsperiode.

3F: Usædvanligt forlig med Danske Regioner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

En på flere måder usædvanlig aftale er landet mellem Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner. Det har været en helt ny måde at gå til forhandlingerne på, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen.

Med det regionale forlig sikres de ansatte en reallønsfremgang på 2,19 procent, tidlig udmøntning af generelle lønstigninger på 4 procent og midler til de lavest lønnede.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi har landet et forlig med mere løn til vores lavest lønnede medlemmer, styrkede vilkår for vores tillidsrepræsentanter og bedre barselsvilkår, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen.

– Ligesom i det kommunale forlig, har vi sikret vores tillidsrepræsentanter retten til at møde nyansatte i arbejdstiden. Det er med til at sikre en bedre opstart for den nyansatte på arbejdspladsen og tydeliggøre tillidsrepræsentantens rolle, siger Lydia Callesen.

Den økonomiske ramme for forliget er 8,8 procent. Dertil er der aftalt en ekstraordinær lønforhandling i 2025, der skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes lønninger.

– Jeg er glad for, at vi også i det regionale forlig er nået til enighed om en frihedsopsparingskonto, hvor den enkelte har mulighed for opsparing af lønnet frihed til senere brug, siger Lydia Callesen.

En af 3F’s kæpheste er timelønsansatte og ansatte med meget få timer.

– Vi har kæmpet for at gøre op med regionernes brug af timelønsansatte og sikret, at der nu kommer et større fokus på, at vores medlemmer, der er ansat på få timer, kommer op i tid og gerne på fuldtid, siger Lydia Callesen.  

Som en del af det usædvanlige i forliget, er flere af Forhandlingsfællesskabets krav til arbejdsgiverne, denne gang arbejdet ind i et fælles visionspapir.

– Vi har lavet et visionspapir, der er en nytænkning af de offentlige overenskomstforhandlinger. Det skal være med til at lægge en stærkere ramme for udviklingen af de regionale arbejdspladser, hvor vi har en række krav, som vi har fået med. Disse krav handler blandt andet om arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø, uddannelse og flere på fuldtid, siger Lydia Callesen.

SMVdanmark: Ja tak til grundig oprydning i erhvervsstøtte

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Ny rapport om erhvervsstøtte gennemgår knap 200 erhvervsordninger og anbefaler at fjerne eller reducere de 58. SMVdanmark tager positivt imod forslagene, men det er afgørende, at midlerne føres tilbage til andre initiativer, der skaber vækst og udvikling i Danmark.

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte, det såkaldte Frigast-udvalg, præsenterer i dag sin rapport med anbefalinger om principper for fremtidens erhvervsstøtte. Her opfordrer de blandt andet til sanering af erhvervsstøtten med besparelser på 2,3 mia. kr.

Erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, tager generelt positivt imod udspillet.

– SMV’erne vil hellere have gode generelle vilkår i frem for støtteordninger og puljer”, siger adm. direktør Jakob Brandt.

– Danmarks erhvervsliv er ikke i balance, når vi hvert år uddeler næsten 40 mia. i støttekroner gennem mere eller mindre uoverskuelige og bureaukratiske ordninger, som i mange tilfælde eksisterer af historiske årsager. Vi håber, at regeringen lytter til forslagene om at rydde ud i de mange støtteordninger og i stedet bruge pengene på gode generelle vækstvilkår. Vi foretrækker lavere skat, så vi får en mere lige konkurrence i erhvervslivet, frem for at det er dem, der er bedst til at deltage i puljecirkus og støtteordninger, som får fordele, siger Jakob Brandt.

Regeringen har lagt op til, at de midler, der frigøres, skal gå til at sænke arveskat på virksomheder og til at permanentgøre forsknings- og udviklingsfradraget på 130 pct.

– Ja tak til at sænke skatten på at lade en virksomhed gå i arv. Og så er vi på linje med de økonomiske vismænd i, at Regeringen skylder at dokumentere, at der er en nettogevinst ved sådan et FoU-fradrag, inden det indføres.

58 ordninger kan saneres

Frigast-udvalget har udpeget 58 ordninger, som kan saneres eller fjernes helt. Ifølge SMVdanmark er langt de fleste fornuftige, men erhvervsorganisationen mener, at udvalget i enkelte tilfælde har prioriteret forkert ved blandt andet at foreslå at forringe momsvilkårene for mindre erhvervsdrivende. En ordning, der i dag er med til at give mindre virksomheder bedre adgang til kapital.

– Jeg undrer mig over, at ekspertudvalget foreslår at forværre mindre erhvervsdrivendes momsvilkår. Mindre virksomheder og iværksættere har ikke samme adgang til kapital som etablerede virksomheder. Sammenlignet med andre lande, så er det færre virksomheder, der når at fejre 5 års-jubilæum, og det vidner om, at det kræver benhårdt arbejde at være iværksætter i Danmark.

En af de få fordele, man har som iværksætter i dag er, at momsvilkårene er en smule bedre. Hvis man fjerner den ordning, så er man med til at forværre adgangen til kapital og hele iværksætterkulturen i Danmark,” siger Jakob Brandt.

SMVdanmark savner derfor, at Frigast-udvalget har fremlagt en egentlig effektvurdering, hvor ordningerne bliver vurderet ud fra den vækst der bliver skabt:

– Vi mener, at det giver det mening at se på, hvor meget vækst der skabes for hver krone, der bliver brugt. På den måde får man et langt bedre sammenligningsgrundlag. Eksempelvis ville det give os mulighed for at kunne fjerne den fjerdedel med mindst effekt og i stedet sænke kapitalbeskatningen, hvor Danmark har én af de højeste skattesatser i OECD, siger Jakob Brandt.

Nyt overenskomstforlig for en halv million kommunalt ansatte på plads

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelsen af de generelle overenskomster på det kommunale område. Der er tale om et ansvarligt forlig, som samtidig understøtter attraktive kommunale arbejdspladser, understreger KL’s forhandlere.

Den vigtigste opgave for de mange medarbejdere, der er ansat i landets kommuner, er at sikre god velfærd til borgerne – gode dagtilbud, skoler sundhedstilbud, sociale indsatser og omsorg til de ældre. 

Skal vi lykkes med dét, kræver det gode overenskomster. Og netop sådan en er landet lørdag, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet har indgået forlig om en ny toårig overenskomst for de omkring 500.000 kommunalt ansatte. 

– Jeg er glad for den aftale, vi i dag har indgået. Det har været krævende, men også konstruktive forhandlinger, hvor vi er lykkedes med at finde nogle gode løsninger i fællesskab. Vi står nu med et ansvarligt forlig, som vil være med til at sikre, at vi også i de kommende år har attraktive kommunale arbejdspladser, hvor vores medarbejdere kan bidrage til at levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Med forliget er der aftalt en samlet ramme på 8,8 pct for de kommunale medarbejdere over de næste to år. Udover generelle lønstigninger indeholder forliget blandt andet en særlig justering for de lavest lønnede. 

– Det er et forlig i den dyre ende. Med den prisudvikling, vi har set på det private arbejdsmarked og inflationen, har løn helt naturligt fyldt rigtig meget i forhandlingerne. Vi synes, at vi er landet et ansvarligt sted, understreger KL’s chefforhandler.  

Med forliget er der ligeledes afsat 2,0 pct. til forhandlingerne med de enkelte faglige organisationer, som følger i de kommende uger. De kan bruges til løn- og vilkårsforbedringer på de enkelte områder.

Vigtige organisationsforhandlinger fortsætter

Med det generelle forlig på plads, fortsætter forhandlingerne i de kommende uger med de enkelte faglige organisationer om de specielle aftaler, hvor der også venter vigtige drøftelser. I alt skal omkring 100 overenskomster landes.

Baggrundstæppet for overenskomstforhandlingerne har været trepartsaftalen og Lønstrukturkomiteen. Med trepartsaftalen blev de overordnede linjer for fordelingen af regeringens ekstraordinære lønløft aftalt. Den konkrete udmøntning af midlerne skal nu forhandles på plads de kommende uger.

. Vi glæder os til at fortsætte forhandlingerne med de enkelte organisationer. Her bliver der rig mulighed for at få sat nogle gode aftryk for de enkelte medarbejdergrupper bl.a. med organisationsmidlerne, som denne gang er langt større end normalt. Det er også her, vi skal have aftalt den konkrete udmøntning af trepartsaftalen, siger Steffen Jensen, næstformand, KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Der er i forliget enighed om en ny aftale, som giver medarbejderne mulighed for at opspare mer-/overarbejde, som ikke er afspadseret, og 6. ferieuge til senere afvikling. 

Derudover får far eller medmor 3 ugers ekstra lønret med forliget, så far eller medmor fremover har i alt 10 ugers barsel med løn ligesom mor.

1...136137138...147Side 137 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER