Middelfarts festival for Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Konceptet med musikfestivaler hænger uløseligt sammen med en enorm mængde frivilligt arbejde. Uden de frivillige ville økonomien på ingen måde hænge sammen, da der ikke er lagt løn ind i omkostningerne. Rock Under Broen har siden sin begyndelse i 1989 været helt afhængig af at have Fredericia som naboby, fordi fredericianerne har været flittige og faste gæster til musikken under den bro, vi deler med Middelfart. Mange byer har forsøgt sig med festivaler, også Fredericia med Madsby Rock, der lukkede ned i 2017 efter seks år, fordi foreningerne bag festivalen vurderede, at deres indsats ikke stod mål med resultaterne.

Da coronaen lukkede ned for Rock Under Broen i 2021, blev situationen hurtigt alvorlig. Der skulle betales regninger. En udskudt festival var en katastrofe for arrangørerne. Men det lykkedes Bent Frandsen sammen med holdet at få reddet det hele. Forrige år kunne man så genåbne festivalen, og det blev en bragende succes med et enormt overskud på kontoen bagefter. Vejret og varmen var med Rock Under Broen, og folk havde efter to års nedlukning i den grad set frem til at komme ud af isolationen igen. De danske festivaler fejrede en kanonsæson, og også de mange sultne kunstnere fik smil på læberne af de festglade danskere rundt omkring i landet.

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (tv), landstræner Nikolaj Jacobsen (mf) og Lene Beier (th) Foto: AVISEN

Det var en pavestolt borgmester for Middelfart, der fredag kunne holde en mindre tale til Rock Under Broen i et talk-arrangement hos EventC, hvor han talte om alt, det Middelfart har og giver, hvorfor det var oplagt at flytte til byen. Han er stolt af sin by, det kan man høre.

Det har Johannes Lundsfryd Jensen også grund til at være. Kommunen klarer sig enormt godt, ikke mindst takket være den årlige festival, der forvandler Middelfart til en metropol og centrum for den kulturelle slagmark ved Lillebælt. Fredericia er en saga blot i den forbindelse. I 2024 kunne man præsentere en hitparade af koncertnavne, der toppede med Lukas Graham. Der var mere end få gode grunde til at tage turen over broen for at høre musik. Og ser man bort fra mudderpølen, fungerede rammerne godt. Rock Under Broen er utvivlsomt en af årsagerne til, at det var svært for Madsby Rock at bide sig fast, hvorfor Fredericia ikke længere har sin egen musikfestival. Omvendt så er tilhørsforholdet til broerne noget, man deler med Middelfart, så selvom det er på den forkerte side af vandet, føles det næsten som hjemme, og gennem årene har flere nye partnerskaber st dagens lys. Mange fredericianere er også frivillige til Rock Under Broen. Men selve gevinsten ender nu alligevel hos de stærke folk fra Middelfart, der styrer Rock Under Broen med deres fynske dialekt.

I praksis betyder det næppe så meget. Ved at slå de to byer sammen, forøger man det potentielle publikum dramatisk. Det giver flere muligheder og større navne, og det ønsker koncertgæster i både Middelfart og Fredericia. Det er primært Middelfart Kommune, der støtter Rock Under Broen, men det gør man til gengæld helhjertet og uden at se sig tilbage. Middelfart vil frem, og det kan mærkes. At man i realiteten holder en festival for Fredericia, er både smart og smidigt på samme tid. Efter at Fredericia Kommune har sat sig på ikke mindre end to kommunale spillesteder i Fredericia, er det ikke attraktivt for private arrangører at satse på byen, der bruger millioner af kommunale skattekroner på at drive stederne selv fremfor at lade markedet arbejde frit. Det skal blive spændende at se, hvordan økonomien udvikler sig, samt om publikum følger med eller om der skal spilles for halvtomme, om end ambitiøse, lokaler i Tøjhuset og Eksercerhuset. Hvem ved, måske vil de kommunale spillefolk også til at lave en festival. De har jo Madsbyparken, og de rammer er helt fantastiske. De har også store fantasier. Så hvorfor ikke?

Kunne Fredericia have sin egen festival? Man vil næppe kunne komme op på de 22.000 gæster, som Rock Under Broen har ramt. Omvendt så er folkene fra Middelfart afhængige af det fredericianske publikum. Så hvis koncertnavnene var store nok, ville man muligvis kunne få succes. I hvert fald er det noget nemmere for fredericianere at komme hjem fra Madsbyparken end fra Middelfart. Og når nu kommunen så beredvilligt ønsker, at kommunen skal stå for alle de kulturelle tilbud, kan man med fordel aktivere alle de frivillige, der i dag tager til Middelfart Kommune og løser opgaverne for arrangørerne.

Stor interesse for Danmarks første nærhospital

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I går åbnede Region Syddanmark og Middelfart Kommune dørene på sygehuset i Middelfart for at fortælle nærmere om landets først nærhospital. Omkring 500 borgere mødte frem på den lune eftermiddag for at høre om nærhospitalet, få en fremvisning og se de kommende faciliteter, hvor håndværkerne snart går i gang med at renovere.

På pladsen omme bag det snart forhenværende Middelfart Sygehus var der opsat en scene, hvor regionsrådsformand for Region Syddanmark, Bo Libergren, startede med at tage ordet.

– Lige om lidt rykker håndværkerne ind, fordi huset bliver transformeret fra at være regionens til at være kommunens og regionens fælleshus. Nærhospitalet Middelfart samler regionale og kommunale tilbud tæt på borgernes hverdag lige her i hjertet af Middelfart. Jeg ved, at Middelfart Kommune længe har haft ambitionen om et integreret sundhedshus, det er en ambition, der deles i Region Syddanmark. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har været en ambition i flere år, og det er blandt andet derfor, at vi siden 2011 har etableret sundhedshuse sammen med en række kommuner i regionen, sagde Libergren blandt andet.

Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester i Middelfart, mindede de fremmødte om den oprindelige idé og baggrundshistorien bag nærhospitalet. Han delte personlige anekdoter og refleksioner over, hvordan konceptet tog form og udviklede sig over tid, hvilket førte til det, vi ser i dag.

– På en sommerdag for to år siden sad jeg i min bil, da jeg blev ringet op af daværende regionsrådsformand Stephanie Lose, og vi talte om, at vi i fællesskab skulle blive bedre til at samarbejde omkring den nære sundhed. Ideen om nærhospital opstod lige der i telefonen på en jysk landevej, og nu står vi her to år senere og kan markere, at Region Syddanmark og Middelfart Kommune om lidt tager hul på at skabe Danmarks første nærhospital, sagde Lundsfryd.

Pernelle Jensen (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, udtrykte sin store glæde og entusiasme over det nye samarbejde mellem regionen og kommunen. Hun fremhævede vigtigheden af dette samarbejde og de positive effekter, det vil have for borgerne i Middelfart.

– Jeg har glædet mig til at være her i dag, hvor vi markerer starten på et nyt samarbejde mellem Region Syddanmark og Middelfart Kommune. I sidste ende handler det ikke om os. Det handler først og fremmest om borgerne i Middelfart, fordi snart får I et nærhospital, der er skræddersyet til jer, og I får en tryg oplevelse gennem fremtidige sundhedsforløb, forklarede Pernelle Jensen.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart, Kaj Johansen (A), gav et indblik i den lange og udfordrende rejse, der har ført til etableringen af nærhospitalet. Han delte detaljer om processen og de mange overvejelser og beslutninger, der har været nødvendige for at nå til dette punkt.

– Vi har længe arbejdet med det her i udvalget. Det startede, da vi sad på Kongshøjcentret i Nørre Aaby, da vi kiggede på nogle rehabiliteringspladser, som ikke var tidssvarende længere, og så talte vi om, hvad vi skulle gøre for at få noget fornuftigt. Det greb om sig. Tanken om at lave et sundhedshus, hvor vi samler flere forskellige ting, kom på bordet allerede dengang. Talte vi også om et samarbejde med regionen, og det endte med, at vi købte noget jord og så skulle bygge noget og få et samarbejde op at stå. Der er sket mange ting. Det blev dyrt at bygge, og regionen traf andre beslutninger, og det, der engang så ud som noget andet, blev nu muligt at flytte ind på sygehuset, hvor vi flytter ind med de funktioner, vi vil have, sagde Kaj Johansen.

Nærhospitalet kommer blandt andet til at rumme følgende sundhedstilbud:

  • Regionalt daghospital
  • Lokal- og socialpsykiatri
  • Afdeling for Traume- og Torturofre
  • Røntgen og scanning
  • Blodprøver og EKG
  • Høreklinik
  • Jordemoderkonsultation
  • Smerteklinik
  • Lægevagt
  • Kommunale rehabiliteringspladser
  • Kommunal sundhedsklinik
  • Akutsygepleje
  • Kommunale akutpladser
  • Sundhedspleje

Nærhospitalet vil servicere cirka 75.000 borgere årligt og drives i fællesskab af Middelfart Kommune, Sygehus Lillebælt og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Middelfart Kommune har afsat 72 millioner kroner til projektet, mens Region Syddanmark bidrager med knap 25 millioner kroner til ombygningen. Ombygningen forventes at strække sig fra juni 2024 til maj 2025, og i august 2025 forventes alle nye funktioner at være flyttet ind.

Hundepatrulje snuste sig frem til indbrudstyve i går – nu er de dømt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

To udenlandske mænd blev mandag den 10. juni anholdt i forbindelse med et indbrudsforsøg. Tirsdag den 11. juni blev de begge idømt straksdomme ved Retten i Kolding.

Mandag den 10. juni omkring kl. 15.00 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud på en adresse i Jelling.

Anmelder, der bor på adressen, var ikke selv hjemme, men kunne via sin mobiltelefon se en person på den videoovervågning, som vedkommende har installeret i sit hjem.

Sydøstjyllands Politi sendte en patrulje og en hundepatrulje til stedet med det samme. Her fik politihunden hurtigt færten og fandt to mænd på en kornmark i nærheden. Kl. 15.20 kunne politiet anholde to udenlandske mænd på henholdsvis 48 år og 33 år.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør tidligere i dag ved Retten i Kolding, hvor de var sigtet for indbrudsforsøg. Begge mænd erkendte forholdet og modtog en straksdom på 30 dages ubetinget fængsel samt udvisning fra Danmark med indrejseforbud i fire år. Både den 48-årige og den 33-årige modtog dommen.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Michelle Jønsson.

Regionsrådsformand er åben for ændringer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN

Tirsdag 11. juni kl. 13.00 løftede Sundhedsstrukturkommissionen sløret for den længe ventede rapport med anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen. En rapport, som giver tre forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover kan skrues sammen for at imødekomme og løse de udfordringer, der er på sundhedsområdet i dag.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) kvitterer for rapporten:

– Vi ser frem til at nærlæse rapporten og er spændte på at se, hvilke modeller for fremtidens sundhedsvæsen kommissionen er nået frem til. Det er vores oplevelse, at kommissionen har gjort et godt og solidt stykke arbejde, og det glæder os, at de har brugt tid på at komme ud på sygehuse, plejehjem mv. for at få input og blive inspireret af alle de gode indsatser, der allerede er i gang.

– Vi oplever at stå et godt sted her i Region Syddanmark, både når det gælder behandlingen på vores sygehuse, men også i vores samarbejde med kommuner og almen praksis. Men dermed ikke sagt, at tingene ikke kan blive bedre – så vi er naturligvis åbne over for forandringer, hvis de kan føre til en bedre måde at drive sundhedsvæsenet på.

Regionsrådet forventes at godkende regionens høringssvar på et ekstraordinært møde 5 august 2024.

Se Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk mod og handlekraft

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er lagt op til store forandringer i sundhedsvæsenet med de anbefalinger og forslag, som Sundhedsstrukturkommissionen i dag har præsenteret sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Kræftens Bekæmpelse roser kommissionens arbejde, og formand i foreningen, Helen Bernt Andersen, håber på politisk mod på Christiansborg:

– Med kommissionens anbefalinger har politikerne fået en unik mulighed for at gå nye veje og fremtidssikre sundhedsvæsenet, så det i højere grad indrettes efter patienternes forløb og behov. Det er så vigtigt, at de griber den, siger hun.

Sundhedsstrukturkommissionen foreslår tre hovedmodeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Set fra en kræftpatients perspektiv har alle modellerne både fordele og ulemper:

-Kr Øget centralisering kan være et godt greb, når det handler om at reducere ulighed i sundhed og sikre, at alle patienter får den rette behandling, uanset postnummer. Men der er også fordele ved at decentralisere, hvis det betyder, at systemet rykker tættere på den enkelte borger, siger Helen Bernt Andersen. 

Tre modeller
Sundhedsstrukturkommissionen lancerer desuden seks tværgående anbefalinger, som politikerne ifølge kommissionen bør handle på uanset, hvilken model, man kan blive enig om politisk.

De seks anbefalinger er den helt rigtige vej at gå for at skabe mere sammenhæng og reducere ulighed i sundhed, vurderer Helen Bernt Andersen efter første gennemlæsning af kommissionens rapport.  

– Som helt almindelig borger kan man måske godt få en opfattelse af, at den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet ikke har den store betydning. Men det har den. Ikke mindst for det stigende antal mennesker i Danmark, som vil få og leve med kræft, siger Helen Bernt Andersen. 

– En ambition fra kommissionen er at sikre, at alle i befolkningen har en praktiserende læge at gå til. Det kan vi kun bakke op om. I Danmark er den praktiserende læge ofte indgangen til sygehusvæsenet, og det vil i mange tilfælde være i almen praksis, at mistanken om kræft opstår. De praktiserende læger spiller derfor en helt central rolle i den tidlige opsporing af kræft, og de kan i langt højere grad end i dag være tovholder for patienterne gennem hele kræftforløbet, siger hun.

Hun roser Sundhedsstrukturkommissionen for at give bud på, hvordan der kan sikres privatpraktiserende speciallæger i udkantsområderne. I det hele taget har kommissionen gode forslag til, hvordan borgere i alle dele af landet kan få adgang til sundhedstilbud.

Forslaget om at ændre på organiseringen af psykiatriområdet, så somatik og psykiatri tænkes tættere sammen, giver ligeledes genklang i Kræftens Bekæmpelse. For det vil gavne borgere, der kæmper med både kræft og alvorlig psykisk sygdom.

Forebyggelse mangler
Der er dog også ris til kommissionen: Forebyggelse fylder for lidt.

– Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men det kræver et helt andet fokus og en ambitiøs, national indsats med at sikre en sundere befolkning, hvor der f.eks. er færre rygere. Desværre lægger kommissionen slet ikke nok vægt på den vigtige del af sundhedsindsatsen i sine anbefalinger, siger Helen Bernt Andersen.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport kræver vigtige politiske drøftelser

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

KL ser frem til at nærlæse Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som nu endelig er landet. Der er gode takter i de tværgående anbefalinger, men der bliver brug for en grundig politisk drøftelse af, hvordan vi som samfund vil løse de udfordringer, vi står over for, når der kommer endnu flere ældre og kronikere.

De næste 10 år forventes der at komme over 150.000 flere ældre over 80 år. 1,4 mio. danskere har en kronisk sygdom, og hvert år konstateres i omegnen af 160.000 nye tilfælde. Det er dét, en sundhedsreform skal geare vores sundhedsvæsen til at kunne håndtere.

– Når vi hører kommissionen fremlægge rapporten, lyder det som om, der er mange gode tanker om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi bliver bekymrede, når vi ser nogle af modellerne, hvor vi har svært ved at se, at de bidrager til at løse problemerne, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

Kommissionen peger på 3 modeller for fremtidens sundhedsvæsen, som alle kredser om yderligere centralisering frem for at have fokus på at styrke de lokale sundhedstilbud tæt på borgerne – og til gavn for borgerne.

– Nu skal vi have nærlæst rapporten og anbefalingerne, men det virker som om, at Sundhedsstrukturkommissionens to første modeller har mere fokus på, hvordan vi sikrer, at sygehusene ikke braser sammen, end på hvordan borgerne får nogle gode, stærke og trygge sundhedstilbud tæt på der, hvor de bor. Det er en kommunalreform ad bagvejen, og dét er ikke den opgave, som kommissionen har fået stillet, siger Sisse Marie Welling og fortsætter:

– Hovedopgaven er at tænke klogt på det samlede sundhedsvæsens vegne, så behovet for sundhedsindsatser bliver så lille som muligt. Det er også det, danskerne har brug for. Der er ikke nogen mennesker, der kan lide at være syge. Men alle modeller i kommissionens færdige arbejde peger, som vi læser det, på mere centralisering, og bliver set gennem sygehusbriller. Vi savner et større fokus på, hvad der skal til for at styrke det nære sundhedsvæsen, så man ikke er afhængig af hospitalerne.

Ingen omstilling i sigte

Foruden de 3 modeller peger kommissionen også på 6 tværgående anbefalinger, som er uafhængige af, hvilken model man vælger. Ifølge Sisse Marie Welling er der positive takter blandt forslagene.

– Vi er nødt til i langt højere grad at sikre, at der er læger til danskerne i hele landet. Det kommer kommissionen med nogle fornuftige forslag til. Og det er også nødvendigt, at social- og sundhedsmedarbejderen og den kommunale sygeplejerske i højere grad kan trække på viden og hjælp fra specialistkompetencer fra sygehusene, når der er behov for det. Men det er langt fra nok, siger KL-udvalgsformanden og fortsætter:

– Vi savner en model eller anbefaling, der handler om at omstille den nuværende tankegang og flytte opgaver til det nære sundhedsvæsen. I kommunerne vil vi ikke drive sygehuse, men hvis vi skal sikre, at borgerne ikke skal den lange vej til sygehuset, er det nødvendigt at opbygge en kapacitet tæt på borgernes hjem, der kan tage sig af kontroller, blodprøver, sårbehandling osv. Så vi reelt får omstillet vores sundhedsvæsen, så det er gearet til den kolossale udfordring, vi kigger lige direkte ind i.

Forspild ikke chancen

Sisse Marie Welling er glad for, at Sundhedsstrukturkommissionens arbejde nu er fremlagt, og ser frem til de politiske drøftelser, der nu går i gang. Det er vigtigt, at en reform reelt omstiller vores sundhedsvæsen.

– Først og fremmest skal det nære sundhedsvæsen styrkes markant – både økonomisk og kapacitetsmæssigt. Dernæst bør et nationalt myndighedsniveau stå for at sikre, at alle danskere i hele landet har en læge. Så skal vi have få, robuste regioner, som holder sig til deres kerneopgave – at levere ensartet behandling af høj kvalitet på landets sygehuse i hele landet. Og endelig skal vi have skabt en samarbejdsstruktur omkring almen praksis, kommuner og regioner, hvor der samarbejdes tæt og træffes forpligtende beslutninger.

– Vi har lige nu en historisk chance for at investere og prioritere det nære, og vi vil på det kraftigste opfordre Christiansborg til ikke at centralisere yderligere. Det vil være på bekostning af borgerne og patienternes hverdag. Og det vil kun skabe et større pres på vores samlede sundhedsvæsen.

Håndbold og tal er tæt forbundet med fødselar

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rødderne er på Vestfyn, men Per Hunniche og Fredericia, ikke mindst Fredericia HK, hænger uløseligtsammen. Mandag den 17. juni fylder investeringsrådgiveren i Middelfart Sparekasse 60 år.

Hvis du en dag havner til en fest, hvor Per Hunniche er med, så overvej lige din deltagelse i konkurrencen: Hvem kan nævne flest primtal.

Du taber givetvis stort.

Investeringsrådgiveren fra Middelfart Sparekasse har nemlig noget med tal – en talnørd i den bedste forståelse – og derfor er han selvfølgelig også bevidst om, at han fylder 60 år mandag den 17. juni.

– Det har jeg det fint med, til gengæld tænkte jeg lidt over det, da jeg fyldte 50 år, for to gange 50 giver et tal med tre cifre og ikke kun to cifre, siger Per Hunniche, der har sin base i investeringsafdelingen i Vejle.

Optimismen var stor

Han lever dog fint med sin alder, og han holder sig vedvarende i form.

– Jeg holder mig i gang på en bund af gode værdier, og så omgiver jeg mig med mennesker, jeg holder af, fortæller han.

Han indledte sit arbejde med investeringer tilbage i 1988, og siden har tal og økonomi været omdrejningspunktet i et arbejdsliv som blandt andet bragte ham til forskellige pengeinstitutter og i en periode også til Fredericia Kommune, hvor han passede kommunens investeringer.

– Jeg begyndte på bagkant af børskrakket i 1987, og det gav optimisme samt stor tro på egne evner som investeringsrådgiver, siger han smilende og tilføjer hurtigt:

– Men det fandt nu hurtigt et mere naturligt leje.

Markedets op- og nedture har givet enorm læring til fødselaren samt en sund respekt.

De første år arbejdede han som aktiehandler med handel for professionelle investorer, men siden 1999 har han været en mere bred investeringsmand, der både rådgiver og på mandater passer kunders formuer inden for alle former for investeringer.

– Det er lidt som i sportens verden – god forberedelse er vigtig. Det bruger jeg i mit daglige arbejde, når jeg på kundernes vegne investerer, for chancerne for et fornuftigt resultat er alt andet lige større, hvis man forbereder sig godt. 

Stoltheden vinder

Hvis man siger Per Hunniche, siger man automatisk også håndbold.

I mange år var han en fast del af bagkæden på det bedste hold i Fredericia HK, og man skulle ikke tage fejl af den ellers så pæne og høflige mand – på håndboldbanengjorde det ofte ondt at møde Per Hunniche.

– Fredericia HK betyder rigtig meget for mig, konstaterer han om den klub, han har været, og stadig er i, en stor og vigtig del af på både bestyrelsesniveau og som økonomichef.

Han var blandt andet med i genrejsningen af klubben efter konkursen i 2012, og godt 12 år senere var FHK-mandskabet for nylig marginaler fra at snuppe DM-titlen for snuden af storfavoritterne fra Aalborg.

– Det var ærgerligt, men det er også kæmpestort for os, at Fredericia igen er en del af toppen i dansk håndbold. Det skaber stolthed, lyder det fra fødselaren.

En dyb forbindelse og en ærefuld pris

Af
Andreas Andreassen
-
0

En særlig forbindelse til Fredericia, sådan betegner Anders Østergaard Frederik den III’s Laug og sin egen kærlighed til fæstningsbyen. I anledning af Frederik den III’s Laugs 35-års jubilæum har vi haft fornøjelsen af at interviewe Anders Østergaard, CEO for bunkervirksomheden Monjasa. Østergaard, som i 2015 blev kåret som Årets Frederik/Fæstningsdreng af lauget, deler sine tanker om Fredericia og betydningen af denne hæder.

– Fredericia har altid betydet utroligt meget for mig, og det vil det også gøre i fremtiden, siger Anders Østergaard med tydelig stolthed. Byen, med dens rige historie og stærke fællesskab, har haft en stor indflydelse på ham både personligt og professionelt. Østergaard understreger, hvordan byens unikke karakter og dens beboeres engagement har bidraget til hans udvikling og succes.

En ærefuld pris og varige minder

At modtage prisen som Årets Frederik/Fæstningsdreng i 2015 var en stor ære for Østergaard.

– Prisen bragte selvfølgelig kæmpe glæde og en masse positive følelser med sig. Og det er stadig tilfældet den dag i dag. Også takket være alle de mennesker, som deltog og gjorde det til en fantastisk traditionsrig oplevelse, som jeg aldrig vil glemme og altid værdsætte, fortæller han. Østergaard mindes tydeligt den varme modtagelse og den festlige atmosfære, der gjorde dagen uforglemmelig.

En smuk tradition i Frederik den III’s Laug

Østergaard er fuld af ros til Frederik den III’s Laug og de traditioner, de har skabt gennem årene.

– Jeg synes, det er en på alle måder givende og smuk tradition. Og det kan jeg ikke takke lauget og alle involverede parter nok for, siger han. Han understreger, hvordan lauget formår at bevare og styrke byens kulturelle arv gennem deres engagement og vedholdende indsats.

Fællesskab og lokal forankring

Frederik den III’s Laug har en særlig plads i Anders Østergaards hjerte. Hans ord vidner om den dybe taknemmelighed og respekt, han har for lauget og de traditioner, de opretholder. Som en markant figur i erhvervslivet er hans anerkendelse og deltagelse i disse lokale traditioner et stærkt signal om betydningen af fællesskab og lokal forankring. Traditioner og lokale fællesskaber kan skabe varige bånd og positive forandringer, ikke kun for enkeltpersoner, men for hele byer. Frederik den III’s Laugs vedvarende indsats for at fremme byens kultur og sammenhold er et lysende eksempel på dette.

Intensiveret indsats for unge uden job i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Antallet af unge uden job og uddannelse i Fredericia er for højt, med lidt under 400 unge i denne situation. Ifølge Kirsten Hassing Nielsen (C), medlem af beskæftigelses- og sundhedsudvalget i Fredericia, er det nødvendigt at intensivere indsatsen for at hjælpe disse unge på rette spor.

For at adressere den stigende udfordring med unge uden job og uddannelse i Fredericia har Kirsten Hassing Nielsen udtalt en stærk forpligtelse til at intensivere indsatsen. Med en bekymrende høj andel af unge uden beskæftigelse eller uddannelse er det afgørende at styrke de eksisterende initiativer og sikre en bedre fremtid for de unge i kommunen.

– Vi skal gøre alt hvad vi kan for at reducere antallet af unge, der går uden job og uddannelse i Fredericia, da tallet er for højt. Vi har lidt under 400, som jeg er blevet oplyst om. Det er en indsats, der varetages af ungeenheden, som vi etablerede for nogle år siden, og det følger jeg rigtig tæt med, hvordan enheden lykkes. Pointen var at samle indsatsen så vi kan nedbringe antallet af unge, der går uden noget og jeg ved man er på vej, men jeg synes, at der er et behov for at have fokus på at lykkes lidt bedre, særligt i forhold til virksomhedspraktikken, hvor jeg er opmærksom, siger Kirsten Hassing.

Kirsten Hassing Nielsen understreger vigtigheden af at få flere unge ud i virksomheder, hvor de kan få praktisk erfaring. Dette er afgørende, da det er problematisk for den enkelte unge ikke at være i beskæftigelse eller uddannelse, især i en tid med stigende fokus på unges mistrivsel.

– Vi vil have flere unge ud i virksomheder, hvor de får prøvet noget af. Det er problematisk for den enkelte unge, der ikke er i noget, og ikke er på vej i job eller i uddannelse, samtidig med vi har en dagsorden med unges mistrivsel. Man kan fristes til at tro, at det har en sammenhæng. Jeg tror det er et godt sted at have fokus på, at de unge er i noget aktivt, forklarer Hassing.

Det kan påvirkes politisk

Hun fremhæver behovet for klare mål og rammer for indsatsen, som allerede er blevet etableret gennem ungeenheden. Hun understreger vigtigheden af løbende evaluering og tæt samarbejde med erhvervslivet, skolerne og uddannelsesinstitutionerne for at sikre, at ingen unge falder mellem to stole.

– Vi kan påvirke det ved at sige, at vi har nogle mål for, hvad vi vil og etablere rammer for arbejdet, og det er også det, man har gjort med organiseringen ved ungeenheden. Vi skal løbende evaluere, om det er det rette, og et greb er også samarbejde med erhvervslivet, og det tror jeg meget på, vi skal mere af, og så samarbejde med skolerne og uddannelsesinstitutionerne, da det ikke er en kommune-, jobcenter- eller ungeenheden-opgave. Det er vigtigt at koordinere, så de unge ikke tabes eller falder ned mellem to stole. Politisk skal vi sætte klare mål for, hvad vi vil med det samarbejde og udvikle, siger Kirsten Hassing.

Slutteligt peger Hassing på de mange gode tiltag, der allerede er i gang, men understreger behovet for at intensivere indsatsen for at sikre, at unge ikke går for længe uden beskæftigelse eller uddannelse. Hun fremhæver vigtigheden af en tidlig indsats for at forhindre, at unge med eksisterende udfordringer får forværret deres situation.

– Der er gang i rigtig mange gode tiltag, og det er dem, vi skal kigge mod, fordi vi skal gøre mere af det rigtige for at styrke indsatsen over for de unge. Der er mange, som får lov at gå for længe uden at komme i noget. Risikoen er også stor for, at der er ting, som bliver sværere, og der kan opstå flere problemer for den enkelte, hvis man går i lang tid, og derfor skal vi sætte hurtigt ind. Jeg vil rigtig gerne forebygge det med en tidlig indsats for at undgå, at de unge kommer til at gå ledige i lang tid, fordi hvis de har udfordringer i forvejen, kan de forværres, og det er vigtigt, at vi ikke kommer der til, slutter Kirsten Hassing Nielsen.

Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse

Her er Danmarks bedste bank i 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0

Traditionen tro har Mybanker igen i år foretaget sin årlige bankundersøgelse. Målt på hvor mange nuværende kunder, der vil anbefale deres bank, topper Lån & Spar Bank listen som årets bedste bank.

Samlet set viser besvarelserne også, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene

Siden 2019 har Mybanker hvert år spurgt sine brugerne, hvad de synes om deres bank. I år viser besvarelserne, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene.

– De seneste par år har været kendetegnet ved generelt højere renter som følge af centralbankernes inflationsbekæmpelse. Det har ført til højere renter i bankerne – og oftest større stigninger i udlånsrenter end indlånsrenter – hvilket har været medvirkende til store overskud i bankerne for 2023. Dette har være grobund for en ophedet debat om bankernes overskud, som sammen med de højere renter givetvis spiller ind i bankkundernes faldende tilfredshed med deres bank – hvor et stort flertal dog fortsat er så tilfreds med banken, at de vil anbefale den til andre, siger cheføkonom Jens Hjarsbech fra bankportalen Mybanker, der står bag undersøgelsen.

Der er naturligvis forskel fra bank til bank, hvor tilfredse deres kunder er. Målt på hvor mange, der vil anbefale deres primære pengeinstitut, vurderer bankkunderne, at Lån & Spar Bank er den bedste bank i 2024, efterfulgt af Vestjysk Bank på andenpladsen og Nykredit Bank på tredjepladsen.

null

Hver fjerde overvejer i høj grad at skifte bank

Besvarelserne viser også, at flere og flere overvejer at skifte bank. I år overvejer mere end hver fjerde i høj grad at skifte bank, hvilket er den næsthøjeste andel siden 2019. Højeste andel så vi i 2021, der bl.a. var præget af udbredelsen af negative renter på indlån. 

– Det kan virke overraskende, at tilfredsheden er den laveste vi har målt siden 2019, mens der alligevel var en større andel, der overvejede at skifte bank i 2021. Det kan hænge sammen med, at selvom flere er utilfredse i år, så var de negative renter så usædvanligt for bankkunderne i 2021, at det i endnu højere grad satte gang i overvejelserne om at skifte bank, siger Jens Hjarsbech

Hvis bankkunderne overvejer at skifte bank, er den klart hyppigste årsag, at de er utilfredse med bankens priser (renter og gebyrer). Hele 65 pct. af dem, der overvejer at skifte bank, har angivet utilfredshed med priserne som en årsag. Det er langt over den næst hyppigste årsag, som er utilfredshed med bankens værdier og etik, hvilket 25 pct. har angivet.

Andelen, der er utilfreds med priserne, er desuden steget med 10 procentpoint siden sidste år, hvor 55 pct. angav det som en årsag. Det er bemærkelsesværdigt, da de største stigninger i renten allerede var slået igennem i marts/april 2023, hvor undersøgelsen belv foretaget sidst. Men det kan alligevel hænge sammen med, at danskerne nu har haft et år med markant højere renter end tidligere, som for alvor er slået igennem på husholdningsbudgettet, samtidig med den heftige debat om bankernes overskud på baggrund af rentestigningerne.

Dem, der har skiftet bank for nylig, er mere tilfredse

Mybanker har også spurgt bankkunderne, om de har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år. 29 pct. af respondenterne har svaret, at de har skiftet, og det viser sig, at dem, der har skiftet, generelt er mere tilfredse med banken, end dem, der ikke har. 78 pct. af dem, der har skiftet inden for de seneste fem år, vil anbefale deres bank, mod kun 55 pct. af dem, der ikke har skiftet.

– Et bankskifte virker derfor som en oplagt vej til mere tilfredshed med sin bank, siger Jens Hjarsbech.

Men når en vej til større tilfredshed er at skifte bank, hvad afholder så folk fra at gøre det?

– Vi ser en klar tendens til, at dem, der ikke har skiftet bank inden for de seneste frem år, vurderer det som mere besværligt at skifte bank, end dem der har, siger Jens Hjarsbech.

29 pct. af dem, der ikke har skiftet bank, tror det vil være besværligt, mens 54 pct. tror det vil være nemt. Af dem, der har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år, vurderer kun 15 pct., at det var besværligt, mens tre ud af fire synes, det var nemt.

Denne forskel på personer, der for nylig har skiftet bank eller ej, kommer også til udtryk i besvarelserne af, hvad der afholder respondenterne fra at skifte bank. Dem, der ikke har skiftet inden for de seneste fem år, svarer i højere grad, at det er ”bøvl”, der afholder dem fra det, som fx at skifte netbank, konti og kort, at det er for kompliceret og uoverskueligt, eller at de skal bruge energi på det.

Priserne er vigtigste – men ikke eneste – parameter i bankvalget

Ligesom priserne topper listen over årsager til, at respondenterne overvejer at skifte bank, topper priserne også listen over, hvad der er vigtigst i valget af bank.  71 pct. af respondenterne har valgt priserne som en ud af tre vigtigste aspekter ved valg af bank.

– I vores undersøgelse ser vi også, at en bankfilial tæt på ikke er af stor betydning for særligt mange bankkunder. Vi ser desuden, at på trods af stor fokus på og opbakning til bæredygtighed i befolkningen, er det ikke temaer, der spiller ind i folks valg af bank, siger Jens Hjarsbech.

Kun fire pct. af respondenterne vælger engagement i bæredygtighed og FN’s verdensmål som en vigtig parameter, og kun tre pct. indikerer adgang til grønne produkter som vigtige

Om Mybankers’ Bedste Bank 2024-undersøgelse

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til Mybankers brugerdatabase, samt via andre medier som f.eks. sociale medier. Den er besvaret af ca. 4.200 personer. Besvarelserne er indsamlet mellem 15. marts og 10. april 2024.
1...160161162...207Side 161 af 207