Ikke flere billetter til Kolding

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Morten Rygaard

Tuborg og Muskelsvindfonden kan for sjette gang i år annoncere, at billetterne er revet væk til endnu et stop på årets turné. Denne gang er det turnéens andet stopo i Kolding den 19. juli, der kan melde alt udsolgt. Billetsalget har igen i år sat rekorder, og der har aldrig været udsolgt i seks byer så tidligt på året. Der er stadig billetter til Grøn i Esbjerg og Aalborg.

Grøn har allerede meldt udsolgt i Tårnby, Aarhus, Odense, Næstved og Valby – og i dag kan Kolding slutte sig til rækken af udsolgte koncertbyer. De seks udsolgte koncertpladser kan glæde sig til at opleve nogle af de bedste liveartister på den danske musikscene, når Blæst, Burhan G, HUGORM, Jada, Kesi, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 indtager scenen på Grøn 2024.

Billetsalget slår igen i år rekord efter rekord. Der er derfor stor glæde at spore hos Theis Pedersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden:

– Det er magisk med 6 udsolgte ud af 8 koncerter. Vi forventer, at Aalborg og Esbjerg kommer med i løbet af den næste måneds tid. Således kan vi for andet år i træk melde om fuldt hus hele vejen rundt. Det gør en kæmpe forskel for Grøn festen og Muskelsvindfondens arbejde.

Danskerne bakker op om en fest, der gør en forskel

Grøn har alle år skabt en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind, og overskuddet fra sommerens koncerter går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet.

Til sommer ruller Grøn ud på de danske landeveje for 41. gang, når den grønne koncertkaravane besøger otte danske byer fra den 18.-28. juli.

Det er uansvarligt hvis nyt råderum går til den offentlige sektor

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringen har opjusteret det frie økonomiske råderum med 11,25 mia. kroner, og de penge skal tilbage til danskerne og investeres i fremtiden og i at løse klimakrisen, siger Dansk Industris adm. direktør, som advarer mod igen at gøre den offentlige sektor større

Fredag har regeringen opdateret sit økonomiske råderum, så der nu er 11,25 mia. kr. ekstra, som ikke er disponeret. Og de penge skal IKKE gå til offentligt forbrug, hvis man spørger i Dansk Industri (DI).

– De penge skal tilbage til danskerne, og de skal investeres i vores fælles fremtid, som skal være både klogere og grønnere. Det er danske virksomheder og deres medarbejdere – både danske og internationale, som har knoklet og gjort en indsats for samfundet, som har skaffet de penge, og det er på høje tid, at de ser nogle af dem igen, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

– Min frygt er, at politikerne af gammel vane ender med at bruge størstedelen af råderummet på offentlig administration og flere offentligt ansatte, så både mere af vores fælles økonomi og flere medarbejdere bliver bundet til den offentlige sektor.

DI foreslår i stedet, at det øgede råderum i stedet skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem at gøre Danmark grønnere, investeringer i fremtiden og ikke mindst, at pengene går tilbage medarbejderne og virksomhederne.

– Lad os bruge pengene på at sænke skatten på arbejde og afskaffe en række forbrugsafgifter. Velstanden kommer også fra alle de medarbejdere, som har knoklet og ydet store bidrag til samfundet. Det må vi gerne anerkende, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Og lad os bruge pengene på yderligere investeringer i grøn omstilling, digitalisering, forskning og kvanteteknologi. Investeringer, som jo gør os i stand til at gribe nye teknologiske muligheder og gør vores samfund sundere, rigere og mere effektivt.

DI-direktøren peger på, at det hidtil har være sådan, at hver gang regeringen har brugt 10 kroner, er de 8 kroner gået til offentligt forbrug.

– Det vil være fuldstændig uansvarligt, hvis også hovedparten af de næste mia. kroner går til offentligt forbrug. Den offentlige sektor bare vokser og vokser, men vi bør belønne dem, der skaber overskuddet og samtidig investere i fremtiden og vores klima, siger Lars Sandahl Sørensen.

Brug de ekstra milliarder på at genoprette den tabte velfærd

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringen opjusterer det økonomiske råderum med mere end 11 milliarder kroner. De penge bør bruges på at indhente underskuddet på velfærden, mener FOA.

Det økonomiske råderum bliver ved med at vokse. Denne gang har regeringens økonomer opjusteret det finanspolitiske råderum med 11.25 mia. kr. Dermed er det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opgjort til næsten 58 mia. kr. i 2030. Det forbedrede råderum bør udløse en markant investering i den fælles velfærd, mener fagforeningen FOA.

– Det er endnu en god nyhed på den økonomiske front, men det er altså svært at få til at passe med de nedskæringsbudgetter, vi har set i kommuner og regioner, siger Thomas Enghausen, næstformand for FOA.

– Vi vil gerne sende en forårshilsen fra FOA til regeringen om at komme i sync med både borgmestrene og befolkningen og få leveret borgenær velfærd til børn, unge, ældre. Det kan ikke være rigtigt, at vi oplever kortere åbningstider og nedskæringer på hjemmeplejen, samtidig med at Wammens pengekasse bare vokser.

Netop nu sidder finansministeren og forhandler med kommunerne om deres økonomi det næste år. Og fra landets borgmestre har der lydt advarsler om, at de ikke kan opfylde borgernes forventninger til velfærden, medmindre regeringen skruer op for finansieringen. Det rammer skoler, børnehaver og vuggestuer, en ordentlig ældrepleje, socialt udsatte, klimasikring og mange andre helt centrale opgaver.

– Det er meget positivt, at regeringen har lovet, at kommunernes økonomi i fremtiden ikke kun skal følge den demografiske udvikling og men også følge med velstandsudviklinger. Men den beslutning kommer ovenpå mange års udsultning af den kommunale økonomi. Det er en gevaldig manko, som vi også skal tage højde for, fastslår Thomas Enghausen.

AE-rådet har beregnet at den offentlige velfærd mellem 2015 og 2023 er underfinansieret med 22,5 mia. kr. i forhold til det fulde demografiske træk inkl. velstandsregulering.

– For os er der ingen tvivl om, hvad vi bør bruge råderummet på. Vi skal genoprette så meget som vi kan af den tabte velfærd. Det handler ganske simpelt om at opfylde befolkningens naturlige forventninger til gode daginstitutioner og skoler. Et ordentligt sundhedsvæsen og en anstændig ældrepleje. mener Thomas Enghausen.

Finansministeriet opjusterer råderummet frem mod 2030

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Finansministeriet har udarbejdet en ny mellemfristet fremskrivning. Dansk økonomi og de offentlige finanser står endnu stærkere end tidligere vurderet, især som følge af opjustering af den skønnede strukturelle beskæftigelse. Det betyder, at det finanspolitiske råderum underliggende er opjusteret med 11¼ mia. kr. i 2030.

På baggrund af den stærke offentlige økonomi har regeringen besluttet at lempe finanspolitikken i 2025 med ca. 0,1 pct. af BNP og dermed afsætte yderligere 4,1 mia. kr. til politiske prioriteringer i 2025 og frem.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning indregnes ny information om de offentlige finanser, arbejdsmarkedet og dansk økonomi i øvrigt. Det finanspolitiske råderum er opjusteret i den nye fremskrivning, hvilket særligt skyldes et bemærkelsesværdigt stærkt arbejdsmarked. Flere unge og ældre er i beskæftigelse, samtidig med at flere herboende indvandrere er kommet i job. Samtidig har der været en fortsat tilgang af international arbejdskraft. Det bidrager til en underliggende forøgelse af det finanspolitiske råderum på 11¼ mia. kr.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

– Dansk økonomi står på et meget solidt grundlag. Inflationen er under kontrol. Over 3 mio. er i beskæftigelse, og fremgangen i beskæftigelsen har især været høj i den private sektor. Samtidig er ledigheden lav. Opjusteringen af råderummet er en understregning af, at den danske økonomi er stærk, og at vi fører en meget ansvarlig økonomisk politik i Danmark.
I den nye fremskrivning indregnes også, at der er aftalt en række politiske prioriteringer, der isoleret set reducerer råderummet, herunder trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd og lettelserne af personskatten.

Regeringens økonomiske politik blev præsenteret i 2030-planen, der udkom i november sidste år. Nye politiske prioriteringer på baggrund af det højere finanspolitiske råderum vil ligge i forlængelse heraf.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

– Det er glædeligt, at det finanspolitiske råderum er højere end tidligere vurderet. Det giver os et endnu stærkere fundament for at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Vi skal samtidig fortsat også være bevidste om, at vi fortsat har brug for hænder og hoveder i både den offentlige og private sektor, hvis vi blandt andet skal sikre vækst, velfærd, grøn omstilling og vores sikkerhed i Danmark.

Vi ser ind i en periode, hvor store generationer forlader arbejdsmarkedet og mindre træder ind. Derfor er der brug for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Med de reformer der er gennemført og er på vej, har regeringen øget arbejdsudbuddet med 29.000 fuldtidspersoner i 2030. Regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidspersoner.
Regeringen vil dog allerede nu afsætte 4,1 mia. kr. i 2025 og frem (svarende til ca. 0,1 pct. af BNP) til politiske prioriteringer.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

– Både dansk økonomi og de offentlige finanser er i topform, og bedre end ventet. Samtidig er presset på arbejdsmarkedet taget noget af, og inflationen er kommet ned på et normalt niveau. Det giver plads til, at det er ansvarligt med en lille lempelse af finanspolitikken i 2025. Derfor ønsker regeringen at udmønte 4,1 mia. kr. til politiske prioriteringer allerede fra 2025.

Et bredt flertal i Folketinget vedtager strammere kontrol med våbentilladelser

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Justitsminister Peter Hummelgaard. Arkivfoto: AVISEN

I juni 2023 fremlagde regeringen udspillet ’Strammere greb om våben’. Det var bl.a. på baggrund af den tragiske hændelse i Field’s i juli 2022, at den daværende regering iværksatte en gennemgang af den eksisterende våbenlovgivning for at sikre, at vi i Danmark har en tidssvarende og hensigtsmæssig våbenlovgivning. Folketinget har nu vedtaget et lovforslag, der implementerer de dele af udspillet, som kræver lovændring.

Med lovforslaget indføres der hjemmel til at etablere en ordning, hvor politiet i fremtiden kan få adgang til mere systematisk at indhente helbredsoplysninger hos personer, der søger om våbentilladelser mv. Politiet har i dag kun indsigt i en ansøgers helbredsoplysninger, i det omfang det er registreret i politiets egne systemer. Med lovforslaget skabes der mulighed for, at politiet fremover kan opnå bedre indsigt i, om en ansøger har eventuelle psykiske lidelser af betydning, inden politiet træffer afgørelse om meddelelse af våbentilladelse. Der eksisterer allerede en lignende ordning på kørekortområdet, hvor ansøgeren som betingelse for udstedelse af kørekort skal indsende en lægeattest.

Foruden adgangen til mere systematisk at indhente helbredsoplysninger, strammer lovforslaget bl.a. også kontrollen med våbentilladelser til personer, der har begået grove lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdsloven. Forslaget skaber mulighed for at indføre en ordning med obligatorisk afslag på ansøgninger om våbentilladelser – og automatisk bortfald af allerede meddelte tilladelser –til personer, der er dømt for f.eks. visse former for personfarlig kriminalitet.

Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet har tilbagekaldt eller afslået 125 våbentilladelser i 2023 bl.a. på baggrund af oplysninger om borgerens psykiske uligevægt.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Der kan være situationer, hvor den psykiske tilstand hos en person bevirker, at personen ikke er i stand til at besidde et våben på betryggende vis og dermed vil kunne udgøre en fare for andre. I dag stiller vi imidlertid strengere helbredsmæssige krav ved ansøgninger om kørekort, end vi gør ved ansøgninger om våbentilladelser, idet politiet ikke har mulighed for mere systematisk at få indsigt i en ansøgers eventuelle psykiske lidelser, som de ikke kender til i forvejen. Det ændrer vi bl.a. på nu ved at stramme våbenlovgivningen bredt og på flere områder. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke ønsker at stigmatisere personer med psykiske lidelser, men blot tilpasse lovgivningen for at undgå, at våben havner i de forkerte hænder. En stram våbenlovgivning bidrager til at gøre Danmark til et endnu mere trygt og sikkert land.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Baggrund

Antal af sager de seneste fem år, hvor våbentilladelser er blevet enten tilbagekaldt eller afslået bl.a. på baggrund af oplysninger om borgerens psykiske uligevægt:

2019: 20 sager

2020: 89 sager

2021: 69 sager

2022: 56 sager

2023: 125 sager

Tallene dækker over sager, hvor psykisk uligevægt er indgået i vurderingen af sagen, men ikke nødvendigvis er den eneste årsag til sagens udfald.

Lovforslagets ti initiativer

Obligatorisk afslag på ansøgning om våbentilladelse og jagttegn mv. ved visse lovovertrædelser samt bortfald af våbentilladelse og jagttegn mv. ved visse lovovertrædelser mv.
Adgang for politiet til systematisk at indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om våbentilladelser mv.
Etablering af lovfæstet indberetningsordning for berørte offentlige myndigheder mv.
Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af ammunition.
Skærpelse af straffen for uforsvarlig opbevaring af våben og brud på reglerne om afhændelse af våben mv.
En ændring af reglerne for våbenmekanikere, således at de tildeles en adgang til prøveskydning i forbindelse med arbejdet.
En ændring af afgiftsbestemmelsen, så den moderniseres og præciseres
Indførelse af en bestemmelse, der giver politiet adgang til at besigtige lokaler hos personer, der har tilladelse til fremstilling af våben
En ændring af mærkningsreglen, således at politiet fritages fra at mærke egne våben.
En ændring af våbenloven vedrørende eksport af luft- og fjedervåben samt hardball- og paintballvåben

Vi måtte tage vores del af ansvaret

Af
Andreas Andreassen
-
0
Cecilie Roed Schultz (Ø). Foto: Fredericia AVISEN

Det tidligere byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen kritiserede i denne uge Fredericia Kommunes nye tøjvaskbesparelse hos de ældre. Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem i Fredericia Kommune fra Enhedslisten (Ø), forklarer de overvejelser og kompromiser, der ligger bag besparelserne, og hvordan man har forsøgt at beskytte de mest sårbare borgere i kommunen.

– Vi stod i en situation, hvor der skulle rykkes rundt på økonomien i kommunen. Vi afsatte 50 millioner kroner til børneområdet. Det har desværre vist sig ikke at være nok, men for at allokere så mange penge, var det nødvendigt at tage pengene andre steder fra, fordi budgetloven gør det umuligt at bruge mere på velfærd, end vi gjorde i forvejen, siger Cecilie Roed Schultz.

De nødvendige midler skulle findes et sted, og Seniorrådet pegede på tøjvask som en mulighed for besparelse. Cecilie Roed Schultz forklarer videre:

– Pengene skulle findes et sted. Seniorrådet pegede på tøjvask som et af de steder, hvor man kunne leve med en besparelse. Jeg tror også, at de fleste politikere havde følelsen af, at hvis valget stod mellem at spare på den personlige pleje kontra den praktiske, så ville man hellere spare på den praktiske pleje. Vi valgte helt bevidst ikke at spare på rengøring. Den vej havde vi ikke lyst til at gå.

– Forvaltningen kom med et forslag om at vaske tøj hver tredje uge i stedet for hver anden uge. Kompromisset blev 17 dage. Det er resultatet af lange forhandlinger, hvor man har forsøgt at ramme med så få konsekvenser som muligt. Jeg tror ikke, at der var nogen af os, der syntes, at det var rart at tage den beslutning, men det var det eneste, vi kunne gøre, tilføjer hun.

Kommunikationen om ændringerne har været et emne i Inger Nielsens (O) kritik, men Cecilie Roed Schultz mener, at medarbejderne har gjort deres bedste:

– Jeg er ikke i tvivl om, at alle medarbejdere har gjort alt for at kommunikere det godt ud.

Fredericia Kommune bruger mange penge på de ældre

Hun anerkender, at de ældre, der har brug for hjælp til tøjvask, er sårbare borgere:

– Jeg er helt med på, at det er sårbare borgere, der har brug for hjælp til tøjvask, men jeg er bevidst om, at det er et område, hvor vi ramte mindst med tre dage mere. Alternativet var rengøringen og den personlige pleje, og den sidste del måtte der ikke skæres i. Det var vigtigt. Vi ville beskytte borgerne. Der skulle dog findes penge på børneområdet, og havde vi ikke gjort dette, skulle pengene tages fra skoleområdet. Men vi valgte en besparelse, der ramte sårbare ældre mindst muligt. Men jeg anerkender, at det ikke har været uproblematisk, siger Cecilie Roed Schultz.

I forhold til serviceniveauet i Fredericia Kommune sammenlignet med andre kommuner, udtaler Cecilie Roed Schultz:

– Jeg er ikke helt enig med Inger i servicespørgsmålet. Jeg synes, at vi gør det godt i Fredericia sammenlignet med andre kommuner. Det måtte gerne være endnu bedre, det er klart. Alle ville ønske, at der var flere penge. Men det er der ikke, og når regeringen og KL holder os i et jerngreb, så er det svært at skære kagen meget anderledes. Vi er den kommune i Syddanmark, som bruger flest penge pr. ældre, imens vi ligger noget længere nede, når det kommer til børnene. Vi kan være stolte over, hvor mange penge vi bruger på de ældre. Vi kan altid diskutere, om vi bruger dem rigtigt, men jeg synes ikke, at man kan sige, at vi nedprioriterer de ældre i forhold til andre grupper.

Læs også

Tidligere byrådspolitiker fordømmer kommunens besparelser på ældreområdet

Blå Flag tildelt strande

Af
Andreas Andreassen
-
0

142 strande kan i 2024 hejse det Blå Flag som bevis på, at her finder du en strand med rent badevand og fokus på bæredygtighed. Derudover uddeler Friluftsrådet det Blå Flag til 14 lystbådehavne, mens 63 strande og søer kan hejse Badepunkt-flaget: naturskønne og særegne badesteder med rent vand og sikkerhed.

Garanti for rent badevand. Badesikkerhed i form af livreddere eller livredningsudstyr. Gode faciliteter. Særligt fokus på miljø og bæredygtighed med blandt andet børnevenlige aktiviteter om havets natur.

Alt det finder du på en Blå Flag strand, mens et Blå Flag i en lystbådehavn er garanti for, at havnen lever op til særlige kriterier om miljø, sikkerhed, faciliteter og information.

Friluftsrådet har netop offentliggjort listen over danske strande og havne, der i 2024 har opnået det Blå Flag. Denne sommer vil det blafre over 142 strande og 14 havne rundt om i Danmark.

– Bæredygtighed bliver mere og mere vigtigt for mange af os, og et af de væsentlige kriterier for Blå Flag er fokus på netop bæredygtighed, f.eks. i form af de mange aktiviteter, der på Blå Flag strande og havne afholdes hen over sommeren og som gør gæsterne klogere på natur og miljø. Derfor er det glædeligt, at vi igen i år kan give så mange strande og havne det kvalitetsstempel, som Blå Flag er, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Blå Flag-strande i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding

Fredericia

Hyby Strand

Skærbæk Strandpark

Trelde Næs Blå

Bøgeskov Strand

Østerstrand

Vejle

Fladstrand

Hvidbjerg Strand

Mørkholt Strand

Albuen

Tirsbæk

Middelfart

Strib Nordstrand

Vejlby Fed Strand

Føns Strand

Båring Strand

Stranden ved Middelfart Marina

Kolding

Grønninghoved Strand

Hejlsminde Strand

Løverodde Strand

Live: FC Fredericia på langfart

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia skal på langfart fredag, hvor de møder Vendsyssel på udebane. Efter tre nederlag i træk skal fredericianerne forsøge at slutte sæsonen godt af.

Kommunerne kan spare over 5,6 milliarder kroner på ledelse og administration

Af
Mille Dyhrberg
-
0

De danske kommuner kan spare et sted mellem 5,6 og 8,1 mia. kr. på ledelse og administration alene ved at indrette sig ligesom de mest effektive sammenlignelige kommuner, viser ny analyse fra CEPOS

Kommunerne og regionerne skal spare 3 mia. kr. på administration ifølge regeringsgrundlaget. Det er udgangspunktet, når KL og regeringen nu er i gang med at forhandle rammerne for kommunernes økonomi i 2025. En ny analyse fra CEPOS viser, hvor meget kommunerne kan spare på de såkaldte ’kolde hænder’, ved at lade sig inspirere af hinanden.

– Vores analyse viser, at regeringens målsætning om at spare 3 mia. kr. på ’kolde hænder’ ikke bare er realistisk, men faktisk forholdsvis konservativ. Der er nemlig plads til en langt mere ambitiøs målsætning, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ved at indrette sig ligesom sammenlignelige kommuner, kan kommunerne samlet set spare et sted mellem 5,6 og 8,1 mia. kr. på ledelse og administration. Det svarer til en årlig besparelse på 900-1.400 kr. per dansker.

Der er naturligvis stor forskel på kommunerne. Derfor tager analysen højde for både indbyggertal og den socioøkonomiske befolkningssammensætning i kommunerne. Kommuner som Skive, Tønder og Rødovre er blandt dem, der kan spare allermest ved at lade sig inspirere af de sammenlignelige kommuner Greve, Ishøj eller Næstved.

– Den offentlige sektor bør altid arbejde på at forvalte borgernes skattebetalinger så fornuftigt som muligt. Derfor bør regeringen stille klare krav til at effektivisere ledelse og administration ikke bare i kommunerne, men også i staten, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, og fortsætter:

– De store kommunale forskelle i forbruget af administratorer illustrerer, at flere penge ikke nødvendigvis fører til mere eller bedre velfærd. Hvis man giver flere penge til kommunerne uden at stille krav om, at driften også skal være mere effektiv, risikerer man at få samme velfærd med flere administratorer, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Fødslen af universets tidligste galakser observeret for første gang

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Gennem superteleskopet James Webb har forskere fra Københavns Universitet for første gang set dannelsen af tre af de absolut tidligste galakser i universet for over 13 milliarder år siden. Den sensationelle opdagelse bidrager med vigtig viden om universet og er i dag udgivet i det prestigefyldte tidsskrift Science.

For første gang i astronomiens historie har forskere fra Niels Bohr Institutet bevidnet fødslen af tre af universets absolut tidligste galakser for et sted mellem 13,3 og 13,4 milliarder år siden.

Opdagelsen er sket gennem rumteleskopet James Webb, som har givet verden de første ’live observationer’ af galakser i færd med at blive dannet.

Gennem teleskopet kan forskerne se signaler fra store mængder af gas, som samler sig og strømmer ned mod en mini-galakse, der er i gang med at blive opbygget. Og det er ifølge teorierne og computersimuleringer sådan galakser bliver dannet, men det har aldrig været observeret før nu.

– Man kan sige, at det er de første “direkte” billeder af galaksedannelse, vi har set. Hvor James Webb tidligere har vist os tidlige galakser på senere udviklingstrin, bevidner vi her selve deres fødsel og dermed opbygningen af de første stjernesystemer i universet, siger adjunkt Kasper Elm Heintz fra Niels Bohr Institutet, som har ført an i det nye studie.

Studiet er i dag udgivet i det ansete videnskabelige tidsskrift Science.

Galakser født kort efter Big Bang

Forskerne anslår, at fødslen af de tre galakser skete cirka 400-600 millioner år efter Big Bang, eksplosionen der begyndte det hele. Det lyder umiddelbart af mange år, men i universets levetid på 13,8 milliarder år svarer det til, at galakserne blev dannet i løbet af de første cirka tre til fem procent af universets levealder.

I tiden lige efter Big Bang var universet en kæmpe uigennemsigtig gaståge af brintatomer – modsat i dag, hvor nattehimlen er et lysende gennemsigtigt tæppe af stjerner.

– Over de næste par hundrede millioner år efter Big Bang blev de første stjerner dannet, og derefter begyndte stjerner og gas at samle sig til galakser. Det er den proces, vi her ser starten på i vores observationer, forklarer lektor Darach Watson.

Galaksefødslerne foregik i den epoke i universets historie, der kaldes den kosmiske reionisering, hvor energien og lyset fra nogle af de første galakser brød gennem tågerne af brintgas.

Og det er netop de store mængder brintgas, som forskerne ved hjælp af James Webb-rumteleskopets infrarøde syn har opfanget. Dette er den fjerneste måling af det kolde, neutrale brintgas, som er byggestenene til stjerner og galakserne, som forskere har fundet til dato.

Gør os klogere på hvor vi kommer fra

Kasper Elm Heintz har udført studiet i tæt samarbejde med bl.a. forskerkollegerne Darach Watson, Gabriel Brammer og PhD studerende Simone Vejlgaard fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet – et center, der som sit erklærede mål vil undersøge og forstå universets daggry. Et mål, de med det seneste resultat er kommet en hel del tættere på.

Forskerholdet har allerede søgt om at få mere observationstid med James Webb-rumteleskopet, så de forhåbentlig kan udbygge det nye resultat og blive endnu klogere på den tidligste epoke i galaksers dannelse.

– Lige nu handler det om at kortlægge vores nye observationer af galakser, der bliver dannet, endnu mere detaljeret end før muligt. Samtidig forsøger vi også hele tiden at skubbe grænsen for hvor langt ud i universet vi kan se, og måske kan vi stadig komme endnu længere ud, siger Simone Vejlgaard.

Den nye viden bidrager ifølge forskeren med viden som taler ind i et af de mest grundlæggende spørgsmål, vi som mennesker kan stille.

– Et af de mest fundamentale spørgsmål, som vi mennesker altid har stillet er: ’Hvor kommer vi fra?’. Her tilføjer vi endnu en brik til svaret ved at belyse skabelsesøjeblikket af nogle af de første strukturer i universet. En proces, som vi kommer til at undersøge nærmere, indtil vi forhåbentlig kan lægge endnu flere brikker i puslespillet, slutter lektor Gabriel Brammer.

Studiet er udført af forskerne Kasper E. Heintz, Darach Watson, Gabriel Brammer, Simone Vejlgaard, Anne Hutter, Victoria B. Strait, Jorryt Matthee, Pascal A. Oesch, Pall Jakobsson, Nial R. Tanvir, Peter Laursen, Rohan P. Naidu, Charlotte A. Mason, Meghana Killi, Intae Jung, Tiger Yu-Yang Hsiao, Abdurro’uf, Dan Coe, Pablo Arrabal Haro, Steven L. Finkelstein, & Sune Toft.

Den danske del af forskningen er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond og Carlsbergfondet.

Sådan gjorde de

Forskerne har målt dannelsen af de første galakser ved hjælp af sofistikerede modeller for, hvordan lyset fra galakserne blev absorberet af det neutrale gas, der ligger i -og omkring galaksen. Denne overgang kaldes Lyman-alpha overgangen.

Ved at måle på lyset kunne forskerne udskille gassen fra de nydannede galakser fra den øvrige gas. Målingerne har kun været mulige med James Webb-rumteleskopets meget følsomme, infrarøde, spektropiske egenskaber.

Om universets tidlige år

Universet startede sit liv for cirka 13,8 milliarder år siden i et kæmpe brag – Big Bang. I eksplosionen blev der dannet en overflod af bittesmå partikler mindre end atomer såsom kvarker og elektroner. Disse partikler ’klumpede’ sig sammen og dannede protoner og neutroner, som senere samlede sig til atomkerner. Cirka 380.000 år efter Big Bang begyndte elektroner at gå i kredsløb om atomkerner, og de mest simple af universets atomer blev gradvist dannet.

Efter nogle hundrede millioner år blev de første stjerner formet. Inde i selve stjernerne blev de større og mere komplekse atomer, vi har omkring os, dannet.

Senere samlede stjernerne sig til galakser. De ældste galakser, vi kender, blev formet omkring 3-400 millioner år efter Big Bang. Vores eget solsystem blev til for omkring 4,6 milliarder år siden – mere end 9 milliarder år efter Big Bang.

1...176177178...207Side 177 af 207