Udvidet ejerkreds skal sende KIF Kolding mod toppen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

KIF Kolding har fået en udvidet ejerkreds bag klubben. Det skal være med til at sikre økonomien til, at KIF Kolding på om nogle år kan være med omkring de sjove placeringer i ligaen. Det fortæller klubbens direktør, Christian Hjermind til AVISEN.

I forbindelse med KIF Koldings sidste kamp i nedrykningsspillet meldte klubben ud, at de har fået udvidet deres ejerkreds. Tillige har klubben offentliggjort flere spillere, der skal være med til at løfte KIF Kolding op fra denne sæsons nedrykningsspil til slutspillet, som oprindeligt også var målsætningen for sæsonen 2023-24.

På sigt vil KIF Kolding dog mere end at være med i slutspillet. Klubben vil op at bejle til DM-semifinalen og være med i pokalturneringens Final4, men det sker ikke over en nat. Det er Christian Hjermind klar over, og han fortæller vejen der til er via nye spillertyper, som tager ansvar på en anden måde end flere af de spillere, der nu forlader KIF Kolding. Spillere, der har haft et, ifølge Hjermind, godt niveau, men som ikke er lederskikkelser på et hold. I den henseende ser Christian Hjermind blandt andet Tobias Ellebæk, Kristian Stoklund og Lars Skaarup som personligheder, der går forrest sammen med eksempelvis Mathias Hedegaard, som har forlænget kontrakten med klubben.

Dét og meget andet kommer Christian Hjermind ind på i dette interview:

15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Synshandicappedes Motionsfond uddeler i år 123.000 kroner fordelt på 15 legater,

Synshandicappedes Motionsfond har siden 2013 hvert år uddelt midler til blinde og svagsynede motionister. 19. maj 2024 får 15 legatmodtagere overrakt støtte til en værdi af 123.000 kroner.

Én af årets legatmodtagerne er Bertha, som ud over sit synshandicap er yderligere begrænset fysisk efter et sclerose attack. Det har dog ikke stoppet den aktive kvinde, der med sin mand Søren som cykelpilot bl.a i 2022 gennemførte 100 km af løbet fra Kalundborg over Storebæltsbroen. Lige nu træner parret, på lige fod og sammen med seende, hen mod en cykeltur i de franske bjerge. Bertha skriver bl.a. i sin ansøgning:

– Hvis vi stiller med det grej, der skal til for at cykle op ad fire af Tour de France stigningerne i juni måned, forventer jeg, at det kan give andre synshandicappede lyst til lignende helt unikke og sjove udfordringer i et trygt fællesskab. De gamle hjul på tandemcyklen kan dog ikke klare bjergstigningerne, så Synshandicappedes Motionsfond overrækker på søndag Bertha et legat på 7000 kroner til indkøb af nye specialhjul.

Fælles for årets 15 legatmodtagere er, at motion og bevægelse er en vigtig del af deres hverdag til trods for, at deres synshandicap medfører visse begrænsninger. Blinde og svagsynede har for eksempel svært ved at deltage i sport uden ledsagere, og det kræver ofte ekstra og kostbart udstyr.

Det var netop formålet med Synshandicappedes Motionsfond, da Sven Mogensen, der selv er blind, oprettede fonden for 13 år siden. Han mener nemlig, at alle mennesker har ret til et fysisk aktivt liv. Det gælder også mennesker med synshandicap. Derfor har Motionsfonden med sine legater været med til at synliggøre, at blinde og svagsynede kan langt mere, end mange forestiller sig – det kræver bare den rette hjælp og støtte. Fonden har således gået forrest og vist vejen og har i over et årti givet 189 legater for en samlet værdi af 1.456.000 kroner, som har bidraget til, at mennesker med synshandicap kan dyrke lige præcis den motionsform, de brænder for.

Det er Svens ambition, at Synshandicappedes Motionsfond skal være med til at nedbryde barrierer, så blinde og svagsynede kan dyrke motion på lige vilkår med seende. Han kender nemlig til glæden ved at dyrke motion og har gennem årene været en stor inspiration for mange, da han viser, at synshandicap ikke er en hindring for at forfølge sine mål. Han har for eksempel besteget Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, stået på ski, løbet og roet havkajak i den lokale klub. Desuden har Sven haft fuldtidsarbejde gennem det meste af sit liv og rejst verden rundt i forbindelse med sit arbejde.

– Jeg viser bare, at det kan lade sig gøre. Hvis bare jeg kan få én enkelt synshandicappet til at dyrke motion, få et aktivt liv og mærke succesen ved at klare noget, der måske virker umuligt, så er jeg meget, meget glad, siger Sven Mogensen.

Dansk Blindesamfund støtter Synshandicappedes Motionsfond, da det er vigtigt at støtte op om initiativer, som giver blinde og svagsynede mulighed for at leve et aktivt liv, få pulsen op og skabe relationer og netværk med både seende og andre med synshandicap.

– Flere undersøgelser peger desværre på, at blinde og svagsynede har livsstilsudfordringer og halter bagefter på såvel sundhed som fysisk aktivitet. I mange tilfælde skyldes det manglende tilgængelighed til motionstilbud og fitnesscentre, hvor maskinerne kan være svære at anvende, hvis du ikke kan se indstillingerne på betjeningspanelet eller skærmen, siger Jesper Holten, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund.

Synshandicappedes Motionsfonds legatuddeling finder sted søndag den 19. maj klokken 14 på Fuglsangcentret i Fredericia.

1,6 millioner blå EU-sygesikringskort udløber i år

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Udbetaling Danmark opfordrer danskerne til at tjekke udløbsdatoen for sit blå EU-sygesikringskort. Op mod 1,6 millioner kort udløber i 2024.

Udbetaling Danmark anbefaler nu, at man tjekker sit kort, hvis man i de kommende sommermåneder skal rejse inden for EU samt til Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Kortet giver ret til sundhedsydelser på samme vilkår som borgerne i det land, man opholder sig i.

Det blå EU-sygesikringskort dækker i op til fem år fra udstedelsen, og da den seneste store udskiftning skete i 2019, er der et stort antal danskere, som har kort, der udløber i 2024.

1,6 millioner kort skal udskiftes

Omkring 1,6 millioner kort udløber i løbet af 2024. Langt størstedelen af dem udløber inden sommerferien.

– I Udbetaling Danmark har vi gjort klar til de mange udskiftninger af det blå EU-sygesikringskort. Hvis danskerne derfor sørger for at genbestille de kort, der udløber i år, inden afrejse, kan de altså fortsætte med at rejse trygt i de lande, hvor kortet dækker, siger koncerndirektør i Udbetaling Danmark, Kristine Stenhuus.

Selv om hun forventer, at kortudstedelserne bliver behandlet uden problemer, opfordrer hun dog til, at man ikke venter med sin bestilling helt op mod sin rejse:

– Leveringstiden på det Blå EU-sygesikringskort er to til tre uger. Så har man aktuelle rejseplaner, er det en god ide at bestille kort til hele familien i god tid inden sommerferien, fortæller hun.

Man kan læse om reglerne og bestille kortet med få klik på borger.dk/eu-sygesikringskort, og man får et midlertidigt bevis, mens man venter på at få det rigtige kort tilsendt.

Sæt dig ind i reglerne

Det er muligt at bestille kortet når som helst – både før og efter udløbsdatoen. Derfor behøver man altså ikke haste, hvis man ikke skal rejse foreløbig. Og rejser man aldrig til de lande, hvor det Blå EU-sygesikringskort dækker, behøver man slet ikke et kort, oplyser Udbetaling Danmarks koncerndirektør.

Hun anbefaler, at man sætter sig ind i reglerne i de lande, man rejser til. Herudfra kan man vurdere sit behov for en privat rejseforsikring.

Bestil EU-sygesikringskortet og læs om reglerne på borger.dk/eu-sygesikringskort.

Se i galleriet, hvor mange kort, der står til at udløbe i de enkelte regioner.

Fakta

  • Cirka 4,6 mio. danskere har et EU-sygesikringskort. Cirka 1,6 mio. kort udløber i 2024.
  • Udbetaling Danmark har siden 2014 stået for at udstede EU-sygesikringskortet.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
  • EU-sygesikringskortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, man opholder sig i. Man kan derfor opleve at skulle betale hele eller dele af behandlingen selv, hvis man ikke har en privat rejseforsikring oveni.
  • Kortet dækker ikke hjemtransport.
  • Børn skal have deres eget kort.

Nu uddeles Grøn Pulje for første gang

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Nu er projekter i den første Grøn Pulje godkendt. Når der i de kommende år etableres solceller og vindmøller andre steder i kommunen, kan lokalområderne søge projektmidler fra nye Grønne Puljer.

I alt 8 ansøgere, som er naboer til solcelleanlægget mellem motorvejen og landevejen ved Vanghavevej i Nørre Aaby, har søgt om projektmidler fra Grøn Pulje. På byrådsmødet mandag den 6. maj blev de udvalgte projekter i puljen godkendt. Der er søgt projektmidler for mere end det dobbelte af puljens størrelse, og derfor er det ikke alle ansøgninger, som kan imødekommes.

Byrådet har sat retningslinjerne for puljen og besluttet, at puljemidlerne i Middelfart Kommune særligt skal støtte projekter, som kommer de nærmeste naboer til gode, og som samtidig gavner klima og natur. Projekter af almennyttig karakter vil desuden fremadrettet prioriteres højere end individuelle projekter:

– Der er glædeligt, at så mange har valgt at benytte muligheden for at søge penge til klimaprojekter. Det er en unik støttemulighed, som er helt særlig for VE-projekter. Vi er forpligtet til at tage vores del af ansvaret i den grønne omstilling, og der er behov for en ti-dobling af kommunens produktion af grøn strøm, så vi på sigt kan blive selvforsynende. Derfor er det rigtig godt, at naboerne kan indhente midler via Grøn Pulje, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Det er loven om vedvarende energi, der pålægger kommunen at oprette en Grøn Pulje, og opstillere af de vedvarende energianlæg er lovmæssigt forpligtet til at indbetale til den. Des større areal og kapacitet i det grønne energianlæg, des større vil den tilhørende Grøn Pulje være.

Solcelleanlægget ved motorvejen, som er ejet af Better Energy, er det første etablerede anlæg i Middelfart Kommune. Der arbejdes på etablering af flere anlæg, som det fremgår af den VE-aftale, Middelfart Byråd vedtog for nylig. Aftalen sætter navn på de vedvarende energianlæg, der skal indgå i lokalplanarbejdet.

Midler til forsamlingshus og private projekter

Rorslev-Blanke Forsamlingshus er én af de puljeansøgere, som har fået godkendt sin ansøgning. Midlerne skal gå til at udskifte husets oliefyr med en varmepumpe:

– Bestyrelsen for Roerslev-Blanke Forsamlingshus er glade og lykkelige for, at vi har fået del i midler fra den Grønne Pulje. Det vil gøre vores forsamlingshus meget mere miljø- og klimavenligt, at vi kommer af med det gamle forurenende oliefyr. Vi håber også, at det kan mærkes på driftsudgifterne i fremtiden, udtaler formand Britta Siemsen.

Der er uddelt midler til i alt tre projekter, som alle har et klima- eller naturelement. De øvrige er private. De udvalgte projekter vil bidrage til mere natur, plantning af læhegn til gavn for nærområdet, energibesparelser og reduktion af CO2-udledning gennem energirenovering og udskiftning af varmekilder.

Gældsstyrelsen lancerer ny mulighed for at tjekke gæld til det offentlige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Gældsstyrelsen lancerer nu en selvbetjeningsløsning, hvor borgere digitalt kan se og betale deres gæld til det offentlige. Løsningen gælder i første omgang kun styrelsens nye inddrivelsessystem.

Gældsstyrelsen lancerer i dag et gældsoverblik, hvor borgere med gæld til det offentlige selv kan logge ind og tjekke deres gæld til det offentlige. I tillæg til gældsoverblikket giver løsningen også borgere mulighed for at betale gæld med betalingskort og MobilePay.

Hidtil har borgere, der på eget initiativ gerne vil have overblik over deres aktuelle gæld og eventuelt betale den, været nødt til at ringe eller skrive til Gældsstyrelsen.

Den nye løsning gælder i første omgang kun styrelsens nyeste inddrivelsessystem, PSRM, hvor størstedelen af ny persongæld i form af for eksempel restskat, underholdsbidrag og SU-gæld i dag bliver sendt til inddrivelse. I systemet administreres gæld fra ca. 480.000 borgere. Med den nye selvbetjeningsløsning skal det være lettere og hurtigere for dem at tjekke deres gæld til det offentlige og betale den.

– Vi arbejder løbende på at lave brugervenlige løsninger, der gør det nemmere at få information om og betale sin gæld til det offentlige. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde denne mulighed, hvor borgerne selv kan se og betale deres gæld, siger underdirektør for Borger- og Virksomhedskontakt i Gældsstyrelsen, Kristian Ryom.

Nogle gældstyper bliver fortsat sendt til styrelsens andet inddrivelsessystem, DMI. Særligt vedrørende virksomhedsgæld. Derfor vil det for mange fortsat være nødvendigt at kontakte Gældsstyrelsen for at få et komplet overblik over sin gæld.

– Det her er første version af vores gældsoverblik. Vi fortsætter med at forbedre og udvide gældsoverblikket i den kommende tid. Vi arbejder blandt andet på at få gæld fra DMI med i overblikket, siger Kristian Ryom.

I 2025 forventer Gældsstyrelsen at kunne tilbyde borgere og virksomheder overblik over deres gæld i både DMI og PSRM gennem selvbetjeningsløsningen. Derudover fortsætter Gældsstyrelsen med som udgangspunkt at sende alle nye skyldnere en gældsoversigt eller et rykkerbrev indenfor en måned, efter de har fået gæld til inddrivelse, ligesom Gældsstyrelsen som udgangspunkt sender en årlig orientering til skyldnere. Har man i dag gældsposter i begge systemer, vil det fremgå i disse gældsoversigter.

Ålegræs og tang er IKKE en redningsplanke for vores klima

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Gennem de seneste år har der verseret flere udsagn, der påstår, at ålegræs tilbageholder store mængder kulstof og dermed har en afgørende rolle for CO2 balancen og klimaet. Denne myte er nu helt aflivet af en række centrale danske havforskere, der netop har afholdt en konsensuskonference om emnet.

Otteogtyve danske forskere og administratorer, der arbejder med tang (store alger), ålegræs og omsætningen af kulstof og kvælstof i havet har været samlet to dage for at drøfte, om planterne har en afgørende rolle for at deponere kulstof og kvælstof i vores fjorde og kystnære områder.

Det sker bl.a. på baggrund af en række fængende avisoverskrifter, eksempelvis: ’De blå skove kan binde mere end Danmarks-CO2 udledning’, hvor de blå skove henviser til ålegræsenge i danske, kystnære områder.

Ålegræsenge er ikke en stor kulstoffælde

Et af argumenterne har været, at tang og ålegræs optager CO2 ved fotosyntese som alle planter. Derefter skulle ålegræs ophobe organisk kulstof i rodzonen under planterne. Ved at gemme kulstoffet nede i den del af havbunden, hvor der ikke er ilt, skulle kulstoffet ikke blive omsat og kunne dermed ophobe sig i meter-tykke lag. Mange har omtalt det som en ’permanent begravelse af kulstof’.

”Det er desværre ikke rigtigt. Det organiske stof, som begraves i den iltfrie del af havbunden omsættes af bakterier, der ånder uden ilt. Bakterierne bruger i stedet f.eks. nitrat, sulfat og jern, når de nedbryder organisk stof”, forklarer professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, der har forsket i emnet gennem mere end 40 år.

Når ålegræs nedbrydes, frigives størstedelen af den bundne CO2 igen og planterne vil derfor ikke netto ændre CO2-indholdet i atmosfæren.

Kun hvis ålegræsset breder sig til større områder, kan planterne over en kortere årrække optage mere kuldioxid fra atmosfæren end der igen frigives. Det svarer til det begreb, vi kender som ’skovrejsning’ på land. Men i havet vil ’skovrejsningen’ dog være meget kortvarende. På tilsvarende vis, fungerer ålegræs som en kilde til CO2 frigivelse til atmosfæren, hvis arealet med ålegræs bliver mindre, fx pga. iltsvindshændelser, uklart vand, havne udvidelser eller lignende.  

Sammenblanding af begreber forvirrer

”Et af problemerne i debatten skyldes også en sammenblanding mellem ’puljer’ og ’hastigheder’. Den mængde CO2 Danmark afgiver til atmosfæren per år er en ’hastighed’ og det forvirrer problemstillingen at sammenligne denne hastighed med den pulje af kulstof, der allerede ligger begravet i havbunden” understreger Bo Barker Jørgensen.

Det giver på samme måde anledning til misforståelser, når man forveksler puljer af kulstof, der findes i ålegræsenge med omsætningshastigheden af kulstoffet i ålegræsengene.

I klimasammenhænge er det ’hastigheden’ – dvs. den mængde CO2, som ålegræs indfanger og frigør pr. tid, der er væsentlig. Det er denne hastighed, man kan sammenligne med Danmarks årlige CO2 emission. Kulstofpuljen derimod er resultatet af fortidens tilførsler og tab af kulstof. Den er ikke et mål for, hvad der sker i dag.

En række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening WWF og Tænketanken Hav, giver desværre udtryk for misforståede budskaber for ålegræsset evne til netop at tilbageholde kulstof.

Den forsamlede forskergruppe tager nu initiativ til at få disse udsagn rettet ligesom gruppen vil se kritisk på forskellige udmeldinger i den videnskabelige litteratur, som uheldigvis kan misforstås.

Vi SKAL udlede færre næringsstoffer fra land for at fremme vækst af ålegræs og tang

Selv om planterne ikke fungerer som et væsentligt dræn, der binder og deponerer kulstof i havbunden, er ålegræs og tang alligevel vigtige for en række andre forhold i havet – herunder ikke mindst biodiversiteten. Det skyldes, at mange smådyr lever på bladene og småfisk søger læ og beskyttelse i ålegræsenge og tang-bevoksninger.

Men desværre er udbredelsen af planterne gået drastisk tilbage og er langt fra fordums vidtstrakte udbredelse. Forskergruppen er derfor helt enig om, at vi hurtigst muligt skal arbejde på at få planterne til at brede sig over så store områder som muligt.

Gruppen peger enstemmigt på, at der skal ske en markant og hurtig reduktion af udledningen af næringsstoffer til havmiljøet og et stop for brug af bundslæbende fiskeredskaber i kystvandene, før forholdene atter bliver egnet til en genvækst af planterne.

”Det er helt afgørende, at vi fra dansk side her og nu udfører en reel og målrettet indsats for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra især landbruget. Og det skal ske NU. Vores havmiljø er i en kritisk dårlig tilstand og med de stigende temperaturer, bliver problemerne kun større i de kommende år”, siger professor Karen Timmermann, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Kan vi fremme udviklingen ved at udplante ålegræs?

En forskergruppe ved Syddansk Universitet har gennem nogle år arbejdet på at få et videnskabeligt grundlag for at vurdere, om man det kan nytte at plante ålegræs ud i områder, hvor det tidligere har vokset.

– Grundlæggende kan vi sige, at det er helt afgørende, at belastningen med næringsstoffer skal være reduceret, vandet skal være klart og havbunden skal have de rette beskaffenheder, før man udplanter ålegræs, forklarer professor Mogens Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, der har stået i spidsen for mange udplantningsforsøg i Danmark.

SDU har sammen med center for Marin Naturgenopretning udarbejdet retningslinjer for, hvordan man bør gribe udplantningsarbejdet an, baseret på den nyeste viden.

– Det er meget vigtigt at følge disse retningslinjerM, siger Mogens Flindt, der frygter ’wild vest tilstande’ i Danmark.

Mogens Flindt peger på, at myndighederne flere steder som kompensation ønsker at genetablere tabte ålegræsenge, når man ødelægger arealer med ålegræs under anlægsarbejde af eksempelvis en bro, en vej eller en havn.

– Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve, påpeger Mogens Flindt.

Der skal høstes rigtig mange skud fra de naturlige ålegræsenge, hvis man foretager udplantning af større områder. Og ofte mangler der klare krav til, at udplantningerne skal resultere i levedygtige ålegræsenge.

Der er heller ikke krav om at overvåge udviklingen i årene efter retableringen, hverken i de bevoksninger, som skuddene tages fra, eller i de nye udplantninger. Viser det sig, at retableringerne fejler, er der jo reelt ikke sket nogen kompensation. Tværtimod.

– Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet. Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år, siger professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Lav en målrettet indsats på land og pas på de planter, vi har tilbage

De mange tiltag til udplantning af ålegræs, der er under opsejling i mange forskellige sammenhænge, er et udtryk for, at mange gerne vil gøre noget aktivt for et bedre havmiljø.

Det hilser forskergruppen meget velkommen, men understreger også, at de mange initiativer kan være et resultat af, at man har svært ved at komme igennem med den indsats, der virkelig batter – nemlig en indsats på land, der reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra land til kystmiljøet.

Der var bred enighed blandt forskerne om, at udplantning af ålegræs ikke kan erstatte andre miljøforbedrende initiativer, ligesom det er vigtigt at udplantning af ålegræs, ikke bliver brugt til ”greenwashing”.

– Tiltagene i kystvandene – det vi kalder marine virkemidler – kan ikke ses som en kompensation for en manglende indsats på land, understreger Karen Timmermann, der har arbejdet med ’marine virkemidler’.

– Det er helt afgørende, at vi meget hurtigt får en markant indsats på land. En aktiv udplantning af ålegræs på egnede lokaliteter, hvor der samtidig er langt til naturlige ålegræsbede, kan måske  hjælpe den naturlige ålegræsspredning på vej, men kan slet ikke redde vores havmiljø, supplerer Karen Timmermann.

Deltagerne på konsensuskonferencen understreger også, at der skal laves en aktiv og målrettet indsats for at beskytte og bevare de planter, der stadig findes i kystvandene. Indsatsen skal omfatte beskyttelse mod både anlægsarbejder, bundtrawling og anden brug af havet. Vi kan ikke plante os ud af ødelæggelserne i havet.

Salling Group og DBU indgår største partnerskab nogensinde

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Danmark - Moldova, 28. marts 2021, Foto: Thomas Max Lægaard, AVISEN

Nyt partnerskab mellem landets største dagligvarekoncern og DBU sætter ligeværd, bedre trivsel og uddannelse på banen i en historisk aftale på tværs af landshold, græsrødder og fodboldskoler for børn.

Sammen gør vi hver dag bedre.

DBU og landets største dagligvarekoncern, Salling Group, går sammen i et nyt, historisk partnerskab med målet om at dansk fodbold skal sætte et endnu større aftryk i danskernes hverdag. Sammen sætter de to organisationer fokus på diversitet, fællesskab, fysisk og psykisk sundhed og uddannelse i både fodboldens verden og i dagligvaremarkedet. Det er ambitionsniveauet i et nyt partnerskab mellem Salling Group og DBU, der løber fra 2024 til 2029.

Som det første partnerskab nogensinde omfatter det alle landshold fra U16 til A-landshold, mens Salling Group også bliver en del af Fodboldskolen, Pigeraketten og en række andre projekter. Samtidig kan medarbejdere i Salling Group se frem til unikke fodboldoplevelser i løbet af de næste år.

Kernen i samarbejdet tager afsæt i tre konkrete områder, hvor DBU og Salling Group sammen ønsker at skabe forandringer og forbedringer:

  1. Ligeværd og lige muligheder. Gennem forskellige projekter vil parterne øge diversiteten i dansk fodbold og i Salling Groups organisation.
  2. Fysisk og psykisk sundhed og trivsel.Vi vil gøre danskerne sundere og mentalt stærkere – både i dansk fodbold, butikkerne og i danske hjem.
  3. Rekruttering og uddannelse. Både DBU og Salling Group ønsker at styrke rekruttering af alt fra trænere og dommere til butikskollegaer og fremtidens ledere Vi vil dele erfaringer og udvikle samarbejde, hvor vi sammen kan få endnu flere ombord i spændende udfordringer.

Hos Salling Group er administrerende direktør, Anders Hagh, meget tilfreds med det nye partnerskab:

-Som en af landets største arbejdspladser med butikker spredt over hele Danmark har vi en enorm berøringsflade, hvor over en million danskere hver dag lægger vejen forbi, og det giver os unikke muligheder for at påvirke og rykke på vigtige dagsordener gennem vores tilstedeværelse. Derfor er vi i Salling Group stolte over, at vi sammen med DBU har fundet fælles fodslag om et ambitiøst partnerskab, som sætter helt nye standarder for, hvordan vi sammen med DBU kan bidrage til at gøre hver dag bedre med et særligt fokus på vores fælles indsatsområder, siger Anders Hagh.

I DBU glæder adm. direktør Erik Brøgger Rasmussen sig over udsigten til et partnerskab, der både bakker op om alle landshold og vil skabe projekter, der udvikler dansk fodbold yderligere:

-Vi ønsker både at udvikle dansk fodbold med gode tilbud til vores 373.000 aktive medlemmer, de mere end 120.000 frivillige i klubberne, dommerne som er en vital del af fodboldfamilien, og også med stærkere landshold på alle niveauer.

Med Salling Group som partner kan vi i samarbejde styrke indsatser og tiltag for centrale områder som diversitet, rekruttering og arbejdet for fysisk og mental trivsel, som er vigtige for alle i dansk fodbold. Vi glæder os til at skabe store resultater sammen med Salling Group, siger han.

Salling Group vil være synlige på Kvindelandsholdets træningstøj fra de kommende EM-kvalifikationskampe i slutningen af maj og primo juni, mens de bliver synlige på Herrelandsholdets træningstøj fra januar 2026.

Derudover vil Salling Group være synlige på begge A-landsholds pressevægge, sociale medier og andre flader.

Som den første kommercielle partner nogensinde, vil Salling Group også være på træningstøjet hos alle ungdomslandshold. Det sker fra efteråret 2024.

Klubikon spøger i FC Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: Magnus Runge / Fredericia AVISEN)

FC Fredericia skal have ny assistenttræner. Det peger i retning af, at det bliver klubikonet Christian Ege Nielsen, der overtager jobbet efter Anders Clausen.

FC Fredericia tabte søndag til Kolding IF, men det er en anden historie, der fylder. Christian Ege er på vej til at gøre comeback i FC Fredericia.

33-årige Christian Ege fik i 2022 ophævet kontrakten med FC Fredericia, da han fik tilbuddet om at blive spillende assistenttræner i Aarhus Fremad, hvor hans gamle assistenttræner fra FC Fredericia, Morten Dahm Kjærgaard, står i spidsen for Aarhus-klubben, der pt. ligger til oprykning til NordicBet Ligaen, men efter alt at dømme bliver det Eges sidste sæson med Kjærgaard.

racesyd.dk

I en periode på ti år, fra sommeren 2012 og frem til sommeren 2022, spillede Christian Ege 310 kampe for FC Fredericia. Historien med Ege er en, som folk i og omkring klubben ser tilbage på med stolthed. Ege spillede størstedelen af sin karriere i FC Fredericia efter, at han havde spillet ungdomsfodbold i Fredericia FF. Seniorkarrieren startede han i det daværende FC Djursland efter et ophold på Hessel Gods Fodboldkostskole, og fra Djursland gik turen til Brabrand fra 2010-12, inden muligheden bød sig for at komme til FC Fredericia, hvor han udviklede sig til et klubikon.

For nylig meldte FC Fredericia ud, at den ellers vellidte assistenttræner, Anders Clausen, stopper til sommer. Det var ikke Clausens eget valg, men FC Fredericia der vil i en anden retning med en anden profilmæssig type end Clausen. Der var heller ikke tale om et ønske fra cheftræner Michael Hansen, men derimod en ledelsesmæssig beslutning.

Lige siden meddelelsen om, at Anders Clausen stopper i FC Fredericia, har Ege spøgt i kulissen som den naturlige arvtager, og søndag kan fodboldmediet bold.dk berette om, at parterne indgår en aftale, som dog endnu ikke er officielt meldt ud. Det stemmer overens med avisens oplysninger.

I de to seneste sæsoner, hvor FC Fredericia og Christian Ege ikke har haft papir på hinanden, har Ege været flittig gæst på Monjasa Park, og det af flere forskellige årsager. Dels er der det faglige aspekt i at følge med i, hvad der sker, men dels er Christian Ege også stadig bosat i Fredericia, ligesom hans forældres firma, Tandlægerne på Vejlevej, stadig er engageret i FC Fredericia med et sponsorat, og dels har Ege en stor kærlighed til FC Fredericia.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Det har ligget i kortene, at når muligheden var den rette, at FC Fredericia og Christian Ege skulle have papir på hinanden igen. Nu bød muligheden sig, da Anders Clausens kontrakt udløber, og det samme er tilfældet med Eges kontraktmæssige forhold i Aarhus Fremad.

Dermed er der nu lagt op til et retur til FC Fredericia for klublegenden Christian Ege, der efter to sæsoner i Aarhus Fremad ser ud til at returnere til den fredericianske klub i en ny rolle.

Danmark smed sejren i de sidste sekunder

Af
Andreas Andreassen
-
0
Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022


I en dramatisk håndboldopgør mistede Danmark en potentielt sikker sejr i en underholdende og usædvanlig kamp.

Danmarks håndboldherrer møder Kroatien i den afsluttende OL-forberedelseskamp på søndag. De spillede lørdag til uafgjort mod Norge i en opvisningskamp under Golden League-stævnet. I kampens første halvdel indkasserede det danske hold 22 mål, hvilket ikke er sket siden EM i 2014. Efter pausen strammede Danmark op defensivt, mens angrebet fortsatte med at præstere. Norge svarede dog stærkt tilbage, hvilket resulterede i en spændende afslutning med uafgjort resultat.

Kampens detaljer:

  • Danmark 36-36 Norge
  • Første halvleg: 21-22
  • Anden halvleg: 15-14

Selvom det danske bagkædetrioen præsterede højt offensivt, havde de norske spillere ingen vanskeligheder med at finde vej til netmaskerne. Trods en høj scoringstakt i første halvleg, viste Danmark forbedringer i forsvar og kontraangreb i anden halvleg. Landstræner Nikolaj Jacobsen roterede spillerne, hvilket var afgørende i denne vigtige OL-forberedelse. Til trods for en forbedret indsats udlignede Norge i de sidste sekunder.

Danmark ser nu frem til deres næste og sidste test før OL i Paris, hvor de står over for Kroatien i det næste Golden League-stævne, som afholdes i Norge på søndag.

Løvkvist erstatter Kevin Møller

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: FHK)

Landsholdsmålmand Kevin Møller er rejst hjem fra Norge af personlige årsager og erstattes til weekendens landskampe af Mikkel Løvkvist fra Bjerringbro-Silkeborg.

Der har ikke været lang tid til at pakke tasken for 21-årige Mikkel Løvkvist, der med kort varsel er indkaldt til weekendens landskampe i Oslo mod Norge og Kroatien.

Årsagen er, at Kevin Møller har været nødt til at rejse hjem lørdag formiddag, og derfor har Mikkel Løvkvist fra Bjerringbro-Silkeborg udsigt til sin debut på A-landsholdet.

Emil Nielsens nye makker i målet har dog tidligere spillet i rødt og hvidt op igennem DanskHåndbolds talentsystem, hvor han har 25 U- og 20 Y-landskampe på CV’et.

– Kevin er rejst hjem af personlige årsager, og det er lykkedes os at få Mikkel herop på meget kort tid. Mikkel har stået en flot sæson i BSH og er et af de store talenter, vi har på den position.

– Mikkel har ikke trænet en eneste gang med holdet, men vi er glade for, han kunne træde til med så kort varsel for at hjælpe Emil, siger landstræner Nikolaj Jacobsen om udskiftningen.

Mikkel Løvkvist støder først til landsholdstruppen i arenaen før lørdagens møde med Norge, der starter klokken 16.15 og kan følges direkte på TV 2.

1...181182183...206Side 182 af 206