Togtrafikken lammet af væltet træ

Af
Redaktionen
-
0

DSB kan ikke køre med tog mellem Vejle og Hedensted, derfor har selskabet indsat togbusser. 

Mellem Aarhus og Hedensted kører der kun Lyntog. De kører en gang i timen i minuttal 15 fra Aarhus.
Fra Fredericia kører Lyn- og InterCity til Vejle.

Regionaltogene er helt aflyst mellem Aarhus og Fredericia.  De kører mellem Esbjerg og Fredericia.
Lyn+togene er aflyst mellem Aarhus og København .

Det skyldes, at et træ er væltet og har revet en køreledning ned.

Dette varer minimum frem til kl. 10 – DSB afventer klarere prognose.

Her holder Togbusserne

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal   
  • Hedensted Vestlige plads foran stationen  

Derfor er visioner stadig vigtige

Af
Erik Schwensen
-
0

Mange taler om visioner, alt for få får omsat deres visioner til virkelighed. Behovet for personlige, forenings- og forretningsmæssige, og ikke mindst samfundsmæssige visioner dukker ofte op for sent, når de mangler, eller når vi oplever dybe kriser omkring os. Men hvorfor er visioner og visionært arbejde stadigt vigtigt? Jeg har skrevet om det før, og vi er stadig ikke gode nok til at indfri dem.

01. marts 2024 tiltrådte jeg som Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S blandt andet med henblik på at være med til, som del af teamet omkring Danske Digitale Medier A/S og sammen med vores samarbejdspartnere, at videreudvikle os til Fremtidens Danske Digitale Medier. En transformationstanke og –idé, som har udfoldet sig mere og mere hen over de senest års mange snakke om hvordan vi ser Fremtidens Danske Digitale Medier, som en Multimedieplatform i et demokratisk samfund, som det danske, baseret på et grundlæggende værdisæt og en etisk tilgang, som vi kan stå inde for. Det vender vi stærkt tilbage til senere.

I denne og kommende artikler giver jeg mit bud på, hvorfor jeg mener, at en kontinuerlig visionær tilgang er altafgørende for en gunstig udvikling, både for det enkelte menneske og for en hvilken som helst organisation, virksomhed, system og fællesskab.

Jeg vil i den relativt korte artikelserie på 8 artikler søge at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen om ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

Visioners formål og indhold

Visioner er som vejskilte. De skal vise os i den retning, som vi har besluttet os for at drage ud på, i håbet om at finde det sted, som vi eftertragter og leder efter, fx Det Ønskede Samfund og Fremtidens Danske Digitale Medier A/S. Visioner er forestillinger om en ny og bedre verden omkring os, tæt på vores drømme og fantasier om svaret på spørgsmålet: ”Hvis nu alt er muligt for os, hvor ønsker vi at stå, og hvad ønsker vi at se tilbage på om et vist antal år ude i fremtiden? ” Men visioner skal være mere præcise og realistiske end slørede og fragmenterede drømme.

Visioner skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med eller modstå at tage de første skridt og de næste skridt mod det fælles mål, som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab og allerhelst begge dele. Visionen skal være i stand til at være den ledestjerne, som også viser vej i mørke stunder, i usigtbart terræn, når vores forudindtagede landkort (vores model af og perspektiv på verden) og GPSen ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os på vores vej mod visionen.

Visionen er langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring og raser inden i os.

Samtidig skal vi om nødvendigt være i stand til justere visionen og kursen, når radikale sceneskift sker. For de sceneskift sker. Corona-krisen, Ukraine-krisen, Klimakrisen og mange personligt relaterede kriser er desværre alt for gode eksempler herpå.

En uendelig proces

Tidligere oplevede vi mennesker verden mere statisk og lineær end i dag. Mange er dog stadig præget af industrisamfundets mekanisk prægede model af verden, hvor alt kunne beregnes og forudses. Hvis blot vi lagde alle kræfter i, kunne vi regne hvad som helst ud. Et hvert problem kunne analyseres præcist ned i mindste detalje, troede vi. Og det er der stadig nogen der er overbevist om.

Men vores modeller af verden er under fundamental forandring. De tre ovenfor nævnte kriser og de stadig flere personligt relaterede kriser har accelereret denne forandringsproces. I dag oplever vi at leve i en meget dynamisk, kaotisk og ikke-lineær verden, hvor Newtons love oftere kommer til kort, og hvor den umiddelbare sammenhæng mellem årsag og virkning synes afløst af meget komplicerede refleksive og dynamiske processer.

Derfor er det i dag vigtigt, at se vores visioner ud fra et helhedsperspektiv. Et holistisk tankesæt, hvor vores visioner indgår som et af elementerne blandt flere i en kompleks responsiv proces, der aldrig ophører. Dette har kolossal betydning for den måde vi vælger at arbejde med visioner på. Tidligere satte vi os ned og formulerede vores vision for de næste 5-10-20-30 år, og lod dem stå uberørt, måske endda ud over udløbsdatoen, og levede fint med det. Det går ikke i dag.

I dag bør visionsudviklingen indgå som en helt naturlig del af ledelsesprocessen og det kontinuerlige udviklingsarbejde. Brugen af visionen bør indgå i det daglige ledelsesarbejde, både hvad angår den personlige ledelse og i ledelsen af andre. Som nævnt indgår flere elementer i denne komplekse responsive proces.

Nedenfor vil jeg pege på syv grundelementer, som jeg finder, vi skal have med, når vi taler om den daglige ledelsesproces. Jeg vil i efterfølgende artikler uddybe, begrunde og give konkrete eksempler på de enkelte delelementer ud fra egne og andres ledelseserfaringer. De syv grundelementer behandles indledningsvis – og her – i et lineært forløb, men de skal ses som et netværk af processer og relationer, som smelter sammen til et samlet holistisk perspektiv, hvor helheden beskrives ud fra delene, og delene beskrives ud fra helheden, og hvor interaktionen mellem dele aldrig ophører.

Syv grundelementer

Forud for formuleringen af selve visionen skal vi have styr på fire af grundelementerne:

  • Hvem er vi /jeg, og hvorfor er vi her – Vores identitet?
  • Vores syn på Verden – Hvilke overbevisninger om verden omkring os, ønsker vi at leve efter?
  • Hvilke værdier, hvilken etik og adfærd skal præge vores liv?
  • Hvilke ledelsesprincipper skal gennemstrømme hverdagslivet?

Dernæst kommer udformningen af selve visionen, som jeg indledningsvis berørte og vil behandle særskilt i en senere artikel.

Når visionen er på plads (naturligvis kun i en første udgave) følger de næste to grundelementer:

  • De underliggende strategierne på udvalgte områder og
  • Selve omsætning af strategier til konkrete handlinger

Undervejs bliver vi klogere på de enkelte elementer. Tidligere elementer må genbesøges og justeres. Disse justeringer påvirker igen de øvrige elementer og iterative og stadig mere og mere komplekse processer fortsætter uophørligt i en stadig søgning efter en fælles klangbund og resonans, der gør visionen og dens virkeliggørelse langt større end dens enkelte dele.

Samspillet omkring visionen

Det er min erfaring, at styringen af visionsprocessen og samspillet mellem aktørerne i visionsarbejdet skal foregå mellem alle involverede aktører. Både de der vil være med til at udleve vision og de der skal leve med den valgte vision. Kommer alle ikke med fra begyndelsen, så får visionen meget svære livsbetingelser. Den fælles vision bør også skabe grobund for udvikling af lokale selvstændige visioner, der kan give langt mere mening for og drivkraft til den lokale borger eller medarbejder henimod den overordnede fælles vision. Den frihed under ansvar er betydningsfuld.

Næste artikel i denne miniserie handler om ”Vores identitet – hvem er vi og hvorfor er vi her?

Rigtig god Weekend

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

Tredje generation overtager ledelsen i Fredericia Furniture A/S

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Furniture A/S, en af Danmarks førende møbeldesignvirksomheder med en historie, der går tilbage til 1911, indleder et nyt kapitel i sin udvikling med udnævnelsen af Rasmus Graversen som ny administrerende direktør, CEO per 1. maj 2024. Graversen er tredje generation i ejerfamilien bag selskabet, der producerer og markedsfører møbler designet af navne som Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Cecilie Manz, Space Copenhagen og Barber Osgerby med flere. 

Ledelsesskiftet har været forberedt igennem flere år. Bestyrelsesformand Niels Hermansen udtaler: 

– Det har været afgørende for familien Graversen og bestyrelsen, at Rasmus som kommende CEO skulle være et indlysende valg for virksomheden. Derfor har Rasmus haft forskellige roller i virksomheden og senest fungeret som CCO og i den forbindelse arbejdet i tæt parløb med CEO Kaja Møller. Med Rasmus som kommende CEO sikrer vi kontinuiteten i virksomheden og fastholdelse af vores ønske om fortsat fokus på robusthed og lønsom drift. 

Rasmus Graversen, 35 år, bringer mere end otte års erfaring i virksomheden med til sin nye rolle, senest som kommerciel direktør, CCO og designchef med ansvar for produkt og marketing. Med en baggrund som Cand.merc fra CBS og kontinuerlig udvidelse af sin faglige ballast gennem uddannelse i ledelse hos DI og Business Leadership fra IMD i Schweiz, fremhæver Rasmus sin tid i virksomheden som den vigtigste læreplads: 

– Fredericia Furniture har de seneste år gennemgået store forandringer på grund af omskiftelige markedsforhold og store strategiske tiltag, såsom vores opkøb og integration af Erik Jørgensen Møbelfabrik i 2020 og vores omstilling til B Corp-virksomhed i 2023. Det har været meget lærerigt både forretningsmæssigt og organisatorisk. Jeg overtager en platform, jeg selv har været med til at bygge, og jeg tror virkelig på vores virksomheds potentiale, udtaler Rasmus Graversen. 

Rasmus Graversen. Foto: PR

Graversen-familien har været knyttet til Fredericia Furniture siden 1955, da Andreas Graversen indledte et samarbejde med designeren Børge Mogensen. Anden generation, Thomas Graversen, overtog i 1995 og var administrerende direktør indtil 2015, hvor han ansatte Kaja Møller som CEO og selv fortsatte som kreativ direktør. Med Rasmus Graversen som ny CEO vender ejerfamilien derfor tilbage som administrerende direktør efter 10 års samarbejde med Kaja Møller: 

– Jeg har haft 10 fantastiske år hos Fredericia Furniture. Det har været en stor fornøjelse at kunne udvikle på det flotte fundament, som virksomheden repræsenterer. Mit tætte samarbejde først med Thomas Graversen og i de seneste år med Rasmus Graversen betyder, at den linje der er lagt, nu naturligt kan videreudvikles med Rasmus som ny CEO, udtaler Kaja Møller. 

Samtidig med annonceringen af ledelsesskiftet på CEO-posten offentliggør Fredericia Furniture A/S også udnævnelsen af engelske Nathan Beckwith som ny kommerciel direktør, CCO. Beckwith kommer fra en stilling som direktør (President & Representative Director) for møbelvirksomheden Carl Hansen & Søns selskab i Asien. 

Graversen, Beckwith og CFO, Birthe Slot, vil fremover tegne den øverste ledelse i den danske designvirksomhed, der har hovedsæde i Fredericia by, produktionsfaciliteter i Svendborg og showrooms i London, Oslo og København. Nuværende CEO, Kaja Møller, vil samtidig med ledelsesskiftet indtræde i bestyrelsen for Fredericia Furniture A/S som næstformand. 

Ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Region Syddanmark ansætter Charlotte Birkmose Rotbøl, der kommer fra en stilling som lægelig direktør på Regionshospital Nordjylland, som ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

Region Syddanmark ansætter pr. 1. maj Charlotte Birkmose Rotbøl som ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, der omfatter sygehusene i Vejle, Kolding og Middelfart. Charlotte Birkmose Rotbøl er 50 år og kommer fra en stilling som lægelig direktør på Regionshospital Nordjylland.

I sit nye job får Charlotte Birkmose Rotbøl sammen med to øvrige direktører i direktionen det overordnede ansvar for ledelsen af Sygehus Lillebælt. Sygehusenheden er én af Region Syddanmarks fem sygehusenheder og har et samlet budget på cirka 3,8 mia. kr. Sygehus Lillebælt beskæftiger cirka 5500 medarbejdere.

Regionsdirektør Jane Kraglund siger:

– Jeg er rigtigt glad for, at vi kan ansætte Charlotte Birkmose Rotbøl som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt. Med Charlotte får vi en leder, der har stort fokus på især innovation, patientinddragelse og det tværsektorielle samarbejde, og som har erfaring som både kliniker, cheflæge og lægelig direktør. Jeg ser frem til, at hun sammen med den øvrige direktion kan udvikle Sygehus Lillebælt i en positiv retning.

Afløser Thomas Larsen

Charlotte Birkmose Rotbøl afløser Thomas Larsen, som efter godt tre år som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt valgte at blive lægelig koncerndirektør i Region Midtjylland 1. januar 2024. Charlotte Birkmose Rotbøl kommer sammen med administrerende sygehusdirektør Christian Sauvr og sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen til at udgøre direktionen på Sygehus Lillebælt.

Charlotte Birkmose Rotbøl begynder i sit nye job 1. maj 2024 og siger:

– Jeg glæder mig rigtig meget til at tiltræde min stilling på Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælt har en rigtig spændende profil, og sygehusets og hele regionens fokus på “patienten først” tiltaler mig meget.

Fakta om Sygehus Lillebælt

De tre direktører i direktionen på Sygehus Lillebælt refererer alle direkte til regionsdirektør Jane Kraglund.

Sygehus Lillebælt har et samlet årligt budget på cirka 3,8 mia. kr., cirka 44.770 indlagte patienter årligt og omkring 553.900 ambulante besøg. Sygehuset beskæftiger cirka 5500 medarbejdere.

Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Vejle, Kolding og Middelfart.

Fakta om Charlotte Birkmose Rotbøl i uddrag:

Erhverv

  • 2023-nu: Lægefaglig direktør, Regionshospital Nordjylland
  • 2018-2023: Cheflæge, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
  • 2016-2018: Speciallæge, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
  • 2006-2016: H-læge i onkologi, Aarhus Universitetshospital
  • 2006-2008: I-læge i onkologi, Aarhus Universitetshospital
  • 2002-2006: Turnus-læge, Grindsted Sygehus

Uddannelse

  • 2024: Master i offentlig ledelse (MPG), Aarhus Universitet/SDU
  • 2021: Alkymisten (kursus for kommende topledere i Region Nordjylland og Region Midtjylland)
  • 2009-2013: Ph.d., Aarhus Universitet
  • 2002: Cand.med., Aarhus Universitet
  • 1992: Student, Varde Gymnasium

Tidligere FHK’ere var med til at sikre overraskende oprykning til ligaen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Grindsted har i denne sæson snydt de storsatsende klubber i herrernes 1. division i håndbold. Torsdag rykkede klubben, hvor kun et fåtal af spillerne er på kontrakt, op i ligaen. På holdet er blandt andet de tidligere FHK-spillere Christian Wetche, Kristoffer Vestergaard og Kristoffer Jessen.

For otte år siden spillede Grindsted Serie 1, men når håndboldligaen starter op efter endt sommerpause til september, er det med Grindsted i ligaen.

Det står fast efter, at de torsdag eftermiddag for øjnene af omkring 900 tilskuere i en propfyldt Lyng Hallen vandt med 28-22 mod Rækker Mølle. Grindsted skulle blot undgå at tabe kampen.

Rækker Mølle havde ikke noget at spille for, og fra stillingen 6-6 efter 19 minutter så Grindsted sig ikke tilbage i resten af første halvleg. De oparbejdede en føring, der efter de første 30 minutter lød på 15-11.

I en kort overgang i anden halvleg kom Rækker Mølle tæt på, da den tidligere ligaspiller, Dan Beck-Hansen, reducerede til 17-15 36 minutter inde i opgøret, men tættere kom vestjyderne ikke på. Grindsted satte en prop i, og efter to mål i træk af Nicolai Skytte kom de foran 20-15 efter 40 minutter.

Det betød dog ikke, at Rækker Mølle lagde sig ned. De forlangte timeout og fik reduceret til 21-20. En ny prop blev sat i fra det blåklædte hjemmehold, der kom foran 25-20 med otte minutter igen. Fra det tidspunkt stod det fast, at champagnen, der var lagt på køl, kunne findes frem, og “We’re the Champions” kunne brages ud af højtalerne efter kampen, som endte med en Grindsted-sejr på 28-22.

Kendetegnende for Grindsted er, at de ikke har de store stjerner, men et stærkt kollektiv. En af deres mest markante profiler er bagspilleren Frederik Nielsen, der har tegnet sig for 124 mål i sæsonen, men hvis man kigger i den anden ende af banen, er der også kvalitet. Målvogteren Christian Wetche har i en årrække været en profil for Grindsted-mandskabet. Wetche skiftede til Grindsted i sommeren 2019, da holdet lå i 2. division. Han var kommet i overskud i FHK, hvor han spillede på klubbens andethold og ikke havde udsigt til spilletid på førsteholdet. En anden tidligere FHK’er, Kristoffer Jessen, spiller også en hovedrolle for Grindsted, da den 30-årige forsvarskrumtap binder defensiven sammen.

En anden tidligere FHK’er er Kristoffer Vestergaard, der ikke nåede at spille en rolle på klubbens seniorhold, men som har en fortid i klubbens ungdomsafdeling i det daværende FHK-Trelde projekt. Ved flere lejligheder trænede Vestergaard dog med FHK’s bedste mandskab. I den seneste tid i Grindsted har han spillet en større og større rolle, og i dagens kamp mod Rækker Mølle bankede den vævre bagspiller bolden i mål seks gange. Det skal han fremover gøre i ligaen, men inden da venter der formentlig en del kolde drikke efter den overraskende oprykning.

I 1. division er der ambitiøse klubber med større budgetter, i form eksempelvis HC Midtjylland, Skive fH, Team Sydshavsøerne, Aarhus HC, TM Tønder og ikke mindst HØJ. Særligt HØJ har over i de seneste sæsoner skruet gevaldigt op for deres setup, og derfor var det forventet, at de som minimum ville ende i top-3, der giver adgang til kvalifikationskampe om adgang til næste sæsons liga, men dem glippede de og ender i stedet på fjerdepladsen. Dermed kan man i næste sæson se frem til at se profilerede spillere som den tidligere Bundesliga-spiller, Simen Schønningsen, samt Hans Lindberg og Emil Mellegård i landets næstbedste håndboldrække.

Tre potentielle leverandører til udbuddet om ambulancekørslen i Trekantområdet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

Udbudsprocessen med at finde den nye ambulanceoperatør i Trekantområdet er nu nået så langt, at tre selskaber har ansøgt og er blevet prækvalificeret.

Fristen for ansøge om prækvalifikation var 18. marts 2024, hvor tre selskaber havde ansøgt om at blive præprækvalificeret. Selskaberne er Falck Danmark A/S, PreMed A/S og Premedic AB. Alle tre selskaber er blevet opfordret til at give deres bud på opgaven.

Udbudsprocessen fortsætter, og først efter sommerferien ligger det fast, hvem der vinder udbuddet og kommer til at køre ambulancerne i Trekantområdet.

Det selskab, som vinder udbuddet, skal være klar til at overtage ambulancedriften i Trekantområdet fra 1. september 2025.

Formand for Præhospitalsudvalget Bente Gertz (S) siger:

– Vi er glade for, at der er tre selskaber, der nu er prækvalificerede til at give tilbud på at køre ambulancerne i Trekantområdet. Der ligger en fast plan for den videre proces, hvor vi har mulighed at gå i dialog med dem. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi med vores udbudsplan nok skal finde den bedste ambulanceoperatør til at løse opgaven.

Udbud med mulighed for dialog

Udbuddet er et såkaldt ’udbud med forhandling’. Det er en udbudsproces, hvor et begrænset antal tilbudsgivere bliver valgt ud til at kunne byde på opgaven. I tilbudsfasen afgiver de først et indledende tilbud, som kan danne grundlag for ét eller flere forhandlingsmøder med tilbudsgiverne.

Regionsråd bakker op om fælles ledelse i Odense og Svendborg

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

For at sikre et fortsat psykiatrisk behandlingstilbud i Svendborg har regionsrådet besluttet organisatorisk og ledelsesmæssigt at sammenlægge de to psykiatriske afdelinger i Odense og Svendborg og dermed sikre en bedre ramme til håndtering af overlægebemandingen.

Det har længe været kendt, at Psykiatrisk Afdeling i Svendborg har så skrøbelig en overlægebemanding, at sengeafsnittene er i fare for at måtte lukke. Derfor besluttede regionsrådet i Region Syddanmark 18. marts 2024, at afdelingen organisatorisk og ledelsesmæssigt skal lægges sammen med voksenpsykiatrisk afdeling i Odense pr. 1. maj 2024.

Mette Bossen Linnet (V), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, er glad for, at der er opbakning fra regionsrådet til at handle, så Psykiatrisygehuset har de bedste muligheder for at bevare behandlingstilbuddet i Svendborg:

– Vi har længe vidst, at der er behov for at lave nogle helt grundlæggende ændringer, hvis vi fortsat skal give patienterne god behandling i deres nærområde. Det er et markant og et svært skridt, vi tager, men det er også helt nødvendigt og et skridt, som vi vurderer vil skubbe udviklingen i Svendborg i den rigtige retning.

Psykiatrisygehuset har allerede igangsat en række initiativer, som skal intensivere den faglige udvikling, styrke samarbejdet og fremme rekrutteringen af speciallæger. Disse skal sammen med sammenlægningen være med til at forbedre vilkårene, skabe attraktive arbejdsmiljøer og forhåbentlig trække flere speciallæger til Syddanmark generelt og Svendborg specifikt. Med en organisatorisk sammenlægning og fælles ledelse bliver der mulighed for at anvende overlægekapacitet på tværs af de to matrikler, ligesom det vil give mere fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning og planlægning af lægernes arbejde, og dermed bliver afdelingen mindre sårbar.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) støtter den udvikling, som Psykiatrisygehuset er i gang med:

– Regionsrådet har et stort ønske om at sikre et fortsat psykiatrisk behandlingstilbud i høj kvalitet og med en patientsikkerhed i top. Men det kræver hjælp til afdelingen for at gøre den mere robust, hvilket det fremtidige fællesskab med afdelingen i Odense skal sikre. Sammenlægningen af de to afdelinger er uden tvivl den rigtige vej at gå i forhold til at gøre afdelingen i Svendborg mere robust til gavn for patienterne og for personalet.

Modellen med ledelse på tværs af afdelinger i Odense og Svendborg er ikke ny i Region Syddanmark men bruges også i det somatiske sygehus.

Psykiatrisygehusets relevante medarbejderudvalg, de berørte læger og deres tillidsrepræsentanter har været inddraget i planlægningen af sammenlægningen.

Et bredt flertal i regionsrådet stemte for forslaget om en fælles ledelse af de psykiatriske afdelinger i Odense og Svendborg. Enhedslistens to medlemmer stemte imod.

54.279 har søgt optagelse på en uddannelse i kvote 2

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Antallet af ansøgere til en videregående uddannelse i kvote 2 er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Søgningen til de store professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver er igen i år faldende eller stagnerende, og det vækker bekymring hos minister.

I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2. I år har 54.279 søgt ind. Dermed stiger antallet af ansøgere i forhold til sidste år med 4 procent. Stigningen er især båret af, at flere har søgt mod bacheloruddannelserne på universiteterne.

Blandt de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet er der en mindre stigning på uddannelsen til sygeplejerske, mens antallet af ansøgere til pædagog, socialrådgiver og lærer udviser mindre fald i forhold til sidste års kvote 2-søgning.

Søgningen til STEM-uddannelser, som for eksempel dækker over ingeniør-, it- og matematiske uddannelser, er gået frem. I forhold til sidste års kvote 2-søgning har 12 procent flere valgt at søge en uddannelse inden for STEM. 

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

– Det glæder mig at se, at så mange søger ind på en videregående uddannelse, men jeg er naturligvis bekymret over, at søgningen til især pædagog og socialrådgiver fortsætter faldet, og at søgningen til sygeplejerske og lærer ikke for alvor rykker sig fra tidligere års lave niveau. Det kalder på handling, og det er en udvikling, vi skal have vendt. Til gengæld synes jeg, at der er grund til at glæde sig over, at flere har valgt at søge en uddannelse inden for STEM-området, og at flere internationale ansøgere har valgt at søge mod Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Fakta

  • Antal ansøgere dækker over antal 1. prioritetsansøgere. Det betyder, at de kun medregnes på det udbud, de har søgt som 1. prioritet.
  • Kvote 2-ansøgere vurderes på andet end karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse alene. Uddannelsesinstitutionerne tildeler pladserne efter konkret vurdering af ansøgeren og ud fra forskellige udvælgelseskriterier, der varierer fra uddannelse til uddannelse.
  • Ansøgere uden et dansk gymnasialt karaktergennemsnit skal også søge inden kvote 2-fristen.
  • Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser bliver offentliggjort 5. juli 2024, hvor der er frist for at søge om optagelse i kvote 1, hvor ansøgere kun vurderes på karaktergennemsnit.
  • Alle ansøgere i både kvote 1 og kvote 2 får svar på deres ansøgning den 26. juli.

De Konservative har valgt ny leder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mona Juul er blevet valgt som ny leder for De Konservative. Det sker i kølvandet på Søren Pape Poulsen gik bort.

Det er også planen, at hun skal vælges som ny formand. 

– Vi giver ikke slip på Søren, men vi er nødt til at få en ny politisk leder af vores parti. For sådan fungerer partier. Også selv om det ikke føles helt rimeligt, siger Mona Juul på et pressemøde.

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, viser innovativt studie

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, selvom de har indeholdt blod. Det viser et studie, som Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut og internationale leverandører står bag. Alene i Region Syddanmark vil 11 mio. brugte blodprøverør fra syddanske sygehuse dermed årligt kunne undgå forbrændingsanlægget, og det vil redde 33 tons højkvalitets plast fra flammerne.

Kan man genanvende brugte blodprøverør frem for at sende dem til forbrænding? Det har en forundersøgelse på OUH – et såkaldt feasibility-studie undersøgt med stor succes. Partnerskabet bag studiet, der består af Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut, Global Material & Asset Fond, EcoFITT ApS og den internationale leverandør af blodprøverør BD (Becton, Dickinson and Company), konkluderer, at det er muligt at genanvende plasten fra brugte blodprøverør uden at gå på kompromis med hygiejne, sikkerhed og materialets kvalitet.

Brugte blodprøverør indeholder rester af blod, og man har ikke tidligere fundet dem egnet til at blive rengjort og genbrugt ligesom andre produkter i sundhedssektoren, som er lavet af glas eller metal. Derfor er blodprøverør designet til at være engangsprodukter, selv om de faktisk er fremstillet af højkvalitets PET-plast, der er yderst velegnet til genanvendelse – særligt i lukkede kredsløb. PET, der står for polyethylenterephthalat, er nemlig en plasttype, der ofte bruges til emballage af fødevarer, fordi den kan tåle tryk, slag og varmepåvirkning.

Stort potentiale  

Resultatet af studiet åbner nye muligheder for genanvendelse. Konkret betyder det, at man – hvis der etableres en cirkulær genanvendelsesmodel – vil kunne rense, findele og omstøbe blodprøverør til nye produkter. Det betyder samtidig også, at de 11 mio. blodprøverør af højkvalitets PET-plast, der årligt bruges i Region Syddanmark, ikke længere skal bortskaffes som risikoaffald og brændes på forbrændingsanlæg. Det er det, der sker i dag, og som fører til, at ca. 33 tons PET-plast årligt går op i røg – noget der ud over at koste penge også belaster miljøet unødigt.

De gode resultater fra studiet åbner et kæmpe potentiale, for PET-plast kan som udgangspunkt genanvendes mange gange, og der vil være flere engangsprodukter i PET-plast fra laboratorier i sundhedssektoren, som med succes kan støbes til nye produkter.  

Med studiet går Odense Universitetshospital forrest og viser en vej til at mindske ressourcespildet på de syddanske sygehuse. Det vil bringe regionens samlede klimapåvirkning ned, samtidig med at genanvendelse af plasten kan blive en god forretning, og det glæder Mads Nybo, der er cheflæge på Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital og initiativtager til studiet:

– Som et stort hospital og væsentlig slutbruger af engangs-plastprodukter har vi på Odense Universitetshospital en vigtig rolle i at muliggøre den grønne omstilling mod mere bæredygtig hospitalsdrift, siger Mads Nybo.

Han fortæller, at projektet inden for få år har potentiale til at blive foldet ud, så det vil være muligt at genanvende brugte blodprøverør fra Region Syddanmark, fra resten af landet og på sigt fra hele verden.

Finder innovative løsninger gennem stærke partnerskaber

Studiet, som er finansieret af Region Syddanmarks regionsråd, er blevet til i et offentligt-privat partnerskab. Det er en fordel, fastslår Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Projektet viser styrken i partnerskaber, hvor vi i tæt samarbejde med vores leverandører kan finde nye og innovative måder at genanvende materialer, så vi mindsker både engangsforbruget og affaldsmængderne på de syddanske sygehuse. Vores mål er at bringe klimapåvirkningen i vores sundhedsdrift ned, og det vil genanvendelse af PET-plast fra blodprøverør og fra laboratorier i sundhedssektoren bidrage til, siger Karsten Uno Petersen.

I studiet har fagfolk, eksperter og repræsentanter fra de aktører, der til daglig producerer og håndterer blodprøverør, afprøvet metoder til rengøring, shredding, dvs. mekanisk findeling, vask, tørring og støbning af PET-blodprøverørene. Der er behov for yderligere forskning for at finde de bedste metoder til rengøring og genanvendelse, som både optimerer kvaliteten af materialet og den klimamæssige påvirkning. Der er også overvejelser om skalering og implementering af projektet, men i forhold til etablering af en cirkulær model for genanvendelse af blodprøverør er regionen med resultaterne fra studiet kommet et vigtigt skridt nærmere.

1...194195196...206Side 195 af 206